Afrapportering på indsatsområderne integration, faglighed, inklusion og unge

Udvalget skal tage stilling til anden afrapportering om resultater og aktiviteter på de fire centrale faglige indsatsområder: faglighed, integration, tidlig indsats- & inklusion samt ungdom.

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at udvalget drøfter afrapporteringen om faglighed, integration, tidlig indsats & inklusion samt ungdom 
2. at afrapporteringen fremover gøres årlig og placeres samtidig med udvalgets drøftelse af Kvalitetsrapporten for folkeskolerne (oktober)

Forvaltningen fremlægger hermed anden samlede afrapportering på de fire politiske indsatsområder: Den tværkommunale Ungestrategi, Faglighedspakken, Integrationspakken samt Tidlig indsats og inklusionspakken. Afrapporteringen skal ses som et supplement til Kvalitetsrapporten for folkeskolernes detaljerede visning af resultater på skoleområdet samt dagtilbudsområdets refleksionsfællesskaber. De fire indsatsområder understøtter visionen for børne- og ungeområdet: alle københavnske børn – uanset baggrund – skal kunne klare sig godt socialt og fagligt. De skal være livsduelige og dygtige. Og 95% af dem skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Samme vision afspejles i pejlemærkerne for dagtilbuds- og skoleområdet, besluttet af BUU i 2012.

Første afrapportering blev drøftet af udvalget på mødet den 13.3.2013 (2012-137239). BUU præsenteres nu for anden afrapportering, hvori vises udviklingen ift. første afrapporterings baselinemålinger. Desuden etableres nu baseline på to områder, som kun sparsomt var med tidligere, nemlig ungeområdet og digitalisering (del af Faglighedspakken).

Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder på et såvel strategisk som praktisk plan på at skabe virkningsfulde og synlige resultater ift. de politiske visioner, udtrykt i pejlemærker og politiske indsatsområder. Arbejdet sker decentralt igennem pædagogers og læreres daglige kontakt med børn og forældre på skoler og institutioner, og centralt igennem forvaltningens investeringer i kompetenceudvikling, digitalisering, ledelsesunderstøttelse mv.  

Reformerne blev besluttet efter politisk iagttagelse af nogle faglige udfordringer, men også som følge af politisk ønske om, at kommunen skal investere i realiseringen af ambitiøse visioner på de store velfærdsområder, som skole og dagtilbud er. Reformerne er besluttet med bevidsthed om, at materialiseringen af visioner og strategier er et langt sejt træk, der over en årrække styrker rammerne for børnenes faglige og sociale udvikling.

BUF fremlægger i afrapporteringen målinger, som vurderes at give transparens ift. arbejdet med udmøntning af de store faglige indsatsområder. Afrapporteringen er holdt på et overordnet niveau, fortrinsvis med data på byniveau. Hermed lægger afrapporteringen op til BUUs drøftelse af Kvalitetsrapporten for folkeskolerne, som forventes behandlet på næste BUU-møde. Oplysningerne i afrapporteringen om de fire indsatsområder er et udsnit af paletten af faglige data, som anvendes i den almindelige faglige ledelses- og styringsdialog i ledelsesstrengen. Den faglige ledelsesdialog sker løbende igennem årshjulet for faglig ledelse og styring. Her sikrer en systematisk, dataunderstøttet ledelsesdialog, at der i hele organisationen er et stærkt og fortsat ledelsesfokus på faglige resultater og faglig udvikling.

BUF arbejder på at styrke transparensen ift. det faglige arbejde og de faglige resultater ved at kvalificere forvaltningens data om faglighed og ved at gøre flere data tilgængelige for den faglige ledelsesdialog i relevant og aktuel form. Afrapporteringen om arbejdet med de faglige indsatsområder baserer sig på det eksisterende datagrundlag og de indikatorer, som er præsenteret, er valgt under hensyntagen til eksisterende datas validitet og tilgængelighed. I takt med at flere data gøres brugbare, vil forvaltningen kunne spille flere og mere relevant data om faglighed og faglig udvikling ind i den faglige ledelsesdialog og dermed også ind i afrapporteringen om faglige resultater til BUU.

Faglighed
Afrapporteringen viser bl.a., at 33 skoler ved folkeskolens afgangsprøver i 2013 har præsteret fremgang ift. 2012 for de fagligt svageste elever. Det fremgår også, at fokus skal fastholdes på gruppen af fagligt svage, som – trods fremgang på mange skoler - ikke samlet har rykket sig nærmere det samlede gennemsnit for københavnske elever. De allerede iværksatte tiltag, herunder oprettelse af ressourcecentre, turboforløb og sommeruniversitet forventes at have en positiv betydning, som ikke fuldt ud er slået igennem.

I afrapporteringen fremlægges som en ny indikator for effekt af Faglighedspakken en baselinemåling af skolernes digitale modenhed. Knap halvdelen af skolerne vurderes i 2013 at have ’middel’ digital modenhed. Med afsæt i denne baselinemåling vil forvaltningen fremover følge og støtte skolernes videre arbejde med at udmønte Faglighedspakkens målsætning om, at IT skal være en integreret del af alle elevers skoledag. BUU vil kunne følge resultatet i de følgende afrapporteringer.

Integration
Afrapporteringen viser bl.a. en stigning i andelen af sprogligt udfordrede børn, som indskrives på en modtagerskole. Forvaltningen vil rapportere særskilt på Københavnermodellen til BUU. I tillæg til indskrivningstal og sprogvurderinger hver for sig begynder der nu at være data over længere tid, som viser, hvordan det går sprogligt udfordrede børn, når de begynder i skole, og data om hvor mange sprogligt udfordrede børn, som identificeres (og ikke identificeres) i børnehaven. Fremadrettet vil forvaltningen derfor kunne arbejde endnu mere målrettet med at styrke fokus på sproget i dagtilbud, hvor arbejdet endnu ikke tilstrækkeligt er indarbejdet i praksis.

Tidlig indsats & inklusion
Afrapporteringen viser bl.a., at kommunen formår at fastholde Tidlig indsats- og inklusionspakkens målsætning om, at der hverken skal ske en stigning eller et fald i andelen af københavnske skolebørn, som udskilles til specialtilbud.

Ungeområdet
København er en metropol med mange unge tilflyttere. Når afrapporteringen viser, at det i dag er 86% er de 24-årige med bopæl i København, der har en ungdomsuddannelse, skal det derfor ses i lyset af, at rigtigt mange unge er tilflyttere uden baggrund i den københavnske folkeskole. København ligger med sine 86% højt ift. landsgennemsnittet, men er endnu ikke i mål ift. Regeringens målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. BUF har i sin indsats frem mod målet om 95% fokus særligt rettet mod gruppen af unge med tidligere specialundervisning samt gruppen af unge med tidligere sociale foranstaltninger.

Selvom afrapporteringen således viser, at de fire store indsatsområder er i positiv udvikling, er reformarbejdet langt fra afsluttet. Børne- og Ungdomsforvaltningen forventer derfor, at også de næste års fokus på og arbejde frem mod de politiske visioner vil bidrage til de igangsatte løft af kommunen på de fire store faglige indsatsområder.

Analytiske fokusområder
Data i afrapporteringen rejser nogle spørgsmål, som forvaltningen vil udforske videre. På baggrund af dette analytiske arbejde vil forvaltningen fremlægge oplæg til ambitioner og handlemuligheder for det nye udvalg.

Særlige analytiske fokusområder:

1. Fastholdelse af elever i folkeskolen. Afrapporteringen viser, at der ved hvert klassetrin er lidt flere børn, som forlader en københavnsk folkeskole, end der er børn, som skifter til en københavnsk folkeskole. Særligt ved 7. klassetrin er der relativt mange elever, som skifter væk fra folkeskolen. Forvaltningen vil udforske variationer og årsager til dette mønster og vil vurdere mulige tiltag, som fremlægges for udvalget.
2. Undervisningsdifferentiering. Rapporten viser her samme resultat i 2012 som i 2013. 39% af eleverne i 4.-9. klasse oplever optimalt tilpasset undervisning i dansk, mens 20% oplever mangelfuld differentiering. Inden for rammerne af Folkeskolereformen vil forvaltningen fortsætte arbejdet for at fremme undervisningsdiffenrentiering. I det arbejde vil de to målinger, sammen med anden viden om emnet, spille ind i drøftelser af både skolernes lokale indsats og forvaltningens centrale understøttelse.
3. Anvendelsen af interaktive tavler på skolernes mellemtrin. Afrapporteringen viser, at de interaktive tavler, som er opsat i alle klasserum på alle skoler, benyttes markant mindre på mellemtrinnet end i både ind- og udskolingen. Der er ikke i det eksisterende materiale nogen umiddelbar forklaring på dette resultat. Forvaltningen vil derfor udforske analysens resultat i relation til anden viden om digitalisering på mellemtrinnet mhp. evt. iværksættelse af supplerende tiltag rettet mod dette trin.
4. Andelen af unge med tidligere sociale foranstaltninger, som afslutter folkeskolen med en afgangsprøve. Afrapporteringen indeholder en baselinemåling, som viser, at 52% af de unge med tidligere sociale foranstaltninger i 2012 tog en fuld afgangsprøve. Chancelighedsvisionen udmøntes i samarbejde mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen, og analysens resultat vil her blive udforsket i relation til anden viden om målgruppen, som findes i de to forvaltninger. Forvaltningerne vil på baggrund heraf drøfte, om der kan gøres mere/andet for at sikre det bedste udgangspunkt for et godt voksenliv - også for gruppen af unge med tidligere sociale foranstaltninger.