Mødedato: 08.12.2010, kl. 14:00
Effektiviseringsmuligheder på Billedskolen og Musikskolen
Se alle bilag
Til top
Effektiviseringsmuligheder på Billedskolen og Musikskolen
8. Effektiviseringsmuligheder på Billedskolen og Musikskolen (2010-62572)
Udvalget skal tage stilling til redegørelse om evt. effektiviseringsmuligheder ved administrativt fællesskab mellem Billedskolen, Musikskolen og Ungdomsskolen
INDSTILLING OG Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at redegørelsen vedr. effektiviseringsmuligheder i en sammenlægning af skolernes administration tages til efterretning
Problemstilling
På Børne- og Ungdomsudvalgets møde 16. juni 2010 godkendtes medlemsforslag fra Cecilia Lonning (V) ifølge hvilket Børne- og Ungdomsforvaltningen skal udarbejde forslag til administrativt fællesskab mellem Ungdomsskolen, Musikskolen og Billedskolen til behandling i Børne- og Ungdomsudvalget senest i oktober 2010.
Løsning
Forvaltningen har undersøgt effektiviseringsmulighederne ved administrativt fællesskab indenfor områderne ledelse, administration, rengøring og teknisk ejendomsledelse. Redegørelsen vedlægges som bilag 1.
Det er forvaltningens vurdering, at der ikke er effektiviseringsmuligheder ved etablering af administrativt fællesskab mellem Ungdomsskole, Billedskole og Musikskole. Dette begrundes især i, at de tre skoler arbejder på meget forskellige IT-platforme og at udgifterne til omlægning af disse sandsynligvis vil være større end effektiviseringspotentialet.
Forvaltningen har fundet et muligt effektiviseringspotentiale indenfor henholdsvis Musikskolens og Billedskolens administrative budgetter på især rengøring, såfremt rengøringen foretages efter de gennemsnitlige kommunale standarder. Skolelederne er ikke enige i denne vurdering ? se bilag 2 og 3.
Forvaltningen anerkender, at skolerne allerede har effektiviseret deres administration ved større elevoptag indenfor en flere gange reduceret administrativ ramme. Forvaltningen anerkender endvidere at der er en række særlige forhold omkring de to skolers aktiviteter, som gør det vanskeligt at sammenligne direkte med de kommunale rengøringsstandarder.
Det samlede resultat af forvaltningens vurdering er, at effektiviseringspotentialet er så usikkert, at skolerne ikke bør pålægges denne besparelse
Økonomi
-
VIDERE PROCES
-
Else Sommer
/Søren Hegnby
bilag
1. Effektiviseringsmuligheder
2. Billedskolens bemærkninger
3. Musikskolens bemærkninger