Selvejende skoler

Udvalget skal tage stilling til, om man ønsker at fremme et forslag fra Frie Børnehaver og Fritidshjem om at indføre selvejende skoler som en mellemform mellem folkeskoler og frie grundskoler.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at ønsket om at etablere en tredje skoleform (selvejende skoler) som foreslået af Frie børnehaver og Fritidshjem ikke fremmes

Ideen med en mellemform imellem folkeskole og frie grundskoler har løbende været drøftet i den offentlige debat, herunder op til folketingsvalget i september 2011. I november 2012 har også Danmarks Lærerforening i forbindelse med debatten om en ny folkeskolereform i medierne tilkendegivet en interesse for at etablere selvejende folkeskoler.

I debatten har været drøftet flere modeller, men det gennemgående koncept baseres på den såkaldte svenske model, hvor skolepengene følger eleverne i stedet for skolerne. Især Frie børnehaver og Fritidshjem har været fortaler for tanken. Frie Børnehaver og Fritidshjem har kort præsenteret ideen for overborgmester Frank Jensen og børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, og har i forlængelse heraf fremsendt materiale (bilag 1 og 2) om forslaget med henblik på et evt. forsøg med en skole i København.

Forslaget fra Frie Børnehaver og Fritidshjem baseres på at lade sig inspirere af erfaringer fra dagtilbudsområdet og udvikle en ny model for grundskolen, der "tager de bedste egenskaber fra folkeskolen og friskolerne og danner en ny skoleform". Inspirationen kommer som nævnt fra Sverige, hvor man i starten af 1990'erne åbnede for muligheden for at at drive selvejende skoler.

Visionen bag forslaget fra Frie Børnehaver er først og fremmest at skabe en skole med maksimal forældreindflydelse med bedre kvalitet til følge. De enkelte elementer i forslaget er således:

• Den selvejende skole indgår en driftsaftale med kommunen
• Bestyrelsen er driftsherre og vælges af forældre, foreninger og lokalsamfund og har udvidet beslutningskompetence
• Indskrivning via kommunen og forældrenetværk
• Fuld finansiering via taxametertilskud/det offentlige, gratis for forældrene
• Skal følge kommunale politikker på skoleområdet og nationale krav
• Anvender eget overskud
• Forpligtet på anvendelse af kommunale overenskomster, men ikke af kommunale forhåndsaftaler. Det betyder, at de selvejende skoler ville skulle følge den centrale aftale for kommunerne, som KL har forhandlet, men ikke eventuelle forhåndsaftaler aftalt i de enkelte kommuner, som supplerer den centrale overenskomsts bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår. 

En række elementer er ikke udtømmende beskrevet i forslaget. Således er det blandt andet uklart, om konstruktionen er underlagt folkeskoleloven eller friskoleloven, eller om er der tale om en mellemform, ligesom det er uklart, hvilken rolle kommunalbestyrelsen er tiltænkt mht. tilsyn. Ligeledes fremgår det ikke, hvordan et eventuelt underskud på skolen dækkes, eller hvordan kommunens ret til at anvise pladser henholdsvis frit skolevalg skal kunne kombineres med det udstrakte, lokale selvstyre.

Folkeskolen er en væsentlig del af den kommunale opgavevaretagelse. Kommunen skal derfor kunne sikre en skolegang for alle ud fra fælles normer og med en fælles retning for skolernes udvikling. Dette sker allerede i dag med en lokal forankring og opgaveløsning. En eventuel indførelse af selvejende skoler ville vanskeliggøre den kommunale opgavevaretagelse. Først og fremmest eksisterer der en risiko for, at formålet om, at folkeskolen skal afspejle lokalbefolkningen, udhules. En selvejende skole må forventes særligt at tiltrække forældre med en stærk socio-økonomisk baggrund, hvormed man risikerer at bidrage til en opdeling af skoler i a- og b-hold i stil med den, der findes mellem folkeskolen og de frie grundskoler. Jo færre forældre, der vælger distriktsskolen, jo dårligere mulighed har kommunalbestyrelsen for at sikre en blandet elevgruppe. Ligeledes kan "Først til mølle princippet’ for tilmelding ift. selvejende skoler betyde, at de mest ressourcesvage forældre vil blive sorteret fra ift. de selvejende folkeskoler, hvilket også kan risikere at bidrage til sociale forskelle i optaget til skolerne. 

Forslaget kan endvidere forventes at betyde stor konkurrence til frie grundskoler. De selvejende skoler vil have bedre økonomi og stort set samme rettigheder. Der risikeres en opdeling i de nye selvejende skoler (med bedre økonomi end frie grundskoler men med påtvungen social opgaveløsning), en lille gruppe folkeskoler, der gerne vil fortsætte i kommunalt regi, og en mindre gruppe frie grundskoler, hvis primære incitament er muligheden for styre sit elevgrundlag. Forvaltningen foreslår på baggrund af ovenstående, at det nuværende forslag fra Frie Børnehaver og Fritidshjem ikke fremmes.

Det er således forvaltningens vurdering, at den nuværende friskolelov er tilstrækkelig rummelig og udfylder behovet for de forældre, som måtte ønske et alternativ til den fælles, kommunale folkeskole.

Der er ingen økonomi forbundet med sagen.

                                    Else Sommer                /Camilla Niebuhr

Trine Schaltz (F) og Pernille Gaarde Bendix (F) stillede forslag om tilføjelse af følgende at-punkt:

"at forvaltningen kommer med forslag til muligheder for at indføje nogle af disse tanker om øgede frihedsgrader og forældreindflydelse for alle folkeskolerne".

Forslaget om tilføjelse af dette supplerende at-punkt blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 10 medlemmer: A, B, C, F, O, V og Ø.

Ingen medlemmer stemte imod.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Cecilia Lonning-Skovgaard (V) stillede forslag om tilføjelse af følgende at-punkt:

"at forvaltningen kommer med forslag til muligheder for at indføje nogle af disse tanker om øgede frihedsgrader og forældreindflydelse samt nyt overenskomstområde for alle folkeskolerne".

Forslaget om tilføjelse af dette supplerende at-punkt blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 2 medlemmer: C og V.

Imod stemte 7 medlemmer: A, B, F og Ø.

1 medlem undlod at stemme: O.

Indstillingen i sin helhed blev herefter godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 6 medlemmer: A, F og Ø.

Imod stemte 3 medlemmer: B, C og V.

1 medlem undlod at stemme: O.

Katrina Feilberg (B), Rasmus Jarlov (C), Karin Storgaard (O) og Cecilia Lonning-Skovgaard (V) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi mener ikke, at man skal afvise muligheden for arbejde videre med selvejende skoler. Vi finder idéen interessant og ser gerne, at tankerne bag den selvejende skole konkretiseres yderligere i samarbejde med de relevante interessenter."

Rasmus Jarlov (C), Karin Storgaard (O) og Cecilia Lonning-Skovgaard (V) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi finder det uheldigt, at forvaltningen fremsætter en så ensidig, farvet sag og på den måde begrænser muligheden for en spændende, fremadrettet og visionær dialog."