Skoledistrikter 2015/16

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 

1. at forslag om at sydlig del af rode 341 samt nordlig del af rode 342 (delt langs Høstgildevej, Kongelundsvej og langs jernbanen) overføres fra grunddistriktet for Ørestad Skole til grunddistriktet for Dyvekeskolen sendes til høring
2. at forslag om at østlig del af rode 221 (delt langs Kirsten Walthers Vej, Poul Bundgaards Vej og Ramsingsvej) overføres fra grunddistriktet for Vigerslev Allés Skole til grunddistriktet for Kirsebærhavens Skole sendes til høring
3. at forslag om at rode 208 overføres fra grunddistriktet for Vigerslev Allés Skole til grunddistriktet for Bavnehøj Skole sendes til høring
4. at forslag om at der ikke foretages yderligere distriktstilpasninger for skoleåret 2015/16 sendes til høring, idet forvaltningen - jf. budget 2014 - har igangsat en kapacitetsanalyse, der danner grundlag for en revideret anlægsstrategi og en evt. ændret anvendelse af skolernes fysiske kapacitet

Børne- og Ungdomsforvaltningen foretager årligt en analyse af behovet for tilpasninger af skolernes grunddistrikter på baggrund af skolernes elevunderlag og fysiske kapacitet. Resultatet af denne analyse sendes i høring hos skolernes bestyrelser og andre interessenter med henblik på at sikre, at alle skoler har den fornødne kapacitet til at indskrive de elever, der har krav på at blive optaget på skolerne.

Behovet for tilpasninger af skolernes grunddistrikter er som udgangspunkt et led i de overordnede bestræbelser på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af skolernes kapacitet i takt med den befolkningsudvikling, som byen oplever. Derfor hænger analysen af distriktsændringer også sammen med den anlægs- og kapacitetsstrategien på området.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har præsenteret de konkrete forslag for skolelederne på de skoler, hvor der foreslås ændringer. Under drøftelserne er der kommet enkelte alternative forslag frem, som forvaltningen har undersøgt i forhold til de gældende kriterier for distriktsændringer: kapacitet, fordeling, trafiksikkerhed og mindst mulige indgreb overfor forældrene. I denne indstilling fremlægges de forslag, som er vurderet at være bedst i overensstemmelse med disse principper (principper vedtaget af BUU 22.6.2011, jf. bilag 2).

At der kun er få forslag til ændringer af skoledistriktsgrænserne i år betyder, at langt hovedparten af forældrene i København tilhører samme skole i 2015/16, som de gør i dag. Der er på grund af Kacitetsanalysen kun fremlagt forslag, som vurderes at være uomgængelige uanset Kapacitetsanalysens resultater, da disse forslag primært vedrører udbygningsområder.

Hvor det er muligt at gennemføre varige holdbare grunddistriktsændringer, som kan løse et misforhold mellem skolens kapacitet og elevunderlaget, foreslår forvaltningen grunddistriktsændringer, der overfører elevunderlaget fra en skole til en anden nærliggende skole, der har plads til disse elever. På denne måde sikres, at alle skolerne fyldes op, og skolernes fysiske kapacitet udnyttes mest muligt, før der udbygges mere. I andre områder af byen, hvor distriktstilpasninger kun kan anvendes som midlertidige og kortsigtede løsninger for få år, foreslås ikke distriktstilpasninger nu, idet det i stedet undersøges, om de pågældende skoler kan udbygges. Såfremt dette er tilfældet, vil forvaltningen fremlægge anlægsønsker til Budget 2015.

Forvaltningen fremlægger forslag om ændringer i grunddistrikterne på Amager og i Valby.

Ændringerne vedrører ikke de elever, der er indskrevet på en skole eller deres mindre søskende, men vedrører alle andre kommende skolebørn, idet grunddistriktsinddelingen bestemmer, hvilken skole det enkelte barn har ret til optagelse på. I forhold til forældrehensynet er det derfor i udgangspunktet positivt jo mindre ændringen er, og jo færre forældre der berøres af ændringen.

Det skal understreges, at distriktstilpasninger ikke kan løse behovet på længere sigt i områder med markant voksende elevtal. Her er det i stedet for nødvendigt at arbejde generelt med udvidelse af skolernes kapacitet i form af skoleudvidelser eller strukturelle tiltag, der kan forøge skolernes kapacitet. Sådanne overvejelser indgår i Kapacitetsanalysen og i den generelle planlægning, der tager udgangspunkt i behovsprognosen (bilag 2).

Forslagene til ændringer af grunddistrikterne gennemgås kort nedenfor. Forslagene er endvidere illustreret på kort og med tilhørende tabeller over elevunderlag og elevsammensætning i grunddistriktet før og efter forslaget, jf. bilag 1.

Amager
Skolen i Ørestad City og Skolen på Islands Brygge danner i indeværende indskrivning flere spor i børnehaveklasserne, end skolerne er bygget til. Prognosen for Amager (BUU juni 2013) viser, at børnetallet vokser markant i de kommende år, og der skal derfor udbygges med mere skolekapacitet på Amager.

Med hensyn til det nordvestlige område af Amager (herunder Islands Brygge) vil der være behov for yderligere kapacitet. Her afventer forvaltningen resultatet af Kapacitetsanalysen og den heraf affødte anlægsstrategi, samt de løsningsforslag, der fremlægges i forlængelse heraf.

Grunddistriktet for Skolen i Ørestad blev sidste år ændret for at give plads til den kommende Skole i Ørestad Syd. Der er dog fortsat et stigende antal børn i Skolen i Ørestads grunddistrikt og også flere, end skolen har plads til. Derfor foreslås det, at den nordøstligste del af skolens distrikt overføres til Dyvekeskolen, der har plads til flere elever.

Med forslaget bliver størrelsen på de to skolers grunddistrikter mere afbalanceret, ligesom elevsammensætningen i grunddistrikterne bliver udlignet jf. bilag 1.

Valby

Vigerslev Allés Skole ventes ved kommende skoleindskrivning at danne flere klasser, end skolen er bygget til. Idet skolen i sit grunddistrikt har flere boligudbygningsområder, der i disse år øger antallet af elever (F.L. Schmidt-grunden og syd herfor mm.) foreslår forvaltningen, at skolen får reduceret sit grunddistrikt.

Konkret foreslås det at dele den befolkningstætte rode 221 langs Kirsten Walthers Vej, Poul Bundgaards Vej og Ramsingsvej, og flytte den sydøstlige del af roden til Kirsebærhavens Skole. Roden ligger ved siden af rode 209, der også er tilknyttet Kirsebærhavens Skole. Fordelingsmæssigt vil der med denne ændring ske en socioøkonomisk udligning mellem de to skolers grunddistrikter.

Samtidig foreslås det, at rode 208 overføres til Bavnehøj Skole. Bavnehøj Skole har ligesom Kirsebærhavens Skole plads til flere elever, og flytningen af denne rode vil også vil føre til en mere socioøkonomisk ligelig fordeling.

Med ændringen vurderes det, at lidt over en tredjedel af Vigerslev Alle Skoles elevunderlag flyttes, hvilket på kort sigt udjævnes af søskendehensynet, og på længere sigt af den befolkningstilvækst, der sker i den del af skolens distrikt der ikke flyttes (herunder F.L. Schmidt-grunden samt prognosticeret generel befolkningstilvækst i område Valby). Betydningen for elevsammensætning og kapacitet som resultat af forslagene fremgår af bilag 1.

Øvrige områder
Forvaltningen har noteret sig, at Guldberg Skole på Nørrebro har dannet flere klasser end den har plads til, og at skolen er ved at være presset i forhold til sin kapacitet. Det er dog forvaltningens vurdering, at de ændringer, der blev foretaget i forbindelse med skolernes grunddistrikter to år forinden skal have lov til at slå igennem, da det bemærkes, at en stor del af de indskrevne på Guldberg Skole er søskende til børn, der allerede går på skolen. Denne effekt vil aftage i takt med, at færre børn udenfor distriktet vil have søskende på skolen.

Andre skoler, herunder de syv, der er gennemført forundersøgelser til udbygning på med baggrund i Budget 2014, ventes ligeledes at danne flere klasser, end skolerne har kapacitet til. Forvaltningen forventer, at der skal gennemføres justerede forundersøgelser af disse skoler på baggrund af Kapacitetsanalysen med henblik på udbygning.

Det er forvaltningens vurdering, at der på baggrund af elevunderlaget og skolernes kapacitet, samt øvrige hensyn, og i forlængelse af kapacitetsanalysen, ikke er behov for at foretage yderligere distriktsændringer med henblik på indskrivning i skoleåret 2015/16.

Skoledistrikter og søgning
Fastlæggelse af skoledistriktsgrænser tager udgangspunkt i at sikre skolerne et passende grunddistrikt ud fra lovgivningskravene og de vedtagne principper samt at udnytte den fysiske kapacitet bedst muligt. Efter behandlingen af sagen forestår et opfølgende rekrutteringsarbejde, hvor forvaltningen via forskellige initiativer som f.eks. Københavnermodellen og pr-kampagne vil søge at understøtte de skoler, som har større vanskeligheder end andre skoler med at rekruttere fra deres grunddistrikt.

Indstillingen i sig selv er udgiftsneutral. Skolerne tildeles midler efter deres antal af elever uanset, hvilken skole eleven er indskrevet på. Ændringer som følge af den besluttede anlægsstrategi behandles i forbindelse med Anlægsplanen og de konkrete anlægsbevillinger.

Forslagene sendes i høring i alle skolebestyrelser, lokaludvalg, Skole og Forældre, Brug Folkeskolen, Københavns Fælles Elevråd, Københavns Lærerforening og Skolelederforeningen  med 6 ugers høringsfrist. Indstillingen sendes til høring på alle skoler og lokaludvalg, selv om de fremlagte forslag til ændringer kun vedrører Amager og Valby.

Derefter forelægges resultatet af høringen for Børne- og Ungdomsudvalget forinden endelig behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen ved førstkommende møder efter sommerferien.

Ændringer af grunddistrikterne vil være gældende fra skoleindskrivningen 2015/16.


            Else Sommer                /Henriette Bjørn Nielsen