Mødedato: 03.11.2010, kl. 13:15
10. klasse
Se alle bilag
Til top
10. klasse
7. 10. klasse (2010-151808)
Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til forslag til fremtidig kapacitet og ledelse af 10. klasseområdet.
INDSTILLING OG Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at principper for dimensionering og indhold i et mere fleksibelt 10. klassetilbud godkendes
at Børne- og Ungdomsforvaltningen indgår driftsoverenskomst med erhvervsskolerne om driften af ca. 20% af det samlede 10. klassetilbud
at der igangsættes en høringsproces mhp. at det kommunale 10. klassetilbud fremadrettet samles i én driftsenhed
Problemstilling
Ungepakken blev præsenteret for Børne- og Ungdomsudvalget den 18. august 2010. Denne indstilling er en opfølgning på indsatsområder om en ny fleksibel 10. klasse-struktur og tættere samarbejde med erhvervsskoler. Ungepakken giver mulighed for større fleksibilitet og bredde i 10. klassetilbuddet, således at 10. klasseforløb bl.a. kan gennemføres med 20 uger på erhvervsskoler. Samtidig skal en forventet stigning i antallet af ansøgere til 10. klasse i 2011-12 imødekommes inden for den eksisterende økonomiske ramme.
Ungepakken styrker behovet for en mere samlet ledelse og kapacitetsstyring af det kommunale 10. klassetilbud, idet der kommer øget fokus på at ?holde den unge i gang?. Den pædagogiske ledelse er spredt på flere institutioner, mens området drifts- og kapacitetsmæssigt har været under samlet styring. Den fremtidige ledelsesmodel skal tage højde for, hvordan erhvervsskolernes 10. klasse integreres i det samlede udbud.
Løsning
I forlængelse af lovændring i 2008 vedtog Børne- og Ungdomsudvalget en ny organisering og struktur for at sikre både faglig og økonomisk bæredygtighed og for bedst muligt at imødekomme de unges personlige, sociale og faglige behov i forhold til efterfølgende at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. Dette har indebåret bl.a. en samling af kommunens 10. klassetilbud i større mere selvstændige ungdomsmiljøer og indledning af samarbejde med erhvervsuddannelserne om varetagelse af undervisning i nye erhvervsrettede tilbudsfag. I dag er tilbuddet samlet på forskellige 10. klassemiljøer i folkeskolen og ungdomsskolen samt i Ungdomsskolens heltidsundervisning.
I tråd med denne udvikling og i medfør af Ungepakken vil en del af tilbuddet fremover desuden kunne udbydes på erhvervsskoler (EUD) og et enigt folketing har tilkendegivet, at EUD-muligheden skal udnyttes, hvilket pakken indeholder økonomisk incitament for pga. den forkortede uddannelsesperiode (20 uger på EUD mod normalt 40 uger i folkeskolen).
Af bilag 1 fremgår en uddybende beskrivelse af en mere fleksibel 10. klassestruktur samt resultaterne af en tidligere evaluering af 10. klasse i København.
For udvikling og gennemførelse af en ny model for 10. klasse skal følgende sikres:
Ét tilbud med større fleksibilitet i faglighed og tid bl.a. gennem oprettelse af 10. klasse på erhvervsskoler i København (se bilag 1)
Tilstrækkelig kapacitet i 10. klasse for skoleåret 2011, set i lyset af Ungepakken (se bilag 1)
En samlet styring af det kommunale 10. klassetilbud
Fastlæggelse af økonomi (se bilag 1)
Forvaltningen fremlægger i en senere indstilling til BUU forslag til implementering af den samlede ungepakke.
Dimensionering og udvidelse af 10. tilbudsviften.
10. klasse skal fortsat være orienteret mod erhvervsuddannelserne, dels gennem de lovpligtige tilbudsfag på erhvervsskolerne, dels gennem brobygningsaktiviteter på ungdomsuddannelserne. Bl.a dette understøtter lærernes fokus på samarbejde med eksterne parter til gavn for de unges videre uddannelsesforløb.
Det foreslås, at forvaltningen indgår driftsoverenskomst med erhvervsskolerne om driften af ca. 20 % af det samlede 10. klassetilbud bl.a. efter 20/20 modellen. Dette er en model, hvor de unge først går 20 uger i 10. klasse finansieret af kommunen. Dernæst går de unge 20 uger på grundforløb, som er erhvervsuddannelsernes indledende forløb, finansieret gennem statstaxameter. Den økonomiske ramme for 10. klasse overholdes på trods af det forventede øgede elevtal således ved, at en del af elevgruppen gennemfører 10. klasse på denne måde, hvor kun 20 uger finansieres af Københavns Kommune.
I skoleåret 2011-12 foreslås det, at 10. klasse udbydes af tre interessenter: Folkeskoler samt KKU (i alt 700 pladser), KKU?s heltidsundervisning mv. (300 pladser overvejende som 10. skoleår) og erhvervsskoler (250 pladser). Fordelingen af pladser imødekommer de unges meget forskellige personlige, sociale og faglige behov og interesser samt Ungepakkens krav om større fleksibilitet i 10. klassetilbuddet. Der sikres bredde i linjeudbuddet, så viften af 10. klassetilbud også er i stand til at imødekomme den fagligt svage del af målgruppens behov.
10. klassemiljøer der i skoleåret 2010/11 udbyder linjer, der rammer oplagte erhvervsskoleprofiler skal justere deres linjeudbud.
Dannelse af 10. klasse er fortsat styret af UU, og de unges valg vil være styrende for fordelingen af den endelige kapacitet på linjer og institutioner.
Ledelse af 10. klasserne
Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at det kommunale 10. klassetilbud samles i en driftsenhed (i folkeskolen eller KKU) under ansvar over for forvaltningen. Fordelen ved denne model er:
En organisatorisk samlet enhed leder hele det kommunale 10. klasse-tilbud (p.t. 5 enheder)
Et samlet og tydeligt pædagogisk perspektiv i 10. klasserne
En effektiv, udviklende og målrettet videndeling på tværs af de forskellige 10. klassetilbud
Én budget- og regnskabsansvarlig institution
Ét forhandlingsområde.
En konsekvens af denne model er bl.a., at afdelingslederne på 10. klasselokaliteten ikke, som i dag, hvor der er ledelsesopgaver i forhold til den øvrige del af skolen, vil kunne beskæftige sig 100% med ledelse af den lokale 10. klasseenhed, men vil skulle tillægges enten undervisningsopgaver eller ledelsesmæssige opgaver, der ikke hører til lokaliteten. Dette kan få betydning i forhold til at fastholde de dygtige afdelingsledere, vi har.
Det foreslås derfor at forvaltningen iværksætter en høring, der sikrer en afdækning af fordele og ulemper ved at overgå til en enstrenget ledelsesmodel.
Økonomi
Driften af 10. klasse i skoleåret 2011-12 vil kunne gennemføres inden for rammerne af det eksisterende 10. klassebudget og tilførte DUT-midler i alt 31 mio kr. (se bilag 1). Forudsætningen er, at mindst 20 % af 10. klassekapaciteten oprettes på erhvervsskoler.
Midlerne til 10. kl. vil blive fordelt efter hidtidige principper. En revurdering af den hidtidige tildelingsmodel henlægges til analysen af det samlede ungdomsuddannelses-område. (Jf. budgetaftale 2011)
2010-11
2011-12
Samlet driftsudgift
29, 8 mio kr.
30,9 mio kr.
Videre proces
Forvaltningen indgår driftsoverenskomst med erhvervsskoler om overførsel af ca. 20 procent af folkeskolens samlede 10. klassekapacitet med fokus på bl.a. at sikre, at 10. klasse på EUD også bliver en mulighed for fagligt svage unge.
På baggrund af en høringsrunde fremlægger forvaltningen en indstilling til BUU om samling af det kommunale 10. klassetilbud under én ledelse i begyndelsen af februar 2011.
Følgende høringsparter vil blive inddraget: KLF (Københavns Lærerforening), Uddannelsesforbundet, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, DSE (Danske Skoleelever), skolebestyrelser på folkeskoler med 10. klassecentre, bestyrelsen på KKU (Københavns Kommunes Ungdomsskole), Ungdommens Uddannelsesvejledning København, TEC (Teknisk Erhvervsskole Center), KTS (Københavns Tekniske Skole), Social- og Sundhedsskolen København, Niels Brock, Hotel- og Restaurantskolen, Gymnasieskolernes Rektorforening, LO-Storkøbenhavn, DI, DA (Dansk Arbejdsgiverforening) og Dansk Erhverv.
Else Sommer
/Henrik Laybourn
bilag
1. Mere fleksibel 10. klassesstruktur