Mødedato: 03.11.2010, kl. 13:15
Status på klyngestruktur på institutionsområdet
Se alle bilag
Til top
Status på klyngestruktur på institutionsområdet
12. Status på klyngestruktur på institutionsområdet (2010-151262)
Udvalget skal tage status for arbejdet med ny klyngestruktur på institutionsområdet til efterretning.
INDSTILLING OG Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at udvalget tager forvaltningens status på arbejdet med den nye institutionsstruktur til efterretning.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har på mødet den 14. oktober vedtaget en ny klyngestruktur på institutionsområdet. På baggrund heraf har forvaltningen arbejdet videre med at forberede implementeringen af den nye struktur.
Løsning
Forberedelsen af implementeringen af en ny struktur på institutionsområdet er bl.a. sket ved at gennemføre individuelle og konkrete kommenteringsrunder, forhandlinger med de faglige organisationer om personalevilkår og en dialogproces med de selvejende institutioners paraplyorganisationer om modeller for selvejende klynge- og netværkskonstruktioner. Den nye institutionsstruktur etableres pr. 1. januar 2011.
Arbejdet med implementering af den nye struktur har taget udgangspunkt i de principper, der ligger til grund for klyngestrukturen, herunder den politiske bemyndigelse til forvaltningen om at foretage justeringer og fremtidige ændringer ud fra de vedtagne principper i klyngemodellerne.
Forvaltningen fremlægger hermed en kort status for arbejdet siden fremlæggelsen af indstillingen for BUU den 1. september 2010.
I bilag 1 gennemgår forvaltningen status i tilknytning til bl.a.:
personaleområdet (herunder forhandlinger med de faglige organisationer om personale- og lønforhold),
modeller for strukturen på det selvejende område (herunder om tre justerede modeller),
etablering af klynger på det kommunale område og
nye former for forældreindflydelse (herunder dialogen med KFO).
Økonomi
De økonomiske konsekvenser af den nye institutionsstruktur fremgår af budget 2011.
Videre proces
Forvaltningen fortsætter arbejdet med etablering af den nye institutionsstruktur i forskellige spor med henblik på iværksættelse pr. 1. januar 2011.
Når ansættelsesprocessen i de nye klynger er tilendebragt vil forvaltningen primo 2011 orientere udvalget herom.
Budgetmodellerne i tilknytning til ny klyngestruktur forventes fremlagt for udvalget den 10. november 2010.
Else Sommer
/Henriette Bjørn Nielsen
bilag
1. Statusnotat om klyngestruktur
2. Oversigt over kommunale klynger 031110