Mødedato: 03.11.2010, kl. 13:15
Ekstern evaluering af heldagsskoleinitiativet
Se alle bilag
Til top
Ekstern evaluering af heldagsskoleinitiativet
10. Ekstern evaluering af heldagsskoleinitiativet (2010-152820)
Udvalget skal tage stilling til ekstern evaluering af heldagsskolerne.
INDSTILLING OG Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at der igangsættes en ekstern evaluering af heldagsskoleinitiativet med fokus på effekten af brug af særlige organisatoriske og pædagogiske virkemidler, jf. bilag 1
Problemstilling
Børne- og Ungdomsudvalget vedtog 7. februar 2007 et pædagogisk grundlag for de tre heldagsskoler: Hillerødgades Skole, Klostervængets Skole og Tingbjerg Skole.
I det pædagogiske grundlag indgår en ekstern evaluering, jf. bilag 2. Som det fremgår af bilag 2 er det tanken, at evalueringen skal inddrages som vidensgrundlag, når BUU i forbindelse med budget 2012 skal tage stilling til heldagsskolerne efter forsøgsperioden.
Forsøget ophører med udgangen af skoleåret 2011/12. Hvis forsøget ønskes videreført eller permanentgjort skal der tages stilling til finansieringen af de sidste 5 måneder af 2012 og frem.
Løsning
En ekstern evaluering af heldagsskolerne vil indgå i de politiske drøftelser heldagsskolernes videreførelse efter forsøgsperiodens ophør.
Evalueringens fokus vil være på heldagsskolernes særlige virkemidler i relation til de beskrevne mål jf. det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes tre heldagsskoler, jf. bilag 1. Evalueringen skal afdække sammenhængen mellem virkemidler og resultater (elevernes faglige resultater, sundhed, elevtrivsel og forældretilfredshed) for heldagsskolernes elever
En samlet evaluering kan ikke forholde sig detaljeret til samtlige af de beskrevne mål, men evalueringen skal vurdere, hvordan heldagsskolerne realiserer og anvender de særlige pædagogiske og organisatoriske virkemidler.
De afdækkede sammenhænge belyses vha. benchmarking med sammenlignelige skoler og elevgrupper i Københavns Kommune. Desuden skal evalueringen indeholde en beskrivelse af den københavnske heldagsskolemodel i sammenligning med heldagsskolemodellen i hhv. Odense, Århus og Ishøj.
Evalueringen bør af hensyn til budgetprocessen senest foreligge i marts 2011, hvor konklusionerne vil blive fremlagt for BUU.
Økonomi
Den eksterne evaluering er forudsat finansieret inden for budgettet til integrationsprojekter på skoleområdet funktion 3.22.01 Folkeskoler. Der er afsat en ramme på op til 350.000 kr. til opgaven ? fordelt med 100.000 kr. i 2010 og 250.000 kr. i 2011.
Videre proces
Såfremt BUU godkender indstillingen, vil forvaltningen udbyde evalueringsopgaven til fire relevante konsulentfirmaer, der tidligere har forestået evaluering for bl.a. Undervisningsministeriet og Århus Kommune. Formålet hermed er hurtigst muligt at indhente projektbeskrivelser og specificerede tilbud.
Evalueringsprocessen vil derefter følge denne tidsplan:
15. november Modtagelse tilbud fra evaluatorer.
19. november BUF accepterer et af tilbuddene.
Evaluering inkl. Midtvejsdialog mellem evaluator og BUF.
Primo marts 2011 Evaluator fremlægger hovedkonklusioner for BUU.
1. maj Endelig evalueringsrapport foreligger.
Else Sommer
/René Bugge Bertramsen
bilag
1. Pædagogisk grundlag for heldagsskoleinitiativet
2. Evaluering af heldagsskolerne i København Kommune