Orientering: Skybrudspakke 2019
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget tager sagen til orientering.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet udkast til skybrudspakke 2019 med en samlet plan for projekter til at skybrudssikre hele Københavns Kommune. Amager Vest Lokaludvalg skal orienteres om projekter i bydelen Amager Vest. Teknik- og Miljøforvaltningen har her udvalgt et projekt AM31 Sundholm Nord. Kriterierne for udvælgelsen var:
- At det ikke må forværre situationen andetsteds
- At der er synergi med andre kommunale områder
- Som et nyt kriterium: At projektet skal være økonomisk effektivt
Projektet er kun foreløbigt udvalgt, idet HOFOR skal genberegne de vandtekniske forhold i et andet projekt, som udførelsen af projektet AM31 afhænger af. Det skal være en skybrudsvej, der går fra Sundholm og Amager Fælles Skole, hvor der etableres og en skybrudspumpestation. Projektet skal fremskyndes fra 2020-2024 til 2019 og den hydrauliske beskrivelse ændres. Projektet bliver mere omfangsrigt med opmagasineringsbassin og en skybrudspumpe imod det oprindelig mindre rensebassin. Vandet skal bortledes til HOFOR's skybrudsledning med forventet udledning i Stadsgraven.
Arbejdsgruppen Fysisk Plan har bedt Miljøpunkt Amager om at undersøge, om der vil være problemer mellem over- og underjordiske interesser og forhold. Om det kan give problemer med byggeri over projektarealet.
Arbejdsgruppen for fysisk plan arbejder på en orienterende internt møde om klimatilpasningsprojekter i Amager Vest med deltagelse af teknik- og miljøforvaltningen.
Løsning
At lokaludvalget tager sagen til orienteringen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis HOFOR's beregninger viser, at projekterne kan udvælges til Skybrudspakke 2019, vil det blive anlagt i 2019 i stedet for 2020-2024.
Beslutning
Orienteringen blev lavet om til et beslutningspunkt og det blev besluttet at indsende et høringssvar, hvor der står, at ændringerne er taget til efterretning, samt at lokaludvalget gerne vil orienteres om Hofors hydrauliske beregninger.