Beslutning: henvendelse til ØU vedr. befolkningsudviklingen i København
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget inviterer Morten Eske Jensen til oplæg og dialog om befolkningsprognoserne, og herefter sender brev til Økonomiudvalget i Københavns Kommune, på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.
Problemstilling
I anledning af det afholdte møde mellem lokaludvalgsformændene og Økonomiforvaltningens økonomidirektør Mads Grønvall blev befolkningsprognoser for Københavns Kommune præsenteret - se vedhæftede bilag.
Desværre havde Amager Vest Lokaludvalg ikke mulighed for at deltage, men Morten Eske Jensen fra ØKF, som præsenterede prognoserne, tilbød et oplæg og en dialog om dette på et lokaludvalgsmøde.
Arbejdsgruppens drøftelser
Arbejdsgruppen for fysisk plan drøftede oplægget på sit møde d.15. august og havde følgende bemærkninger:
- Hvilken betydning vil befolkningsudviklingen have for trafikbelastningen på vejene?
- Hvilken betydning har udviklingen i familliestørrelse for boligstørrelsen?
- Hvilken betydning har det for behovet for ungdomsboliger, at de unge i DK hurtigt flytte hjemmefra?
- Hvilken betydning har det for befolkningsprognosen, at det regionale perspektiv ikke er med i prognoserne?
- Har man taget højde for de mange ældre der flytter til byen?
Arbejdsgruppen besluttede at indsende et brev til Økonomiudvalget, hvor ovenstående bemærkninger uddybes. Sekretariatet anbefaler, at lokaludvalget inviterer Morten Eske Jensen fra ØKF til et lokaludvalgsmøde eller arbejdsgruppemøde med det formål at få hele historien bag oplægget med samt drøfte udvalgets bemærkninger med forvaltningen.
Løsning
At lokaludvalget inviterer Morten Eske Jensen til oplæg og dialog om befolkningsprognoserne, og herefter sender brev til Økonomiudvalget i Københavns Kommune, på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Beslutning
Lokaludvalget besluttede at arrangere en offentlig debat vedr. befolkningsudviklingen i København, hvor både politikere, økonomiforvaltningen og en uvildig ekspert inviteres til at debattere med borgerne.
Der blev afsat 10.000 kr. af bydelspuljen til dette arrangemnet.