Mødedato: 28.05.2024, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: endelig vedtagelse af svar på intern høring vedr. Kommuneplan 2024

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget godkender forslag til svar på intern høring vedr. Kommuneplan 2024 på baggrund af indstilling fra Kommuneplansarbejdsgruppen.

Problemstilling

Ved mødet d.30. april godkendte lokaludvalget 1. udkast til svar på intern høring vedr. Kommuneplan 2024 med den tilføjelse, at høringssvaret indeholder et afsnit om handicap hensyn.

Arbejdsgruppen, bestående af Ib Ferdinandsen, Helga Mark, Jan Oster, Erhardt Franzen og en borger, har nu arbejdet videre med høringssvaret. Det endelige udkast til høringssvaret indeholder følgende tilføjelser til 1. udkast godkendt d.30. april.

1. Et afsnit om handicap hensyn til kommuneplanens hovedstruktur

2. En udpegning af 5 grønne arealer i Amager Vest, som skal bevares grønne.

3. En vision for arealet Bella Kvarter i Ørestad, som pilot for tilgængelighed for alle - universelt design  

4. Et forslag til regulering Sydhavnen i Kommuneplanen 

Borgerinddragelse

Arbejdsgruppen planlægger at afholde det politiske debatmøde torsdag d.8.10.2024. 

Derudover planlægger gruppen at gå i dialog med grundejere og øvrige vedr. pkt.2, 3 og 4 i august og september. 

Derudover har arbejdsgruppen arbejdet med tydelige henvisninger og formuleringer, så høringssvaret er lettere at forstå for borgerne.

Løsning

At lokaludvalget godkender forslag til svar på intern høring vedr. Kommuneplan 2024 på baggrund af indstilling fra Kommuneplansarbejdsgruppen.

 

Beslutning

Høringssvaret er godkendt med følgende ændringer:

At "påtrængende" slettes fra indledningen af høringssvaret.

At ønske om forbedret vandkvalitet tilføjes til høringssvaret.

At afsnittet om vision for Bella Centerets areal i Ørestad Nord udvides til også at rumme ønsker om biodiversitet og grønne forbindelser.

Peter Hjorth kunne ikke bakke op om høringssvaret.

 






Til top