Beslutning: indspil til cykelprioriteringer i Københavns Kommune
Indstilling
Formanden fra Amager vest Lokaludvalg indstiller, at lokalvalget godkender følgende forslag til cykelprioriteringer i Amager Vest:
De 4 højest prioriterede tiltag (i ikke prioriteret rækkefølge):
-
Amager Boulevard / Ved Langebro. Det bør gøres muligt for cyklister at køre fra Ved Langebro over Amager Boulevard mod Schrøder cykler, og herefter forsætte ud af Amager Boulevard mod fx Amagerbrogade.
-
Vejlands Allé. Etablering af cykelsti mellem Amagerbrogade og Englandsgade.
-
Ørestad Boulevard kryds med Wiedekampsgade og kryds med grønrute/Myggenæsgade /Svend Aukens Plads. Forbedring af forholdene for cykler. Inkl. Krydsningen med Den grønne rute/ Myggenæsgade - afhængig af om den allerede er en del af anlæg til Lille Lange Bro.
-
Ørestad Syd. Generel forbedring af cykelforhold og især ift. skolevej. Fx lyskryds på Hannemanns Alle.
Problemstilling
På initiativ af teknik- og miljøforvaltningens mobilitetsteam blev lokaludvalget inviteret til en cykelforbedringsworkshop, som blev afholdt d.4. februar 2019. Fra Amager Vest Lokaludvalg deltog 6 medlemmer eller suppleanter.
Formålet med workshoppen var at give lokaludvalgets input til prioriteringer af cykelforbedringer i området herunder parkering og by-cykler. Disse input ville kunne bruges ifm. udarbejdelsen af cykelredegørelsen, cykelstiprioriteringsplan, forvaltningens budgetindspil o.lign.
I mellem tiden er der kommet en henvendelse fra en borger, der ønsker, at skolevejen fra Tomatvej til Dyvekeskolen sikres. Forslaget kan med fordel tilføjes den samlede liste med cykelforbedringer til TMF.
Løsning
At lokalvalget godkender cykelprioriteringer i Amager Vest.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Lokaludvalgets beslutning om prioritering, samt evt. ekstra input til den samlede liste, vil blive sendt til Teknik- og Miljøforvaltningen efter mødet.