Beslutning: udpegning til Amager Vest Idrætsråd
Indstilling
Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget
- beslutter hvorvidt lokaludvalget ønsker at benytte sin plads i Amager Vest Idrætsråd og i så fald
- udpeger en person til at repræsenterer lokaludvalget i Rådet.
Problemstilling
D.31.10.2023 besluttede Amager Vest Lokaludvalg at oprette et Idrætsråd for Amager Vest.
D. 23.9.24 blev der afholdt stiftende møde for Amager Vest Idrætsråd (AVIR). På mødet blev det besluttet at tilbyde en plads i bestyrelsen til en repræsentant fra Amager Vest Lokaludvalg.
Til bestyrelsen blev følgende valgt:
Torben Danielsen, Ørestad Taekwon-Do Klub
Leon Bløndal, Fremad Amager
Betina Nørskov, Københavns Trampolin Klub
Thomas Kellberg, Ørestad IF
Suppleanter:
Michael Andersen, Fremad Amager
Tobias Zimling, Ørestad IF
Formålet med idrætsrådet er at understøtte de lokale idrætsforeninger i at koordinere fælles dagsordener og behov overfor borgerrepræsentationen, kultur- og fritidsforvaltningen eller fonde. Derudover vil AVIR også have til formål at sikre en tættere dialog mellem lokaludvalget og idrætsforeningerne i bydelen.
På det stiftende møde var der tilmeldt repræsentanter fra i alt 14 idrætsforeninger i Amager Vest.
Vedlagt som bilag er udkast til vedtægter for AVIR, som blev præsenteret på det stiftende møde.
Løsning
- beslutter hvorvidt lokaludvalget ønsker at benytte sin plads i Amager Vest Idrætsråd og i så fald
- udpeger en person til at repræsenterer lokaludvalget i Rådet.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser, men der forventes, at lokaludvalgssekretariatet hjælper med afholdelsen bestyrelsesmøder samt referatskrivning af disse møder i en periode indtil AVIR er selvkørende.
Beslutning
Morten Riel havde fremsendt ønske om at være lokaludvalgets suppleant i Amager Vest Idrætsråds bestyrelse.
Det blev besluttet at lade lokaludvalget repræsentere i bestyrelsen for Amager Vest Idrætsråd ved Robert Nielsen. Beslutningen tages op til revidering i lokaludvalget i god tid inden rådets repræsentantskabsmøde i 2025.