Mødedato: 22.05.2018, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: Høring vedr. ændring af skoledistrikter

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget

- drøfter forslag til skoledistriktsændringer 

- beslutter at lokaludvalgets arbejdsgruppe for børn og unge laver en indstilling til godkendelse i forretningsudvalget. 

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget har sendt "Ændring af skoledistrikter til skoleåret 2019/2020" i høring med frist den 15. juni 2018. Børne- og ungeudvalget skal træffe beslutning 15. august.

Forvaltningen foreslår en række ændringer af skoledistrikterne for at imødekomme kapacitetsudfordringer på flere skoler.

Forslag til skoledistriktsændringer

For at afhjælpe kapacitetspresset på Ørestad Skole foreslås det, at skolen afgiver en del af rode 390 til Kalvebod Fælled Skole, der står færdig i løbet af 2018 og som har plads til at indskrive flere børn i de kommende år. Det drejer sig om den karré, der er placeret mellem Center Boulevard og Ørestads Boulevard og langs Arne Jacobsens Allé.

Mulige fremtidige ændringer af skoledistrikter

Ørestad City/Syd:
Kalvebod Fælled Skole tages i brug i løbet af 2018, og når den planlagte skole på Hannemanns Allé står færdig, vil disse to skoler sammen med Ørestad Skole skulle dække området. På baggrund af den kendte udbygning af området foreslås en fordeling af skolerne, hvor den nye skole på Hannemanns Allé får et skoledistrikt, der dækker den sydlige og østlige del af Ørestad City/Syd. Kalvebod Fælled Skoles distrikt udgøres af den sydvestlige del af Ørestad Syd, og Ørestad Skoles distrikt vil dække den nordlige del af Ørestad City.

I takt med udbygningen af Ørestad og de flere børn, der følger med udbygningen er Ørestad Skole fyldt op. Den nærliggende Kalvebod Fælled Skole i Arenakvarteret, der tages i brug i 2018 (skolen har tidlig opstart på Dyvekeskolen) har omvendt ledig kapacitet. Samtidig er der nogle områder, som det i fremtiden vil blive nødvendigt at tage stilling til. Det drejer sig om den nye skole i Sydhavnen, mulige distriktsændringer i Carlsberg Byen, Ørestad City/Syd ved fuld udbygning og på Amager ved Bryggens Bastion (Faste Batteri).

Amager Nord ved Bryggens Bastion (Faste Batteri):
Efterhånden som der bygges boliger på Bryggens Bastion, vil det være nødvendigt at justere Amager Fælled Skoles distrikt, da skolen vil blive presset på kapaciteten. Det er muligt at justere i retning af Skolen På Islands Brygge, der vil have kapacitet til det, men der er ikke planlagt et konkret forslag på nuværende tidspunkt.

Årsagen til at der ikke foreslås ændringer af distrikterne omkring Amager Fælled Skole og Carlsberg Byen, er, at der ikke for nuværende er kapacitetsudfordringer, der taler for dette. I forhold til princippet om mindst mulige indgreb ved ændringer af skoledistrikterne, ser forvaltningen derfor ikke tilstrækkelige behov for at ændre distrikterne til skoleindskrivningen i 2019/2020.

Videre proces
Da sagen ikke har været behandlet i børn og unge arbejdsgruppen foreslår sekretariatet, at sagen kommer på behandling i arbejdsgruppen d.6.6. som udarbejder en indstilling, som så godkendes i forretningsudvalget. Sekretariatet har rettet henvendelse til skolebestyrelserne på de berørte skoler og afventer svar fra dem, som input til sagen.

Løsning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget

- drøfter forslag til skoledistriktsændringer 

- beslutter, at lokaludvalgets arbejdsgruppe for børn og unge laver en indstilling til godkendelse i forretningsudvalget. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt herunder, at sekretariatet tager kontakt til forældrebestyrelserne i børneinstitutionerne i Ørestad med det formål at høre deres mening om ændring af skoledistrikterne. 
Til top