Mødedato: 19.03.2019, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Orientering: afrapportering fra Fabrikkens Outreach projekt

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller, at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Baggrund
Den 30. januar 2018 besluttede lokaludvalget at bevilge 200.000 kr. i støtte til projektet Outreach 2018 - kunstundervisning til flere lokale børn og unge. Projektet planlagde tilbud om kunstundervisning i skole- og fritidsregi, feriecamps, workshops og netværksarbejde bl.a. i samarbejde med Københavns Ungdomsskole, Børnekulturpiloterne, Fritidsguiderne, de boligsociale helhedsplaner og skolerne.

Begrundelsen for bevillingen var, at projektet vil hjælpe til at realisere lokaludvalgets egen ambition om, at Amager Vest skal være et sted med et rigt og varieret udbud af kultur- og fritidsmuligheder og en mulighed for at profilere bydelen som én der i særlig grad arbejder med kunst. Lokaludvalget fandt det væsentligt, at projektet sigtede mod en forankring i andet regi end lokaludvalget, således at lokaludvalgets investering vil fungere som løftestang over maksimalt 3 år for en mere langsigtet indsats i bydelen.

Afrapportering på projektet

Fabrikken har lavet en afrapportering fra projektet, som viser, at området er tungt at løbe i gang og tydeliggjort nødvendigheden af en stærk og kontinuerlig indsats ift. at få kunsten ud til så mange som muligt. Arbejdet det første år har blandt andet resulteret i, at Fabrikken gentænker organisationen omkring undervisningsarbejdet og øger fokus på det opsøgende, lokale arbejde.

Kun en del af de planlagte aktiviteter blev gennemført og lokaludvalget endte med at udbetale 130.000 kr.

Gennemførte aktiviteter:

Projekt:

Antal:

Workshop Miina Hujala

28 elever

Trolde WS ved Ingrid Skovgaard (FerieCamp (påske))

15 elever

WS Bryndis Björnsdóttir

28 elever

Værkstedsbesøg fra Vestsjælland VUC

40 elever

Robot WS ved Henrik Menné i alt 4 stk (minimum)

56

Forårskur

1 deltagere

Det Perfekte Menneske WS ved Marika Seidler i alt 4 stk

112

Sommerkur

6 deltagere

I alt:

 

286

 

Løsning

At lokaludvalget tager sagen til efterretning.

Økonomi

indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Fabrikken for kunst og design har en ny ansøgning på denne dagsorden.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top