Mødedato: 28.10.2021, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Godkendelse af social bydelsplan

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

  1. at lokaludvalget drøfter og godkender Den Sociale Bydelsplan.
  2. at lokaludvalget drøfter publicering af Den Sociale Bydelsplan.

Problemstilling

SOSU-arbejdsgruppen har det sidste halvandet år arbejdet med at udvikle en social bydelsplan for Amager Øst. Formålet er at skabe et tættere netværk og samarbejde bydelens aktører imellem til gavn for bydelens borgere, der lever med forskellige aspekter af social udsathed. 

SOSU inviterede i september 2020 til en mini-konference om social udsathed og gentog dette d. 21. september 2021. Imellem konferencerne har SOSU haft møder med en lang række af bydelens aktører, som arbejder med social udsathed. Møderne har dannet grundlag for den sociale bydelsplan, som nu har fået sin endelige form.

Bilag tilføjet den 26.10.

Løsning

At lokaludvalget drøfter og godkender udkast til Den Sociale Bydelsplan og drøfter, hvordan Den Sociale Bydelsplan skal publiceres.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede udkastet til social bydelsplan. Det blev aftalt at lokaludvalget kan indsende evt. kommentarer til Den Sociale Bydelsplan til sekretariatet inden næste SOSU-møde, dvs. senest søndag den 7. november.

Derefter færdiggøres planen og lægges på lokaludvalgets hjemmeside m.v. Der planlægges ikke professionel trykning af planen på nuværende tidspunkt.

Til top