Mødedato: 26.09.2019, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Markering af 30 års dagen for fornyet legeplads i Lergravsparken

Se alle bilag
Lergravsparkens bemandede legeplads søger støtte til markering af deres 30 års jubilæum.

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 2.000 kr. til ”Markering af 30 års dagen for fornyet legeplads i Lergravsparken”.

Problemstilling

På vegne af Lergravsparkens bemandede legeplads har Tonny Eschen søgt om 2.000 kr. til Markering af 30 års dagen for fornyet legeplads i Lergravsparken.   

Lergravsparkens legeplads ønsker at fejre dagen med afrikansk tromme-, sang- og danseworkshop samt fællesspisning. Arrangementet afholdes den 17. Oktober (efterårsferien) og der forventes 250-300 deltagere (baseret på erfaringer fra lignende arrangementer). Målgruppen er børnefamilier og daginstitutioner. 

Arrangementet planlægges i samarbejde med to børnehaver fra lokalområdet. 

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 3.000 kr. Der er en egenfinansiering på 1.000 kr.  

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 2.000 kr.

Arrangementet kommer mange borgere til gode og er for et beskedent beløb med til at skabe kendskab til de bemandede legepladser, som er en vigtig del af bydelens tilbud.

Økonomi

Der er søgt om 2.000 kr. af 2019-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 2.000 kr.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 17. november 2019.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 2.000 af 2019-puljemidlerne.
Til top