Mødedato: 25.10.2018, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring: Naboorientering om fældning af bevaringsværdigt træ ved Amagerbanen 37

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1. at lokaludvalget vedtager, at der ikke gives bemærkninger til naboorienteringen.

Problemstilling

På baggrund af ansøgning fra Vandkunsten Arkitekter på vegne af ejeren Ved Amagerbanen 37 har Teknik- og Miljøforvaltningen den 19. september 2018 fremsendt naboorientering om dispensation til fældning af bevaringsværdigt træ. Frist for at afgive bemærkninger var den 10. oktober 2018.

Det bevaringsværdige træ er udpeget i Lokalplan nr. 544 'Ved Amagerbanen syd' og det kræver derfor en dispensation fra lokalplanen at fælde træet. Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler at der gives dispensation til at fælde træet, da det er nødvendigt af hensyn til justering af terrænhøjden for at sikre niveaufri adgang til nye boliger på ejendommen. Det stilles som betingelse for dispensationen at der plantes et nyt træ med minimum 30 cm i stammeomkreds.

Naboorienteringen har været behandlet af Miljø og Plan arbejdsgruppen, som vurderede, at dispensationen havde et så begrænset omfang, at Lokaludvalget ikke går ind i sagen og derfor ikke afgiver bemærkninger til naboorienteringen. Da svarfristen på naboorienteringen var 10. oktober 2018 er brev om, at Lokaludvalget ingen bemærkninger fremsendt til Teknik- og Miljøforvaltningen betinget af vedtagelse på lokaludvalgsmøde den 25. oktober 2018.

Løsning

Miljø og Plan arbejdsgruppen har behandlet naboorienteringen og anbefaler, at det fremsendte brev vedtages.  

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Det tidligere fremsendte høringssvar blev således godkendt.
Til top