Mødedato: 24.10.2024, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Naboorientering: Ansøgning om dispensation til skiltning og facadebelysning på Lergravsvej 53

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar vedr. naboorienteringen om Lergravsvej 53.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget en naboorientering vedr. ansøgning om dispensation til skiltning og facadebelysning på Lergravsvej 53.

Der er søgt dispensation til opsætning af et skilt på facaden af det eksisterende hotelbyggeri på Lergravsvej 53. Forvaltningen er opmærksom på, at det ansøgte skilt allerede er opsat. Ligeledes er der søgt dispensation til facadebelysning på hotelbyggeriet, herunder belysning ved indgangen mod Lergravsvej og belysningen ved gangstierne rundt om bebyggelsen. Forvaltningen er opmærksom på, at den ansøgte belysning allerede er opsat.

Ansøgningen forudsætter dispensation fra lokalplan 449 Strandlodsvej med tillæg 1, hvoraf det fremgår, at der ikke må opsættes skilte og belysning m.v. uden Teknik- og Miljøforvaltningens tilladelse.

Forvaltningen kan anbefale at der gives dispensation til de ansøgte forhold, da skiltningen knytter sig til bygningens funktion, og fordi både skiltning og belysning er tilpasset bygningens arkitektur og sikrer den nødvendige tilgængelighed til og omkring hotellet.

Løsning

Lokaludvalget drøfter og vedtager, om der skal fremsendes bemærkninger til forvaltningen vedr. naboorienteringen om Lergravsvej 53.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Frist for indsendelse af bemærkninger er den 29. oktober 2024.

Beslutning

Det blev besluttet at der ikke sendes bemærkninger.
Til top