Mødedato: 24.10.2019, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring: Studielivspolitik "Studieby København"

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget drøfter høringen og vedtager høringssvar.

Problemstilling

Lokaludvalget har den 26. september modtaget Københavns Kommunes studielivspolitik "Studieby Købenavn" i høring. Høringsfristen er efter aftale med forvaltningen fastsat til den 25. oktober 2019.

Studielivspolitikken indeholder Københavns Kommunes vision for København som studieby. Dels retningen, men også hvad det kræver at nå målene. Politikken indeholder seks temaer: Boliger, Job, Deltagelse, Kvalitet, Trivsel og Internationale studerende. De seks temaer er udpeget i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, studenterorganisationer og andre relevante organisationer.

Organisationerne skal sammen med kommunens borgmestre og direktører fra en række organisationer og virksomheder fremover udgøre et særligt uddannelsesråd, der udpeger konkrete initiativer for det videre arbejde for at nå målsætningerne i studielivspolitikken, og som har en rådgivende funktion i forhold til Borgerrepræsentationen og kommunens politiske udvalg.

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet høringen og har udarbejdet det bilagte udkast til høringssvar.

På arbejdsgruppens møde deltog to repræsentanter for Øresundskollegiets beboerråd, som tilkendegav deres holdninger til studielivspolitikken.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvar til forvaltningen den 25. oktober 2019.

Beslutning

Der blev stillet forslag om at linjerne 48-52 udgår. Forslaget blev vedtaget uden afstemning.

Der blev gjort opmærksom på at ordet kontorpladser i linje 75 skal rettes til kontorelevpladser.

Det samlede høringssvar blev derefter godkendt uden afstemning.

 

Til top