Mødedato: 24.10.2019, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Afsættelse af puljemidler (2020-midler): Amager Klima- og Demokratifestival 2020

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

at lokaludvalget afsætter 45.000 kr. af 2020-puljemidlerne til Amager Klima- og demokratifestival 2020.

Problemstilling

En gruppe af Amager Øst Lokaludvalgs medlemmer og suppleanter ønsker at arrangere en heldags grøn demokratifestival på Musiktorvet den 17. maj 2020 – med boder, stande, musik, events, leg og dans, workshops, debatter og happenings. Arbejdsgruppen samarbejder endvidere med Miljøpunkt Amager og Amager Vest Lokaludvalg. Miljøpunkt Amager er projektleder – alle i gruppen er udførende.

Boderne bemandes af repræsentanter fra forskellige lokale og internationale NGO’er, institutioner, foreninger, netværk og erhverv og fra politiske niveauer: Lokaludvalg, nationale og europæiske partier.

Formålet med projektet er bl.a. at vise folk hvad de selv kan gøre for skabe bæredygtig udvikling, øge deltagernes viden om nødvendige klimatiltag (70 % målet), oplyse om politiske organer og institutioner som har indflydelse klima-spørgsmål, så folk ved, hvem der er ansvarlige og hvor man kan påvirke, sætte fokus på samspillet mellem Klimaforandringer og Demokrati, samt opbygning af netværk af grønne aktører på Amager.

Det samlede budget er på 90.000 kr. Der vil blive søgt fonde og erhvervsdrivende om supplerende midler, der vil gå til supplerende udgifter, primært i form af yderligere opmærksomhedsskabende aktiviteter samt begivenheder på og omkring pladsen. Eventuelle fondsmidler og sponsorater håndteres økonomisk via Miljøpunkt Amager.

Løsning

Miljø og klima-arbejdsgruppen har drøftet projektforslaget og indstiller at lokaludvalget afsætter 45.000 kr. af 2020-puljemidlerne til Amager Klima- og Demokratifestival 2020.

Økonomi

Der afsættes 45.000 kr. af 2020-puljemidlerne.

Videre proces

Se bilagte projektskabelon.

Beslutning

Rasmus redegjorde for projektet og for det ændrede budget i forhold til sidste års projekt.

Budgetposten "Uforudsete udgifter" blev foreslået ændret til "uforudset praktisk hjælp".

Indstillingen blev derefter vedtaget uden afstemning. Der afsættes 45.000 kr. af 2020-puljemidlerne til "Amager Klima- og demokratifestival 2020".

Til top