Høring: Forudgående høring - Kommuneplantillæg ungdomsboliger
Indstilling og beslutning
at Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager sit høringssvar til Forudgående høring - Kommuneplantillæg ungdomsboliger på baggrund af indstillingen fra BIFUK og Miljø & Plan arbejdsgrupperne.
Problemstilling
Den forudgående høring løber fra d. 4. oktober til den 1. november 2013.
Borgerrepræsentationen vedtog den 19. september 2013, at der skal udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2011, der skal lempe på de overordnede plankrav for ungdomsboliger. Københavns Kommune vil gerne modtage ideer, forslag og bemærkninger til emnet, før kommunen påbegynder en egentlig planlægning (kommuneplantillæg).
Københavns Kommune ser følgende væsentlige spørgsmål, som der ønskes ideer og kommentarer til:
- Hvad er de vigtigste kvaliteter ved en ungdomsbolig, og hvad spiller en mindre rolle?
- Hvor meget betyder ungdomsboligens udendørs friarealer i forhold til byens parker og andre offentlige byrum?
- Er der boligområder i København, hvor det vil være uhensigtsmæssigt at opføre ungdomsboliger?
- Hvilken type ungdomsbolig matcher bedst fremtidens behov: Små billige kollegieværelser med mange fælles faciliteter eller lidt større selvstændige boliger?
Det er også muligt at komme med andre ideer og kommentarer, der knytter sig til emnet indenfor den kommunale planlægnings rammer.
Miljø & Plan arbejdsgruppen behandlede den forudgående høring på mødet d. 9. oktober 2013.
BIFUK arbejdsgruppen behandlede den forudgående høring på mødet d. 8. oktober 2013.
Vedlagt er arbejdsgruppernes samlede høringssvarudkast.
Løsning
Videre proces
Beslutning
Med denne kommentar blev indstillingen vedtaget, uden afstemning.