Ny indledende høring - Nyt Forslag til lokalplan Hannovergade 8
Indstilling
Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
at lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar vedr. forslag til lokalplan for Hannovergade 8.
Problemstilling
Lokaludvalget har den 8. november modtaget en ny indledende høring vedr. lokalplan for Hannovergade 8.
Det skyldes at forvaltningen har modtaget et høringssvar fra grundejer, der ønsker mulighed for at udvide baghusets tagetage med i alt ca. 200 etagemeter. Teknik- og Miljøudvalget besluttede på møde den 28. oktober 2024, at denne mulighed skal indeholdes i et nyt lokalplanforslag.
Se referat for Teknik- og Miljøudvalget møde d. 28.10.2024 her
Der foretages derfor en ny indledende høring, da lokalplanforslaget ud over bevaring af bygningerne, nu også skal give mulighed for ca. 200 nye etagemeter.
Løsning
Lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar vedr. forslag til lokalplan for Hannovergade 8.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Høringsfristen er den 22. november. Lokalplanforslaget vil blive sendt i offentlig høring i 1. kvartal af 2025.
Beslutning
Der blev stillet forslag om at tilføje, at lokaludvalget ønsker det facadeforslag, hvor der anvendes genbrugsmursten. Forslaget blev vedtaget uden afstemning.
Med denne tilføjelse blev høringssvaret godkendt uden afstemning.