Mødedato: 21.11.2019, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Intern høring: Udarbejdelse af lokalplanforslaget Nordøstamager Skole

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1. at lokaludvalget drøfter det fremsendte materiale og vedtager høringssvar.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget anmodning om udarbejdelse af ny lokalplan for grunden Holmbladsgade 113, hvor Byggeri København ønsker at opføre en ny folkeskole, Nordøstamager Skole.

Lokaludvalget har fulgt processen om Nordøstamager Skole og har nedsat en følgegruppe for projektet. Senest har følgegruppen i samarbejde med forvaltningen afholdt et infomøde om skolen på Kofoeds Skole den 22. august 2019.

Det fremsendte materiale indeholder en overordnet gennemgang af byggeriets omfang. Skolen forventes at blive 10.700 m2 i etageareal svarende til en bebyggelsesprocent på lige under 160. Skolen forventes at blive bygget i maksimalt 5 etager med en bygningshøjde på op til 22,5 m. Den forventede placeringen og ud omfanget af skolen fremgår af udkast til situationsplan, som er vedlagt som bilag.

Forvaltningen efterspørger særligt bemærkninger vedrørende vejforhold, trafikforhold, bebyggelsesregulerende forhold, miljøforhold, de grønne områder og lignende.

Det bemærkes, at udarbejdelsen af en ny lokalplan vil medfører at der skal gennemføres en offentlig høring af det kommende lokalplanforslag.

Løsning

Høring er fremsendt 12. november med frist den 26. november, hvorfor det ikke har været muligt at få behandlet sagen de relevante arbejdsgrupper. Udkast til høringssvar er derfor udarbejdet af lokaludvalgets følgegruppe for Nordøstamager Skole.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis høringssvar vedtages fremsendes dette til Teknik- og Miljøforvaltningen hurtigst muligt efter lokaludvalgsmødet. Høringsfristen er fastsat til den 26. november 2019.

 

Beslutning

Der blev stillet ændringsforslag om på at formuleringen "(…)og udformning(…)"  på linje 11 erstattes af formuleringen: "Udformningen passer dog ikke ind i den øvrige bebyggelse, som fremstår i hvid med tydelig industrihistorisk karakter." på linje 13 i høringssvaret. Der blev begæret afstemning om høringssvaret.

For stemte: Iben Lindemark, Rune Solvang og Rasmus Steenberger.

Imod stemte: Nicki Wassmann-Brøchner, Rene Steinvig, Ole Pedersen, Hanne Kusiak, Bente Lildballe, Oksana Gjermstad, Hans Jørgen Møller, Trine Hertz, Nanna Tofte, Randi Sørensen, Frank Lambert, Jens William Grav, Lasse Rossen, Susanne Møller

Undlod at stemme: Ingen.

Der var således ikke flertal for ændringsforslaget og det blev derfor ikke vedtaget.

 

Der blev stillet ændringsforslag om på linje 25 i høringssvaret at tilføje formuleringen: "Vi er også bekymret for trafikken på Prags Boulevard" Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget.

For stemte: Iben Lindemark, Rune Solvang og Rasmus Steenberger, Ole Pedersen, Hanne Kusiak, Bente Lildballe, Hans Jørgen Møller, Trine Hertz, Lasse Rossen og Susanne Møller

Imod stemte: Nicki Wassmann-Brøchner, Rene Steinvig og Jens William Grav.

Undlod at stemme: Nanna Tofte, Randi Sørensen og Frank Lambert-

Der var således flertal for ændringsforslaget og det blev derfor vedtaget.

 

Der blev stillet ændringsforslag om at tilføje følgende formulering på linje 36 høringssvaret efter ordet "Boulevard": "(…), samt en sikker forbindelse henover Holmbladsgade.". Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget.

For stemte: Nicki Wassmann-Brøchner, Rene Steinvig, Ole Pedersen, Hanne Kusiak, Bente Lildballe, Iben Lindemark, Oksana, Hans Jørgen Møller, Rune Solvang, Trine Hertz, Nanna Tofte, Randi Sørensen, Frank Lambert, Lasse Rossen, Rasmus Steenberger og Susanne Møller.

Imod stemte: Jens William Grav.

Undlod at stemme: Martin Hein.

Der var således flertal for ændringsforslaget og det blev derfor vedtaget.

 

Der blev stillet ændringsforslag om at tilføje formuleringen "Vi opfordrer kommunen til at være proaktive omkring mulige problemstillinger, der kan opstå ved skurvognen på Prags Boulevard, som bruges af foreningen Nordlys." på linje 48 i høringssvaret.

For stemte: Nicki Wassmann-Brøchner, Rene Steinvig, Hanne Kusiak, Iben Lindemark, Oksana Gjermstad, Rune Solvang, Trine Hertz, Nanna Tofte, Randi Sørensen, Lasse Rossen, Rasmus Steenberger og Susanne Møller.

Imod stemte: Ole Pedersen og Martin Hein.

Undlod at stemme: Bente Lildballe,  Hans Jørgen Møller, Frank Lambert og Jens William Grav.

Der var således flertal for ændringsforslaget og det blev derfor vedtaget.

 

Herefter blev indstillingen vedtaget uden afstemning. Høringsvaret blev vedtaget med ovenstående ændringer.

Til top