Input til Strukturreformarbejdet
Indstilling og beslutning
1) at punktet drøftes
2) at der afsættes kr. 15.000 af midlerne til borgerinddragelse til afholdelse af møde/seminar med relevante parter i bydelen.
Problemstilling
Udvalget har besluttet, at der skal arbejdes videre med 4 spor indenfor kommunens nuværende overordnede organisering og med udgangspunkt i Strukturudvalgets rapport, herunder "Styrket decentral forvaltningsorganisering med administrative forenklinger". Lokaludvalgenes input ønskes netop i særdeleshed til det første spor i denne meget tidlige fase af processen. Der er brug for Lokaludvalgenes aérfaringer og konkrete løsningsforslag, samt input fra andre aktører i bydelen, til hvordan kommunens decentrale organisering kan blive bedre.
Mere konkret ønskes Lokaludvalgenes input til tre teamer knyttet til den decentrale forvaltningsorganisering, jf. kommisoriet for arbejdet:
1) Borgerinddragelse og lokalforankring
2) Gennemskuelig borgeradgang og større ensartethed
3) Større grad af samlokalisering på tværs af forvaltnings- og fagområder.
Den centrale proces og tidsplan er:
Dato |
Indhold |
Februar-maj 2013 |
Forvaltningerne udarbejder analyser. Arbejdet er forankret i fælles arbejdsgruppe og kredsen af administrerende direktører. |
Februar-marts |
Lokaludvalgene drøfter debatoplæg og fremsender efterfølgende input. Det fremsendte input indgår i det videre arbejde i regi af arbejdsgruppen og ifb. med den endelige politiske behandling af løsningsforslag i Økonomiudvalget juni 2013. |
April-Maj |
Skriftlig opsamling på input fra LU sendes til alle lokaludvalg, samt orientering på Mødeforum med opsamling af lokaludvalgenes input. |
11. juni 2013 |
Behandling af analyser og forslag i Økonomiudvalget vedr. decentral forvaltningsorganisering og placering af de tværgående enheder. |
Juni-august |
Høring af de fagudvalg, som de identificerede forslag har betydning for. |
September 2013 |
Økonomiudvalget behandler høringsforslagene, herunder den videre proces for forslagene. |
Fristen for input er 25. marts 2013.
Lokaludvalgenbes input vil indgå i det videre analysearbejde, som foregår i regi af arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne.
Løsning
- Amager Øst lokaludvalg drøfter oplægget.
- Amager Øst lokaludvalg afholder bydelsseminar med relevante videnspersoner, institutioner m.v., hvor der samles input til lokale løsninger
- Input fra seminar samles i svar fra Amager øst lokaludvalg til drøftelse og beslutning på AØLUs møde den 21. marts.
Økonomi
Midlerne afsættes på IM konto 06455111999000
Videre proces
Beslutning
Tovholdergruppen bemyndiges til at udabrjede udkast til svar. Svaret vedtages på lokaludvalgets møde i marts.