Mødedato: 20.06.2024, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Intern høring: Forslag til flere grønne kiler og sammenhængende grønne områder

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget vedtager sit høringssvar vedr. forslag til grønne kiler og sammenhængende grønne områder.

Problemstilling

Lokaludvalget skal give input til et forslag om flere grønne kiler og sammenhængende grønne områder i København.

Forslaget (bilag 1) med tilhørende bydelsanalyse (bilag 2) er forvaltningens svar på en hensigtserklæring, der blev formuleret af budgetpartnerne bag Københavns Kommunens budgetforlig i 2024. Forslaget giver et strategisk og helhedsorienteret blik på, hvordan Københavns grønne områder frem mod 2050 kan blive bundet mere sammen og give københavnerne en sund og bæredygtig by med god adgang til natur. 

Forslaget er udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen som svar på en bestilling, der indgik i budgetaftalen for 2024. 

Løsning

Miljø og klima-arbejdsgruppen har drøftet høringen og udarbejdet det bilagte udkast til høringssvar.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Teknik- og Miljøudvalget vil forud for budgetforhandlingerne for 2025 blive orienteret om Lokaludvalgenes høringssvar.

Beslutning

Der blev stillet forslag om at tilføje Prøvestien til bullets i linje 12. Forslaget blev vedtaget uden afstemning.

Høringssvaret blev godkendt med den nævnte tilføjelse.

Til top