Afsættelse af midler: Erhvervsnetværk efterår 2018
Indstilling
Formanden indstiller
1. At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 14.600 af 2018 puljemidlerne til 4 møder i erhvervsnetværket i efteråret 2018.
Problemstilling
Amager Øst Lokaludvalg har i efteråret 2017 etableret et erhvervsnetværk, der har afholdt i alt 4 netværksmøder med 25-30 deltagere pr. gang.
Arbejdsgruppen ønsker på baggrund af erfaringerne fra 2017 og foråret 2018 at fortsætte med at understøtte netværket i efteråret 2018.
Løsning
Der afholdes fire netværksmøder i efteråret 2018 efter samme princip som de tidligere møder. Møderne afholdes 15. august, 19. september,17. oktober 2018 og 21. november 2018.
Økonomi
Der afsættes kr. 14.600 af 2018 puljemidlerne til projektet.
Videre proces
Lokaludvalget skal tage stilling til hvorvidt udvalget fortsat ønsker at understøtte erhvervsnetværket.