Mødedato: 23.10.2024, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro (Vibenshave), Nyborggade 11, 2100 København Ø

Indledende høring: Østerbro Kaserne

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget beslutter at afsende vedhæftede udkast til høringssvar vedr. Østerbro Kaserne.

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg har modtaget forslag til lokalplantillæg 2 "Østerbro Kaserne" i indledende høring i perioden 8. -23. oktober 2024. Der er givet dispensation til at indsende høringssvar den 24. oktober på grund af at lokaludvalgsmødet afholdes samme dag som fristen.

PBU Bolig P/S har anmodet forvaltningen om et nyt plangrundlag, da man ønsker at udnytte rammen i Kommuneplan 2019 til at ændre anvendelse fra publikumsorienteret serviceerhverv til bolig eller erhverv i en eksisterende bygning og fortætte området med et nyt byggefelt på ca. 500 m2.

Området ønskes udviklet med et nyt byggefelt på Østerfælled Torv og transformering af en eksisterende bygning, hvor anvendelsen ønskes ændret fra publikumsorienteret serviceerhverv til bolig eller erhverv.

I det videre arbejde, er der bl.a. opmærksomhed på at den nye bygning indpasses mellem de gamle kasernebygninger, så der skabes en god sammenhæng med de bevaringsværdige bygninger. Derudover vil der være fokus på at få en kantzone til de nye boliger eller erhverv.

Løsning

Fagudvalget for byplan, miljø og teknik har behandlet sagen på deres møde den 10. oktober 2024. Fagudvalget anbefaler at vedhæftede udkast til høringssvar afsendes.

Da der er tale om en tidlig inddragelse, er det yderst sparsomt med materiale, der er fremsendt. Fagudvalget har derfor ikke haft mulighed for at kommentere på selve projektet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.

Videre proces

Såfremt indstillingen imødekommes, vil sekretariatet sørge for at indsende lokaludvalgets høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen, Klima og Byudvikling inden for høringsfristen.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at afsende høringssvaret.
Til top