Bevilling af puljemidler til 2. fase af projekt Mødesteder for unge
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Østerbro Lokaludvalg drøfter 2. fase af projekt 'Mødesteder for unge' og bevilger 84.408 kr. til projektet.
Problemstilling
Østerbro Lokaludvalg har, i samarbejde med arkitekt Asal Mohtashami i efteråret 2020 gennemført 1. fase af projektet "Mødesteder for unge" og lokaludvalget har modtaget en rapport, der belyser inddragelsesprocesserne fra 1. fase - undersøgelsesfasen (se bilag - Rapport).
I undersøgelsesfasen har projektlederen afdækket behovet formødesteder via workshops for unge på Heibergskolen, samtaler med unge på bl.a. McDonalds Østerbrogade, observationer og samtaler omkring den bemandede legeplads i Kildevældsparken og samtaler med en lang række interessenter, herunder idrætsforeninger, byrumsforvaltere, udegående medarbejdere og lokalpolitiet.
Konklusionen er, at der er basis for at bygge indtil flere midlertidige byrumsmøbler i samarbejde med forskellige interessenter.
Blandt de undersøgte lokationer viser rapporten, at pladsen foran Heibergskolen og pladsdannelsen foran Krudttønden er de mest oplagte at gå videre med i første del af næste fase. Der er også basis for at gå videre med et byrumsmøbel omkring Kildevældsparken, men der er flere forhold der først skal afklares.
Ryparkens Idrætsanlæg er også blevet undersøgt. Her er vurderingen, at da der allerede er sat gang i en helhedsplan for udeområderne, er det ikke det rigtige tidspunkt for en indsats i det område.
Løsning
Anbefalingen fra lokaludvalgets formand og fagudvalget for Familie, børn og unge er derfor, at lokaludvalget går videre med Fase 2 af projektet, men deler denne fase yderligere op. Der indstilles derfor til, at man går videre med processen om at bygge er byrumsmøbel ved Heibergskolen og at der sættes 84.408 kr. af til denne proces. Som beskrevet i projektbeskrivelsen dækker dette over projektering, byggefase og dokumentation m.m.
Der er givet tilsagn fra skolelederen fra Heibergskolen til dette projekt, men det er fortsat en forudsætning for projektet, at der sikres tilladelse fra andre relevante myndigheder herunder f.eks. Teknik- og Miljøforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen i det omfang det er relevant. Sekretariatet undersøger kravene i den sammenhæng.
I det omfang der er behov for yderligere finansiering, kan lokaludvalgets samarbejdspartner søge ekstern finansiering til projektet. Det gælder både i denne og kommende faser af projektet.
Økonomi
BudgetAntal | Timer | Pris pr. enhed (DKK) | Pris total eks. moms (DKK) | |
Projektering til mødested ved Heibergskolen | 1 | 20 | 9.000 | 9.000 |
Møder og protokol efter hvert møde | - | - | - | - |
Kommunikation og dialog med interessenter mv. | - | - | - | - |
Udbud: Forberedelse af udbudsmateriale efter behov af håndværksfirma/entreprenør Forberede dokumenter/beregning Udbudslisten Evaluering af udbud Afklaring af udbud
|
10 | 4.500 | ||
Opdatering af budget | 5 | 2.500 | ||
Byggefase - herunder materialer, entreprenør og transport | 66.408 | |||
Dokumentation | 2.250 | |||
Total | 84.408 |
Videre proces
Sekretariatet står for den videre proces omkring indgåelse af kontrakt med samarbejdspartner, der skal stå for projektledelse.
Lartey Lawson og Allan Marouf er tovholdere for Lokaludvalget.