Indledende høring: Forslag til tillæg 3 til lokalplan 440 Marmormolen II
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Østerbro Lokaludvalg bemyndiger fagudvalget for byplan, miljø og teknik til at behandle den indledende høring om forslag til tillæg 3 til lokalplan 440 Marmormolen II på vegne af lokaludvalget.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget en indledende høring i forbindelse med en ansøgning om et nyt plangrundlag for en del af området der er dækket af lokalplan 440 Marmormolen II.
I ansøgningen om nyt plangrundlag, ønsker bygherregruppen, bestående af PensionDanmark Ejendomme, ATP Ejendomme og By & Havn, at opføre et nyt erhvervsbyggeri til kontorformål og etablere en bypark på den yderste del af Marmormolen.
Arealet dækker over den yderste del af Marmormolen, fra FN Byen og ud. I det foreløbige projektforslag skal arealet fordeles ligeligt mellem et parkområde yderst og to bebyggelser inderst af henholdsvis 80 meter og 24 meter (svarende til FN Byen). På Marmormolen ligger i dag en Lodsbygning, der er opført i 1942 og som er på 330 m2. Denne bygning bevares i forbindelse med planlægningen. Projektet er i overensstemmelse med rammen i Kommuneplan 2019.
Mere information kan findes i det vedlagte bilag.
Udvalget er blevet bedt om at besvare høringen, selv hvis der ikke skulle være noget at bemærke.
Den oprindelige frist er lagt den 20. december. Lokaludvalget har fået denne frist rykket til den 13. januar. Høringen kan således ikke nå med til Lokaludvalgets næste møde d. 22. januar 2025.
Løsning
For at imødekomme den udmeldte frist kan lokalvalget bemyndige fagudvalget for byplan, miljø og teknik at tage sig af sagen på vegne af lokaludvalget. I så fald behandler fagudvalget forespørgslen på deres næste møde og drøfter og indsender som følge heraf, eventuelle input til forvaltningen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.
Videre proces
Såfremt indstillingen imødekommes, vil fagudvalget for byplan, miljø og teknik behandle sagen på deres møde den 9. januar 2025. Efterfølgende står sekretariatet for at afsende fagudvalgets beslutning til rette vedkommende.