Udviklingsplan for Vidensbydel Nørre Campus

Økonomiudvalget skal godkende udviklingsplanen for Vidensbydel Nørre Campus. Udviklingsplanen skal være med til at udvikle området og indeholder strategier for erhvervsudvikling, byggeri og byrum samt 59 konkrete projekter.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at Udviklingsplanen for Vidensbydel Nørre Campus godkendes som en principiel plan for udvikling af området.

Københavns Universitet er i gang med en større campusplanlægning, hvor det Naturvidenskabelige, Sundhedsvidenskabelige og Farmaceutiske Fakultet samles på Nørre Campus. Endvidere udvider Rigshospitalet sin bygningsmasse med 40 %. I alt investerer staten godt 4 mia. kr. i området. Udviklingen af området skal være med til at tiltrække udenlandske forskere og studerende samt virksomheder til København, og derved forbedre konkurrenceevnen, beskæftigelsen og væksten.

For at udvikle området, understøtte de statslige investeringer samt skabe vækst og beskæftigelse i København samt sikre et kvalitetsløft for kvarteret har Københavns Universitet, Universitets- og Bygningsstyrelsen og Københavns Kommune udarbejdet en udviklingsplan for Vidensbydel Nørre Campus.  Formålet er at styrke samarbejdet mellem universitet, erhvervslivet og byen, forbedre forbindelserne i området og til resten af byen samt udvikle området som en international bydel. Udviklingsplanen er blevet til på baggrund af en international visionskonkurrence, som Københavns Universitet og Universitets- og Bygningsstyrelsen udskrev i 2009. Visionskonkurrencen blev vundet af COBE arkitekter i samarbejde med Copenhagen Capacity, Rambøll mv.  

 Udviklingsplanen indeholder en strategi for området, som går ud på at åbne området op og forbinde det til resten af byen, at universitet skal være en del af byen og byen en del af universitet, opgradere området samt styrke områdets grønne karakter. Endvidere indeholder udviklingsplanen en strategi for, hvor der kan bygges boliger, erhverv og etableres byrum. I udviklingsplanen er der potentiale for ca. 200.000m2 erhverv og 40.000 m2 boliger.

 Erhvervsperspektivet er et væsentligt element i udviklingsplanen og indeholder 4 spor i forhold til at udvikle et dynamisk erhvervsmiljø i området.

• Attraktiv lokalisering for virksomheder i form af fysisk nærhed til vidensinstitutionerne. Etablering af inkubatorhus, som skal være med til at tiltrække og hjælpe opstartsvirksomheder samt sikre et bredt fagligt miljø med mulighed for vidensdeling og samarbejde på tværs af universitet og erhvervslivet.
• Én indgang til Københavns Universitets for erhvervslivet. Dette skal sikre at virksomhederne får nem adgang til forskere og studerende og oplever en nem indgang til samarbejdet med københavns Universitet og Rigshospitalet.
• Adgang til fællesfaciliteter er vigtigt i forhold til et tværfagligt og dynamisk vidensmiljø. Der skal være en række møde steder, hvor forskere, studerende, virksomheder og myndigheder mødes. Det kan være i form af møde- og konferencefaciliteter, testmiljøer og laboratorier samt pladser i byrummet.
• International branding er vigtigt i forhold til at tiltrække udenlandske virksomheder, forskere og studerende. Derfor skal vidensbydelen brandes international som et godt sted at forske, studere, arbejde, bo samt placere sin virksomhed.

 Til sidst indeholder udviklingsplanen et projektkatalog over dels projekter der allerede er finansieret og nye projekter, hvor der kun er fundet finansiering til ca. 5 projekter bl.a. i Universitetsparken. De resterende projekter skal der findes finansiering til via fonde og gennem de tre samarbejdsparter, Københavns Kommune, Københavns Universitet og Universitets- og Bygningsstyrelsen. De nye projekter er inddelt i tre faser alt efter, hvornår de forventes udført;

• 1. fase (2011 – 2014) – Kick off-fasen. Afsættet drejer sig om at brande Vidensbydelen fra dag ét som et ambitiøst og dynamisk udviklingsprojekt og starter de første projekter i udviklingsplanen.
• 2. fase (2015 – 2016) – Manifestationsfasen. Her ibrugtages de mange store byggeri, Panum, NBSP, Pharma Science Center og projekter der knytter sig til disse projekter.
• 3. fase (2017 – 2020) – Satellitfasen. Den langsigtede vision for Vidensbydelen tager form og metrostationerne åbnes og de sidste projekter afsluttes.

Projektforslag der er vigtige for Københavns Kommune

1. De Gamles By forslås tilført nye funktioner, som studie og forskerboliger og erhverv der understøtter målet om sund og grøn vækst. Dette indebærer en rokering af nuværende funktioner i området.

Udviklingen af De Gamles By sker i et tæt samarbejde med de relevante forvaltninger, SUF, BUF og KEjd. Der er nedsat en arbejdsgruppe der arbejder med de relaterede budgetnotater der er i forbindelse med De Gamles By samt et beslutningsoplæg, som vil indgå i Handlingsplanen for Nørre Campus og i budgetforhandlingerne for 2012.

2. Opgradering af Fredrik Bajers Plads ifm. den højklassede bus fra Ryparken station til Nørreport station.
3. Sigurdsgade forslås som værende den centrale gade i Haraldsgadekvarteret ift. erhverv, butikker, inkubatorhus mv.
4. Bedre forbindelser på tværs af området og til resten af byen

Den videre organisering

Der bliver nedsat et udviklingsråd, som skal fungere som styregruppe for den fremtidige udvikling. Udviklingsrådet kommer til at bestå af Universitets- og Bygningsstyrelsen, Københavns Universitet, Københavns Kommune, Rigshospitalet, Professionshøjskolen Metropol og prominente personer fra erhvervslivet. Under Udviklingsrådet er der nedsat en projektgruppe, som skal stå for det praktiske arbejde med at opstarte og holde fremdrift i de forskellige projekter og finde finansiering mv. Her sidder Københavns Universitet, Universitets- og Bygningsstyrelsen og Københavns Kommune.

Udviklingsplanen har ikke i sig selv kommunale konsekvenser. Der vil i budgetforhandlingerne for 2012 og Handlingsplanen for Vidensbydel Nørre Campus blive udarbejdet budgetnotater på baggrund af konkrete projekter i Udviklingsplanen.

Udviklingsplanen går frem til 2020, og der er nedsat et udviklingsråd og en projektgruppe der skal arbejde med at igangsætte projekter, finde finansiering via fonde og sikre at udviklingen går i den rigtige retning. Ved godkendelse af udviklingsplanen bliver de enkelte projekter ikke godkendt. De skal godkendes særskilt i BR efterfølgende.

Udviklingsplanen offentliggøres d. 14. juni 2011, hvor blandt andet Overborgmester Frank Jensen og Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen holder tale.