Forslag til lokalplan "Krimsvej" med kommuneplantillæg - startredegørelse (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Forslag til lokalplan "Krimsvej" med kommuneplantillæg - startredegørelse (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 30. oktober 2007
ØU 374/2007
8. Forslag til lokalplan "Krimsvej" med kommuneplantillæg - startredegørelse (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Det
skal godkendes, at der udarbejdes forslag til lokalplan og kommuneplantillæg
for et tidligere industriområde mellem Krimsvej og Amager Strandvej med henblik
på udvikling af et attraktivt blandet byområde ved Øresundsvejs metrostation.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøudvalget godkendte,
1.
at der udarbejdes
forslag til lokalplan "Krimsvej" på baggrund af de beskrevne
intentioner i vedlagte startredegørelse, dog med ændringsforslag fra mødet den
10. oktober 2007 indarbejdet,
2.
at der som
indledende dialogstrategi arrangeres en byvandring i området for alle
interesserede, og at der på en hjemmeside for sagen åbnes for debat mellem borgerne,
3.
at bymiljø og
bæredygtighed danner grundlag for det videre arbejde, - såvel i forhandlinger
med investorerne som i selve lokalplanforslaget. I den forbindelse skal
forvaltningen undersøge muligheder og konsekvenser af den nye planlovs
bestemmelse om udpegning af et område som lavenergiområde,
4.
at
bolighøjhus-projektet "Twister" søges indarbejdet i lokalplanforslaget,
5.
at ordene "der
indrettes i konstruktion" udgår af 6. dot på side 14 i startredegørelsen, så
sætningen i stedet formuleres: "At andelen af parkering i underjordiske anlæg
bliver større end 1/3".
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget godkender, 1.
at der samtidig
udarbejdes forslag til tillæg til Kommuneplan 2005 på baggrund af de
beskrevne intentioner i vedlagte startredegørelse, 2.
at der som
indledende dialogstrategi arrangeres en byvandring i området for alle
interesserede, og at der på en hjemmeside for sagen åbnes for debat mellem
borgerne. Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. oktober
2007: Indstillingen blev
godkendt. |
PROBLEMSTILLING
En
gruppe af grundejere i
området har med arkitektfirmaet SLA som rådgiver udarbejdet et forslag til
helhedsplan for områdets udvikling, der sigter på at skabe et varieret og tæt
blandet bolig- og erhvervsområde med et levende byliv. Forslaget tager udgangspunkt
i områdets eksisterende matrikel- og bebyggelsesstruktur og enkelte
eksisterende erhvervsbygninger. Bygningstyperne spænder fra lave rækkehuse til
højhuse.
Området er omfattet af lokalplan nr. 346 "Østamager III" og er
heri fastlagt til boliger og serviceerhverv. Indretning af boliger og opførelse
af ny bebyggelse forudsætter supplerende lokalplan.
Desuden forudsætter byggeønskerne kommuneplantillæg på grund af
byggeriets omfang og højder.
Forslag til helhedsplan
Forslaget indeholder varierede bygningstyper og etageantal, herunder
1-2 etages rækkehuse, karreer og stokke i 3-7 etager og højhuse i 12-21 etager,
højest ved metrostationen. Eksisterende og ny bebyggelse udgør ca.
Erhvervsandelen udgør 20 procent og boligandelen 80 procent. Inden for
lokalcentret "Øresundsvej Station" ønskes opført en boligbebyggelse med
supermarked i stueetagen.
De ubebyggede arealer forudsættes anlagt som en sammenhængende flade
uden hegning og uden markering af matrikelskel med mange forskellige
brugsmæssige og rekreative kvaliteter. 1/3 af parkeringsdækningen forudsættes
etableret i konstruktion.
Efter forvaltningens opfattelse er helhedsplanen et kvalificeret bud på
omdannelse af området til et varieret og spændende byområde med en høj grad af
fortætning, især omkring stationen.
Forventningen til højhusprojekterne er bl.a., at der er tale om slanke,
unikke og bæredygtige huse, der forholder sig bevidst til stedets identitet og
kvaliteter og indeholder funktioner, der kan styrke bylivet, samt at klimagener
i byrummet minimeres, jf. debatoplægget om højhuse i København.
Beboere i nabobebyggelserne er på grundejernes og kommunens initiativ blevet
orienteret om helhedsplanen på to møder. De nærmeste naboer havde store
betænkeligheder ved højhuse på dette sted.
Trafik.
Området har en god kollektiv trafikbetjening. Metrostationen giver nem
direkte forbindelse til centrum og lufthavnen. Endvidere er området betjent af
to buslinier.
Biltrafikken til og fra det sydlige område forventes at blive ca. 2.500
biler pr. døgn, mens der til og fra det nordlige område forventes ca. 1.500
biler pr. døgn, inklusive supermarkedets andel på ca. 400-600 biler.
Hovedadgangen til området sker fra Amager Strandvej.
Planforhold
Lokalplanområdet indgår i et større tidligere industriområde syd for
Prags Boulevard, der i rækkefølgen for byudvikling i Kommuneplan 2005 er udlagt
til omdannelse inden 2018.
I kommuneplantillægget foreslås bebyggelsesprocenten øget fra 110 til
130 for området under ét, for at udnytte stationsnærheden. Parkering i
konstruktion kan etableres ud over den fastlagte byggeret. Samtidig foreslås,
at boligandelen mindst skal udgøre 50 procent og erhvervsandelen mindst 25
procent af den samlede byggeret. Området foreslås udpeget som
byomdannelsesområde der bl.a. sikrer, at der i lokalplanen kan stilles krav om oprettelse
af grundejerforening med pligt til at etablere og vedligeholde fællesarealer og
fællesanlæg.
Det foreslås, at lokalplanforslaget opdeler området i underområder med
differentierede bebyggelsesprocenter med højest tæthed i den nordlige del nær metrostationen.
Der vil bl.a. blive lagt vægt på, at bebyggelse og byrum har høj
kvalitet og at stueetager mod Øresundsvej og Amager Strandvej i betydelig grad
indrettes til publikumsorienterede serviceerhverv med åbne facader. I den
forbindelse vil der blive arb
ejdet for,
at en større del end 1/3 af parkeringen placeres i konstruktion og at udformning af bebyggelsesplan og placering af
funktioner tager hensyn til trafikstøj fra vejene.
Videre forhandlingsforløb
Helhedsplanen vil danne grundlag for det videre planarbejde og
forhandlinger om enkeltprojekter. Det kan forventes, at enkelte grundejere i
området, såvel eksisterende som nye, der ikke aktivt har deltaget i
helhedsplanarbejdet, vil have ønsker om ændringer eller supplering af planen.
F.eks. ønsker den nye ejer af Amager Strandvej 110, at ombygge det fredede
krudthus på ejendommen til en café og opføre et bolighøjhus umiddelbart op ad
bygningen. Tilsvarende har Filipskolen
mod Amager Strandvej ønsker til revision af helhedsplanen.
Forvaltningen vil fortsætte forhandlingerne med grundejerne og søge
ønsker indpasset i overensstemmelse med helhedsplanens idéer og med de
forudsatte rammer for bebyggelsens anvendelse og omfang, friarealforhold og
parkering. I forhandlingerne vil endvidere
indgå, hvordan grundejerne stilles lige i forhold til byggeretten. Realisering
af intentionerne i forslag helhedsplan og lokalplanforslag forudsætter, at der
træffes aftale mellem grundejerne om køb og salg af byggeret således, at
grundejerne stilles lige, uanset om man ejer en grund, der forudsættes
intensivt udnyttet, eller om man ejer en grund, der forudsættes ekstensivt
udnyttet. Indpasning af billige boliger vil fortsat indgå i drøftelserne med
investorerne.
Se startredegørelsen, vedlagt som bilag 1.
En foreløbig miljøvurdering er vedlagt som bilag 2 og en tilgængelighedsvurdering
som bilag 3.
ØKONOMI
VIDERE PROCES
Når startredegørelsen er
drøftet i udvalgene, gennemføres en indkaldelse af idéer og forslag til
ændringer af kommuneplanen på grund af indpasning af højhuse i området, jf.
Planlovens § 23 c, og en intern høring af forvaltningerne. Endvidere
gennemførers en byvandring i området for alle interesserede.
Forvaltningerne forventer at
forelægge forslag til lokalplan og kommuneplantillæg til politisk behandling i
januar/februar 2008.
BILAG
- Oversigt over politisk
behandling
3.
Tilgængelighedsvurdering
Claus Juhl Hjalte
Aaberg