Nyt Kulturcenter på Indre Nørrebro (Kultur- og Fritidsudvalget)
Nyt Kulturcenter på Indre Nørrebro (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 30. maj 2006
J.nr. ØU 199/2006
20. Nyt Kulturcenter på Indre Nørrebro (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING
Kultur- og
Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsud
at der
igangsættes en projektering af Skt. Joseph Hospital som kulturcenter
at
finansiering af kulturcenteret indarbejdes i budgettet for 2007.
Kultur- og Fritidsud
På medlemmernes pladser var
omdelt henvendelse af 6. april 2006 fra medarbejdere i socialforvaltningen på
Nørrebro.
Der blev begæret afstemning
om et procedureforslag om at sagen udsættes med henblik på yderligere
undersøgelser bl.a. af en alternativ placering på Blågårds Plads.
Et flertal (Frank Hedegaard,
Torben Kastrup, Morten Westergaard,
Et mindretal (
Procedureforslaget blev
tiltrådt og sagen er udsat.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. maj 2006
Bjarne Fey stillede følgende ændringsforslag:
· I 1. at-punkt indsættes efter "Skt. Joseph Hospital" ordene "- subsidiært Blågården –".
· Der indsættes et nyt 3. at-punkt med ordlyden: "at de berørte forvaltninger (SOF, BUF og ØF) inddrages i den videre proces."
Der blev stemt om det af
Et mindretal (
Et flertal (Frank Hedegaard, Bjarne Fey, Morten Westergaard,
Simon Strange, Sikandar Malik Siddique, Taner Yilmaz,
Underændringsforslaget blev dermed forkastet.
Udvalget tiltrådte herefter det af Bjarne Fey stillede ændringsforslag uden afstemning.
Den således ændrede indstilling blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at indstillingens 1. og 2. 'at' punkt erstattes af følgende 'at' punkt: "at etablering af kulturcenter på Skt. Josephs Hospital, subsidært Blågården, indgår i budgetforhandlingerne for 2007".
RESUME
Forvaltningen har på baggrund
af en beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget undersøgt mulighederne for en
sammenlægning af de 3 kulturhuse - Kulturhuset Kapelvej 44, Medborgerhuset
Blågården og Nørre Allé Medborgerhus - og Blågårdens Bibliotek i Skt. Josephs
Hospital. Forvaltningen kan ikke pege på en alternativ placering af et nyt
samlet kulturcenter. De samlede omkostninger ved ombygning, istandsættelse, tomgangsleje
samt flytning af nuværende lokalcenterfunktion fra Skt. Joseph til Blågården er
i alt 58,5 mio. kr.
Potentielt provenu ved salg
af Kapelvej 44 og Nørre Allé er 39 mio. kr. Et internt lån til den resterende
finansiering på i alt 18,5 mio. kr. kan afdrages med 3,5 mio. kr. årligt over 6
år.
Ved sammenlægningen frigives ressourcer
for 1,2 mio. kr. årligt, der kan anvendes til afdrag på et internt lån.
Driftsbesparelsen på 1,2 mio.
kr. vil efter afdragsperioden kunne anvendes til en forøgelse af de kulturelle
aktiviteter.
Det skal bemærkes, at Skt.
Joseph indgår i projekt "Borgerindgange", som har været i høring i Kultur- og
Fritidsudvalget (KFU 137/2006) I rapporten "Borgerindgange" er det foreslået,
at lokalcenteret forbliver på Skt. Joseph, og at en decentral enhed fra Børne-
og Ungdomsforvaltningen placeres på Skt. Joseph.
I denne indstilling foreslås
lokalcentret og Borgerindgangen alternativt placeret i Blågården, som
fraflyttes. En sådan løsning vil ikke samle lokalcentret og Børne- og Ungdomsforvaltningens
aktiviteter, som ønsket.
SAGSBESKRIVELSE
På Kultur- og
Fritidsudvalgets møde den 2. marts 2006 anmodede udvalget forvaltningen om en
redegørelse om mulighederne for at sammenlægge de tre kulturhuse på Indre
Nørrebro. Sjællandsgade Bad og Blågårdens Bibliotek skal indtænkes i
sammenlægningen, og redegørelsen skal indeholde forslag til placering og
finansiering (KFU 82/2006).
Forvaltningen har – i dialog
med en styregruppe bestående af ledelser, personale samt brugere i de 3
kulturhuse og biblioteket – udarbejdet en beskrivelse af mulighederne. En
sammenlægning af alle 4 institutioner benævnes herefter "kulturcenteret".
I det følgende er redegjort for:
§
Profil for
kulturcentret og krav til de fysiske rammer
§
Placering,
herunder Skt. Joseph Hospital som ramme:
o
flytning af
nuværende lejere
o
ombygning
o
tomgangsleje
§
Driftsbudget
§
Finansiering
1. Profil
Et nyt kulturcenter på Indre
Nørrebro skal være forankret i det lokale, men med internationalt format.
Centeret skal tage udgangspunkt i lokalbefolkningens sammensætning og være den
naturlige ramme om fælles oplevelser og integration på tværs af kulturer og
målgrupper på Nørrebro.
Bibliotek, adgang til
cyberspace og digitale medier, møde- og konferencefaciliteter, sale til
forestillinger, festivaler og fester, værksteder og øvelokaler. Det er blot
nogle af de faciliteter, det nye kulturcenter skal kunne rumme. Centret skal være
i stand til at understøtte kulturelle foreninger og aktiviteter med kontorer,
faciliteter, netværk og projekter. Etniske minoriteter skal her kunne finde den
nødvendige opbakning til at virke kulturelt og socialt gennem rådgivning,
støtte og faciliteter.
Kulturcenteret får 3 kerneområder:
§
Kunst og kultur
med særlig fokus på vækstlaget
§
Faciliteter og
støtte til foreningsliv med særlig fokus på etniske minoriteter
§
Bibliotek
Fysiske rammer
Kulturcentret bør placeres
centralt på Nørrebro og skal imødekomme behovet for tidssvarende kulturelle
faciliteter både lokalt og bydækkende.
Erfaringerne fra andre
kulturcentre viser, at det har stor betydning, at huset er synligt, har indgang
i gadeplan og udendørsarealer, som kan benyttes til fællesformål.
For så vidt angår indtænkning
af Sjællandsgade Bad, kan der etableres brusebadefaciliteter for områdets
beboere i kulturcenteret på samme måde, som i
2. Placering - Skt. Joseph Hospital som kulturcenter
Skt. Josephs Hospital er en
ideel ramme for et nyt kulturcenter. Forvaltningen kan ikke umiddelbart pege på
andre placeringer på Indre Nørrebro, der lever op til de volumenmæssige krav,
en sammenlægning stiller. Der er ikke p.t. en attraktiv byggegrund – idet
forvaltningen ikke betragter f.eks. Folkets Park som en realistisk placering
for et nybygget kulturcenter.
Skt. Joseph er en markant
bygning, som rigtig kan komme til sin ret som kulturcenter. Stedet omkranser en
fantastisk gård, der kan gøres til et attraktivt og rekreativt rum for borgerne
på Nørrebro. Det er et udtalt ønske, at gården kan bruges til kulturelle formål
og også gerne til udendørs servering i sommermånederne, hvis der etableres
kulturcenter i bygningen. Bygningen vil som kulturcenter åbne sig i forhold til
bydelen og dens borgere.
Forvaltningen peger derfor på
Skt. Joseph som placering for et nyt kulturcenter. Der er brug for i alt 6.600
m². De ønskede m² fordeler sig således:
§
Bygning 2
(Griffenfeldsg.): kld., st., 1., 2. sal 2.643
m²
§
Bygning 3
(Korsgade): kld., st., 1., 2. sal 1.660
m²
§
Klerkesalen: kld.
og st. 1.291 m²
§
Kælderen i
bygning 4 (Kapelvej) 659 m²
§
Kælder og stue i
bygning 7 347 m²
Plantegning er vedlagt.(bilag
1).
Flytning af nuværende lejere
Stueetagen i de to primære
bygninger, som forvaltningen foreslår omdannet til kulturcenter, er i dag
optaget af dele af Lokalcenteret (administration og borgerrettede funktioner) –
i alt ca. 1.300 m². Der skal derfor findes andre lokaler til dette formål.
Blågården kan være en mulig placering, da disse lokaler fraflyttes.
Socialforvaltningen (bilag 2)
ønsker at fastholde en samling af lokalcentret for Indre Nørrebro Bydel på Skt.
Joseph. Dette begrundes med følgende forhold:
- Adgangsforhold til borgerindgange i stueplan er
enkel og let
- Samlokaliseringen med flere andre funktioner i
bygningen anses for hensigtsmæssig
- En flytning vil medføre forvirring hos en gruppe
borgere, der betragtes som svage
- Flytning vil presse medarbejderne yderligere i en
situation med nye forvaltningsopgaver
- Blågården vurderes for småt ud fra en
forudsætning om, at samtlige nuværende funktioner i Skt. Joseph skal
flyttes med henblik på fortsat samlokalisering med lokalcentret, i alt
7.600 m²
- Der er samlet anvendt 24,2 mio. kr. til ombygning
af lokalcenterfunktioner i 2002.
Blågården ligger centralt
placeret i bydelen og har direkte adgang fra gadeplan. Der bliver i alt 2.300
m² ledige. Heraf kan 1.300 m² anvendes til Lokalcenter, svarende til det areal,
der fraflyttes på Skt. Joseph. En istandsættelse er dog nødvendig.
Ombygning anslås til: 5,5 mio. kr.
Afsat til flytning og
indretning: 1 mio. kr.
I alt 6,5
mio. kr.
Det skal bemærkes, at Skt.
Joseph indgår i projekt "Borgerindgange", der blev forelagt Kultur- og
Fritidsudvalget på mødet den 30. marts 2006 (KFU 137/2006). Det er heri foreslået,
at lokalcentret forbliver på Skt. Joseph, og at en decentral enhed fra Børne-
og Ungdomsforvaltningen placeres på Skt. Joseph.
Placeres et nyt kulturhus på
Nørrebro i Skt. Joseph, vil det medføre, at Skt. Joseph ikke kan anvendes til
socialcenter og Børne- og Ungdomsforvaltningens decentrale enhed. Der skal
derfor findes alternative lokaler til dem.
Placeres lokalcenteret og
Børne- og Ungdomsforvaltningens decentrale enhed i Blågården, forventes der at
skulle anvendes yderligere ca. 3,5 mio. kr. til istandsættelse. Konsekvenserne
af at flytte de to borgerindgange fra Skt. Joseph vil dog skulle analyseres
nærmere jf. Socialforvaltningens høringssvar (bilag 2).
Ombygning af Skt. Joseph Hospital
Skt. Joseph skal ombygges og
moderniseres, hvis det skal anvendes til kulturcenter. En oversigt over
lokalebehovet, som er formuleret i samarbejde med kulturhusene, er vedlagt
(bilag 3).
Skt. Joseph er en gammel
bygning, som på grund af sin særlige konstruktion er dyr at bygge om.
Udgifterne til ombygning anslås til:
Ombygning/istandsættelse 42 mio. kr.
Indretning mv. 6 mio.
kr.
I alt 48
mio. kr.
Heraf udgør bibliotekets
skønnede andel: 12 mio. kr. af
ombygningen og 3 mio. kr. af indretningen.
Hvis der yderligere skal
etableres badefaciliteter som alternativ til Sjællandsgade Bad, har
Bestillerenheden anslået udgiften til 1 mio. kr.
Tomgangsleje
Dele af Skt. Joseph står i
dag tomt med deraf følgende udgifter til tomgangsleje. Derudover vil der være
manglende indtægter i ombygningsperioden. Udgifterne hertil er:
Tomgangsleje 17 måneder 3
mio. kr.
3. Driftsbudget
Det forudsættes, at de
nuværende driftstilskud for de 4 institutioner videreføres i det nye
kulturcenter, og at driften af kulturcentret ligger inden for denne ramme.
Nuværende nettodriftstilskud for
de 3 kulturhuse samt bibliotek:
Kulturhuset Kapelvej 44 1,586 mio. kr.
Nørre Allé Medborgerhus 2,206 mio. kr.
I alt 5,753 mio. kr.
Blågården Bibliotek 4,878 mio. kr.
I alt 10,631
mio. kr.
Frigørelsen af ressourcer ved
sammenlægning af de 3 kulturhuse er estimeret til 1,2 mio. kr. Disse midler fremkommer primært ved en bortforpagtning
af cafédriften og en sammenlægning af administrative funktioner. Der kan på
længere sigt forventes en yderligere egenindtjening.
4. Finansiering
Der findes et økonomisk
råderum for finansieringen af et nyt kulturcenter på Skt. Joseph Hospital på 39
mio. kr. som følge af salg af de eksisterende kulturhuse. Økonomiforvaltningen
har med forbehold anslået følgende salgspriser:
Kapelvej 44 17 mio. kr.
Nørre Allé 7 22 mio. kr.
Samlet salgspris 39 mio. kr.
I salgsværdien for Kapelvej
44 er taget højde for, at Byhøjskolens lejemål (Børne- og Ungdomsforvaltningen)
kan fortsætte.
Salgsprisen for Blågården er
estimeret til 45 mio. kr. Denne er dog ikke indregnet, da bygningen foreslås
anvendt til de lejere, som må fraflytte Skt. Joseph.
De samlede udgifter til
ombygning, flytning mv. udgør 57,5 mio. kr. Fraregnes provenuet på 39 mio. kr.
ved salg af Nørre Allé o
g Kapelvej 44 resterer der således udgifter for 18,5 mio. kr.
Disse kan finansieres ved
optagelse af et internt lån. Udgiften hertil er årligt 3,5 mio. kr. i 6 år ved
en intern rente på 5 %.
Heraf kan 1,2 mio. kr.,
svarende til et lån på 6,5 mio. kr., dækkes af driftsbesparelsen ved
sammenlægningen. Herefter resterer et finansieringsbehov på 2,3 mio. kr. årligt. Efter
afdragsperioden kan driftsbesparelsen anvendes til en forøgelse af de
kulturelle aktiviteter.
Etableres badefaciliteter, er
der et finansieringsbehov på yderligere 0,2 mio. kr., dvs. i alt 2,5 mio. kr.
årligt.
Sjællandsgade Bad modtager
årligt et driftstilskud på 2,6 mio. kr. Disse midler er ikke indregnet.
Økonomi
Samlet skema over udgifter og finansieringsmodel:
Udgifter |
|
|
Ombygning mv. af Skt. Joseph |
42 mio. kr. |
|
Indretning af Skt. Joseph |
6 mio. kr. |
|
Ombygning af Blågården |
5,5 mio. kr. |
|
Indretning af Blågården
inkl. flytning |
1 mio. kr. |
|
Tomgangsleje |
3 mio. kr. |
|
I alt |
57,5 mio. kr. |
|
|
|
|
Evt. indretning af bad i
kælderen |
|
1 mio. kr. |
Udgifter i alt herefter |
|
58,5 mio. kr. |
|
|
|
Finansiering |
|
|
Salg af Kapelvej og Nørre
Allé |
39 mio. kr. |
|
Restfinansiering |
18,5 mio. kr. |
|
I alt |
57,5 mio. kr. |
|
|
|
|
Restfinansiering inkl. bad |
|
19,5 mio. kr. |
I alt |
|
58,5 mio. kr. |
|
|
|
Restfinansiering |
|
|
Driftsbesparelse, årligt |
1,2 mio. kr. |
|
Restfinansiering ex bad,
årligt |
2,3 mio. kr. |
|
Bad, årligt |
0,2 mio. kr. |
|
I alt |
3,7 mio. kr. |
|
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af forvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes. En realisering af kulturcentret i Skt. Joseph vil dog kræve en miljøvurdering.
Bilag
1. Plantegning over Skt. Joseph med angivelse af det foreslåede areal til kulturcenter
2. Socialforvaltningens bemærkninger til forslaget om kulturcenter i Skt. Joseph
3. Oversigt over lokalebehov i nyt kulturcenter
4. Beslutningsprotokol fra Socialudvalget vedr. Borgerindgange (SUD 123/2006)
5.Notat af 27. april 2006 om kulturcenter Blågården
Carsten Haurum
/Merete Evers