Ny belysning af Højbro Plads (Teknik- og Miljøudvalget)
Ny belysning af Højbro Plads (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 29. august 2007
J.nr. ØU 283/2007
7. Ny belysning af Højbro Plads (Teknik- og Miljøudvalget)
Borgerrepræsentationen (BR)
skal tage stilling til at belysningsprojektet for Højbro Plads gennemføres via
finansiering af privat sponsor, klar til indvielse på Kulturnatten 2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og miljøforvaltningen
indstiller, Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
1.
at der til Belysningsstrategien
"Natten i byens lys" bevilliges en tillægsbevilling på 1,553 mio. kr. på
bevilling under Teknik- og Miljøudvalget, Center for Bydesign funktion
2.28.11.1. finansieret ved en tilsvarende indtægtsbevilling fra privat sponsor
Økonomiforvaltningen
indstiller overfor Økonomiudvalget, 1.
at Økonomiudvalget oversender sagen
til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget
har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende
form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen
afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme." Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 29. august
2007: Indstillingen blev
anbefalet. Mikkel Warming
(Ø) videreførte Enhedslistens protokolbemærkning fra mødet i Teknik- og Miljøudvalget
den 22. august 2007. |
PROBLEMSTILLING
Teknik- og Miljøudvalget
behandler den 22. august 2007 en belysningsstrategi (TMU 436/2007), hvor der
sættes fokus på nattens by gennem en bevidst lyssætning af byens rum og bygninger.
Belysningen skal være med til at styrke et aktivt og mangfoldigt byliv og
iscenesætte byens arkitektoniske og kulturelle værdier.
Derudover har
belysningsstrategien til formål at inspirere og skabe et godt grundlag for
samspillet mellem offentlige og private aktører.
Højbro Plads er et meget fint
og markant byrum, hvor Absalon-statuen danner udgangspunktet for pladsens
aksiale karakter.
Denne karakter opleves
imidlertid ikke efter mørkets frembrud, da aksialiteten og byrumskvaliteterne
dette sted ikke er fremhævet i pladsens nuværende lyssætningen.
En privat sponsor har i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen og
lysdesigneren
Belysningsprojektet understreger pladsens aksialitet og historie med
uplights på træerne, lys på Absalon-statuen samt placering af historiske
gadelamper på den indre plads samt langs pladsens kanter.
Projektet tjener til at illustrere visioner og retningslinier i den
foreslåede strategi, hvorfor det anses for vigtigt at få projektet gennemført
med henblik på indvielse på Kulturnatten den 12. oktober 2007 og med sigte på
at skabe opmærksomhed om belysningsstrategien i høringsperioden den 10.
september-28. oktober 2007.
ØKONOMI
Der er indhentet et bindende
totalentreprenør tilbud fra Eltel-Networks - på kr.1.803.000 for projektets gennemførelse.
Teknik og Miljøforvaltningen
indgår i finansieringen med 250.000 kr. af byrumsudviklingsmidlerne på funktion
2.28.11.1. Det resterende beløb
finansieres ved privat sponsor, som bidrager med 1.553.000 kr. ekskl. moms.
Derfor søges der en tillægsbevilling på 1.553.000 kr.
mio. kr. på bevilling under Teknik- og Miljøudvalget, Center for Bydesign
funktion 2.28.11.1 finansieret ved en tilsvarende indtægtsbevilling fra privat
sponsor.
VIDERE PROCES
Projektet
myndighedsgodkendes, og igangsættes umiddelbart efter den politiske godkendelse.
BILAG
1.
Projektbeskrivelsen
(eftersendes)
Hjalte Aaberg Ulrik
Winge