Mødedato: 29.05.2007, kl. 15:15

Udmatrikulering af Islands Brygge 35 til anvendelse til daginstitution (Børne- og Ungdomsudvalget)

Se alle bilag

Udmatrikulering af Islands Brygge 35 til anvendelse til daginstitution (Børne- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 29. maj 2007

 

 

 

J.nr.             ØU 187/2007

 

 

29.                Udmatrikulering af Islands Brygge 35 til anvendelse til daginstitution (Børne- og Ungdomsudvalget)

 

 

 

Udvalget skal tage stilling til en udvidelse af den integrerede institution Snorretoppen, Snorresgade 12 med en ny afdeling på Islands Brygge 35 med plads til 5 børnegrupper.

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.      at der gives anlægsbevilling på i alt 10.700.000 kr. til etablering af daginstitution med 5 børnegrupper i det kommunalt ejede hus Islands Brygge 35. Der anvises dækning for udgiften på BUU´s anlægsramme funktion 5.25.14.3 i 2007 og 2008. Der overføres 9.835.000 kr. af bevillingen til Kultur- og Fritidsudvalget (KFU), Københavns Ejendomme

2.      at BR´s tidligere beslutning om udmatrikulering og betaling af en værdikøbesum ved frasalg af Islands Brygge 35 bortfalder

3.      at ejendommen i stedet for udlejes til BUF på samme vilkår, som er fastsat for udlejning af andre kommunale ejendomme

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ingen bemærkninger har til, at sagen gennemføres i den foreliggende form. Der henvises til forvaltningens administrative høringssvar af 21. marts 2007 (sagens bilag 3)."

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller overfor Økonomiudvalget,

1.      at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:"
Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til sagen, idet det dog forudsættes, at eventuelle merudgifter til anlægsprojektet og driftsudgifter til institutionen holdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets rammer."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 29. maj 2007

Indstillingen blev anbefalet.

 

 

PROBLEMSTILLING

Behovsprognosen for 0-5 års området fra 2006 viser, at der i de nærmeste år er en markant underkapacitet på både vuggestuepladser og børnehavepladser på Vestamager. Især de seneste års nybyggeri af boliger på Islands Brygge har ændret befolkningssammensætningen i området og betydet en tilvækst af børnefamilier. Dette har øget efterspørgslen efter daginstitutionspladser i dette område.

 

 

LØSNING

Den eksisterende administrationsbygning på Islands Brygge 35 ombygges således, at den kan rumme 5 børnegrupper. Den planlagte institution er adskilt fra Snorretoppen ved en sti, der ejes af Københavns Havn. Børne- og Ungdomsforvaltningen har derfor foreslået forældrebestyrelsen og personalet i Snorretoppen, at den nye institution bliver oprettet som en afdeling i Snorretoppen med henblik på stordrift. Forvaltningen har undersøgt muligheden for at inddrage "naturstien", der i lokalplanen er udlagt som stiforbindelse mellem Bryggen og Sturlasgade. Stien kan derfor ikke inddrages til legeareal, men forvaltningen vil undersøge muligheden for at sikre en let adgang mellem de 2 legepladser ved hjælp af låger i hegnet på begge sider af stien. Det er forvaltningens vurdering, at der kan opnås enighed med høringspartnerne om den nye institution indenfor de skitsere de rammer. Se vedlagte høringssvar fra Snorretoppen, jf. bilag 2.

 

Projektbeskrivelse

Bygningens bruttoetageareal er på 826 m2 med et anvendelige kælderlokaler på i alt 290 m2. Bygningen fremstår ret velholdt med store arkitektoniske kvaliteter. Grupperummene bliver af varierende størrelse, og kan enten rumme 60 vuggestuebørn eller 100 børnehavebørn.

Sagen er miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger. Sagen har været i høring i Københavns Ejendomme.

Høringssvaret giver ikke anledning til kommentarer (bilag 3).

 

 

ØKONOMI

Den samlede anlægsudgift på IB35 er opgjort til 10.700.000 kr., hvoraf der overføres 9.835.000 kr. til KFU, Københavns Ejendomme. De 10.700.000 kr. er inklusive administrationsbidraget på 2,2 %, som er fordelt med 1,5 % til KFF, og 0,7 % til BUF.

 

Der tages forbehold for yderligere udgifter i forbindelse med forurening på grunden, og højden af grundvandsspejlet omkring elevatorskakten.

 

Islands Brygge er matrikulært en del af administrationsejendommen Islands Brygge 37. I forbindelse med vedtagelse af Masterplanen (BR 387/06) godkendte Borgerrepræsentationen den 11. januar 2007, at nr.35 blev udmatrikuleret inden hovedejendommen blev solgt, så denne del forblev i kommunens eje og blev indrettet til børneinstitution. Børne- og Ungdomsforvaltningen skulle erlægge en kompensation på 10 mio. kr. for den manglende indtægt ved salget. Efterfølgende har ØU den 6. marts 2007 (ØU73/2007) indstillet til BR, at ejendommen Islands Brygge 37 ikke sælges. I forlængelse af denne beslutning foreslår BUF, at BR´s tidligere beslutning om, at forvaltningen skulle erlægge en værdikøbesum bortfalder, og at der i stedet for indgås en lejekontrakt med Københavns Ejendomme på samme vilkår, som gælder for andre kommunale ejendomme

 

Under forudsætning af, at BR tiltræder at ejendommen udlejes til børneinstitution kommer den årlige leje for ejendommen til at beløbe sig til 626.000 kr. inklusive skatter og afgifter, vedligeholdelse og administrationsbidrag.

 

Fordeling af anlægsbevilling i 1.000 kr.

Udvalg 

Funktion

2007

2008

Total

KFU

5.25.14.3

7.200

2.635

9.835

BUU

5.25.14.3

49

816

865

I alt

5.25.14.3 i alt

7.249

3.451

10.700

Der kan anvises dækning for driftsudgiften på Dagtilbud funktion 5.25.14.1. Projektet er indlagt i Børneplan 1.

 

 

VIDERE PROCES

Efter proceduren for inddragelse af KFU i anlægsbevillinger sendes indstillingen til udtalelse i KFU.

 

Herefter fremlægges sagen for ØU og BR. 

 

Under forudsætning af BR´s godkendelse forventes byggeriet færdigt februar 2008.

 

 

BILAG

- Oversigt over politisk behandling

 

1. Referenceark

2. Høringssvar fra Snorretoppens bestyrelse og ledelse

3. Høringssvar fra Københavns Ejendomme

4. Situationsplan

5. Plantegninger

6. Kort om matrikulering

7. Projekt- og arealbeskrivelse

 

 

                      Else Sommer 

                                                                 Knud Langberg

 

 

Til top