Mødedato: 29.05.2007, kl. 15:15

Udmøntning af budget 2007 (Børne- og Ungdomsudvalget)

Se alle bilag

Udmøntning af budget 2007 (Børne- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 29. maj 2007

 

 

 

J.nr.             ØU 203/2007

 

 

15.                Udmøntning af budget 2007 (Børne- og Ungdomsudvalget)

 

 

 

Børne- og Ungdomsudvalget havde efter budgetvedtagelsen et samlet udækket finansieringsbehov i 2007 på 137 mio. kr. Der resterer at finde 20 mio. kr., som foreslås finansieret via besparelser på forskellige centrale puljer i Børne- og Ungdomsudvalget.

 

 

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.      at besparelser for i alt 20 mio. kr. til dækning af det resterende ufinansierede budgetbehov i udvalgets budget 2007 vedtages.

 

Forvaltningen fremlagde følgende tilføjelser og ændringsforslag

"at: det foreslås, at forslag nr. 7 om nedlæggelse af legestuerne i mor/barn-ordningen sendes til høring i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Integrationsrådet, således at deres høringssvar kan indgå ved Borgerrepræsentationens behandling."

 

Det bemærkes, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen alene skal tage stilling til besparelsesforslaget om nedlæggelse af legestuerne i mor/barn-ordningen og forslaget om udskydelse af fase 3 af Københavnermodellen for integration, jf. bilag til §12-erklæringen.

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller overfor Økonomiudvalget,

1.      at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at Børne- og Ungdomsudvalget gennemfører besparelserne på Mor/Barn-ordningen og Københavnermodellens fase 3."

Der vedlægges notat af 15. maj 2007 til Borgerrepræsentationens Sekretariat.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 29. maj 2007

Indstillingen blev anbefalet.

 

Mikkel Warming (Ø) videreførte Enhedslistens protokolbemærkning fra mødet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 29. marts 2007.

 

Venstre og Dansk Folkeparti videreførte partiernes protokolbemærkning fra mødet i Børne- og Ungdomsudvalget den 28. februar 2007. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig.

 

 

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) havde efter budgetvedtagelsen et samlet udækket finansieringsbehov i 2007 på 137 mio. kr. Der er efterfølgende indgået forskellige aftaler om hvordan finansieringsbehovet skal dækkes. Der resterer dermed et finansieringsbehov på 20 mio. kr.

 

 

Løsning

Med en besparelse på de centrale puljer på 20 mio. kr. er hele finansieringsbehovet på 137 mio. kr. i budget 2007 dækket. BUU´s del af den samlede finansiering vil udgøre 59,1 mio. kr.

 

Finansieringen af merudgifter for 137 mio. kr. ser ud som følger efter budgetaftalen indgået den 4. februar 2007:

 

Finansiering af merudgift på 137 mio. kr. i budget 2007

Besparelser fra BUU-møderne 20/10-06 og 10/1-07

28 mio. kr.

Reservering af ikke-forventede mindreudgifter

30 mio. kr.

(Heraf 11,1 mio. kr. i BUU)

Budgetforbedringer i øvrige udvalg

59 mio. kr.

Finansiering i alt

117 mio. kr.

Rest

20 mio. kr.

 

På baggrund af finansieringsbehovet på 137 mio. kr. vedtog BUU på møderne den 20. december 2006 og 10. januar 2007 besparelser for i alt 28 mio. kr.

 

På BUU´s møde den 24. januar 2007, blev der vedtaget besparelser for i alt 79 mio.kr., mens det blev forudsat at den resterende manko på (137-28-79) i alt 30 mio.kr. skulle tilvejebringes ved at reservere uforudsete mindreforbrug på serviceområderne i samtlige udvalg i løbet af 2007. BUU´s andel af de 30 mio. kr. udgør 11,1 mio. kr. Denne del af finansieringen behandles selvstændigt i indstilling om Høring om finansiering af manko i Børne- og Ungdomsudvalgets budget 2007.

 

Med budgetaftalen indgået den 4. februar 2007 blev det aftalt at finde 59 mio. kr. gennem budgetforbedringer i de øvrige udvalg. Dermed tilbagerulles besparelserne vedtaget på udvalgets møde den 24. januar 2007.

 

Forvaltningen foreslår, at de resterende 20 mio. kr. af finansieringsbehovet findes ved besparelser på de centrale puljer[1] samt udskydelse af aktiviteter. Forvaltningens konkrete forslag til udmøntning af besparelsen på 20 mio. kr. fremgår af tabellen herunder. Besparelsesforslagene er uddybet i bilag 1.

 

Nr.

Besparelsesforslag

Beløb (1.000 kr.)

Besparelse / udskydelse

Dagtilbud:

1

Forbrug af daginstitutionernes opsparing til energiforbedrende tiltag udskydes til 2008

4.400

Udskydelse

2

Skovbusser og rumlepotter i 2007

399

Varig besparelse

3

Ændret anvendelse af yderligere 5 minibusser i 2007

600

Etårig besparelse

4

Puljen til efteruddannelse af pædagoger reduceres

1.600

Etårig besparelse

5

Puljen til indvendig vedligehold af kolonier reduceres i 2007

100

Etårig besparelse

6

Distrikternes bufferpulje reduceres i 2007

1.000

Etårig besparelse

Dagtilbud i alt

8.099

 

Fritidshjem og klubber:

7

Legestuerne i mor/barn-ordningen nedlægges

1.100

Varig besparelse

8

Puljen til udvikling på fritidshjem og klubber reduceres i 2007

200

Etårig besparelse

9

Distriktspuljen nedlægges

466

Varig besparelse

Fritidshjem og klubber i alt

1.766

 

Undervisning:

10

Udskydelse af fase 3 af Københavnermodellen for Integration

5.000

Udskydelse

11

Puljen til projekter vedr. tosprogede reduceres

700

3-årig besparelse

12

Puljen til Vidensdeling reduceres i 2007

1.297

Varig besparelse

13

Puljen til valg af skolebestyrelser reduceres i 2007

250

Etårig besparelse

14

Puljen til samtænkning reduceres

150

Varig besparelse

15

Puljen til understøttelse af projekter uden for FFA (PISA, LEKS og andre tiltag) reduceres i 2007

519

Etårig besparelse

16

Puljen til videreuddannelse, generel PD reduceres i 2007

168

Etårig besparelse

17

Puljen til central støtte til lokale projekter nedlægges

99

Varig besparelse

18

Puljen til central understøttelse af politisk besluttede projekter reduceres i 2007

1.000

Varig besparelse

19

Distrikternes reservepulje reduceres i 2007

952

Etårig besparelse

Undervisning i alt

10.135

 

Besparelser i alt

20.000

 

Heraf varige besparelser

5.211

 

 

Det er Forvaltningens vurdering, at besparelserne kan gennemføres uden væsentlige forringelser af serviceniveauet.

 

 

Økonomi

-

 

Videre proces

Udvalgets konkrete tiltrådte beslutninger vil blive udmøntet i forvaltningens interne budgetter.

 

 

Bilag

- Oversigt over politisk behandling

 

1. Uddybning af besparelsesforslag

 

 

         Else Sommer

                                                                 Kurt G. Jensen

 

 



[1] Som et led i udviklingen af BUF's økonomistyring gennemfører forvaltningen i øjeblikket en analyse af samtlige puljer. Målet er at forenkle budgetsystemet ved dels at flytte en række budgetposter ud til skoler og institutioner via den almindelige budgettildeling, dels at samle en række små poster fx på efteruddannelsesområdet, hvor der i dag findes en række små specifikke puljer, men ikke et egentligt samlet budget til kompetenceudvikling i BUF. Indstilling vedr. puljesanering fremlægges for udvalget ifm budgetseminaret.

Til top