Thomas Koppels Allé - ny vej (Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)
Thomas Koppels Allé - ny vej (Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 29. januar 2008
ØU 42/2008
7. Thomas Koppels Allé - ny vej (Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)
Der skal træffes beslutning om overførsel af 2 mio.
kr. til forundersøgelser, projektering og udbud af en ny vej - Thomas Koppels
Allé - til erstatning for den tidligere Pumpehusvej. Midlerne overføres fra
Økonomiudvalget (ØU) til Teknik- og Miljøudvalget (TMU).
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget
(KFU) og Teknik- og Miljøudvalget (TMU) anbefaler over for Økonomiudvalget (ØU)
og Borgerrepræsentationen (BR),
1.
at 2. mio. kr.
under Økonomiudvalgets bevilling, funktion 0.22.05.0 (Salg af rettigheder mv.)
i 2007 overføres til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Center for Anlæg og
Udbud, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) i 2008 til
forundersøgelser, projektering og udbud af ny vej - Thomas Koppels Allé - til erstatning
for den tidligere Pumpehusvej.
Økonomiforvaltningen
indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til
Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: " Økonomiudvalget
anbefaler, at følgende at-punkt tilføjes: At der gives en
anlægsbevilling på 2 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, bevilling Ordinær
Anlæg, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer)
finansieret af de 2 mio. kr., der søges overført i 1. at-punkt. Økonomiudvalget bemærker
desuden, at Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen
senere vil fremlægge indstilling om anlægsbevilling på 18 mio. kr. til anlæg
af vejen. I den senere indstilling vil der på grund af ekstra omkostninger
til oprensning af forurening i relation til byggeprojektet på Karens Minde
kunne anvises finansiering på 6 mio. kr. fra Økonomiudvalgets bevilling,
funktion 0.22.05.0 (Salg af rettigheder m.v.) og ikke 18 mio. kr. som
tidligere forudsat (BR 125/07). Baggrunden er, at der har været flere
udgifter til oprensning af forurenet jord end tidligere antaget jf. vedlagte
notat. Det bemærkes, at forureningsundersøgelser og estimering af udgifterne
til efterfølgende afværgeforanstaltninger altid vil være behæftet med en vis
usikkerhed. Sagen om etablering af en 7-mands kunstgræsbane på Kulbanevej
(KFU 512/07) er et andet konkret eksempel på dette. For fremadrettet at
minimere risikoen for en tilsvarende stor forskel mellem de forventede og de
faktiske udgifter til jordoprensning nedsættes arbejdsgruppe med deltagelse
af Københavns Ejendomme, Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen.
Arbejdsgruppen afrapporterer ultimo februar 2008 og skal blandt andet
vurdere, hvorledes fremgangsmåden vedrørende forureningsundersøgelser i
forbindelse med grundsalg kan optimeres. Der henvises i øvrigt til Økonomiforvaltningens
notat af 21. januar 2008, der er vedlagt. Økonomiudvalget foreslår,
at de resterende udgifter på ca. 12 mio. kr. til anlæg af Thomas Koppels Allé
finansieres gennem omdisponering af de uforbrugte midler fra Boligplanen
(tidligere Boligpolitisk strategiplan). Der vil senere blive fremlagt et
samlet beslutningsgrundlag for omdisponering af de resterende midler i
puljen. Økonomiudvalget har ingen
yderligere bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den
foreliggende form." |
Problemstilling
Haveforeningen Frederikshøj
og havebyen Mozart skal omdannes til helårsbeboelse, og den eksisterende vej
vil ikke kunne afvikle den fremtidige trafik tilfredsstillende.
Vejen er i dag en
BR har den 29. marts 2007 godkendt indstillingen om
billige boliger - pilotprojektet Karens Minde (BR 125/2007). Det fremgår af
indstillingen, at en del af købesummen vil medgå til anlæg af Pumpehusvej (nu:
Thomas Koppels Allé), og at anlægsudgiften anslås at være ca. 20 mio. kr.
ekskl. moms.).
Københavns Ejendomme har som
ejer af vejen entreret med Teknik- og Miljøforvaltningen om gennemfør
elsen af
projektet.
Løsning
Thomas Koppels Allé anlægges
fra Wagnersvej til syd for pumpestationen for enden af vejen (se bilag 1.) Wagnersvej
er anlagt som to veje, som nærmest løber parallelt med hinanden, og der skal
ske en omlægning i forbindelse med tilslutningen til Thomas Koppels Allé.
Til erstatning for de
grusarealer, som i dag benyttes af besøgende i området til parkering, anlægges
der parkeringspladser i begge sider af Thomas Koppels Allé. For at skabe en
allé, plantes der vejtræer i begge sider af vejen.
Vejens status fastholdes som
privat fællesvej i forbindelse med omlægningen.
Sagen er miljøvurderet og har
ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger.
Økonomi
Forvaltningerne foreslår, at
2. mio. kr. under Økonomiudvalgets bevilling, funktion 0.22.05.0 (Salg af
rettigheder mv.) i 2007 overføres til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling,
Center for Anlæg og Udbud, funktion 2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer)
i 2008, til forundersøgelser, projektering og udbud af Thomas Koppels Allé.
Københavns Ejendomme, Kultur- og Fritidsforvaltningen, ejer den nye vej og har
entreret med Teknik- og Miljøforvaltningen om gennemførelsen af projektet,
hvorfor pengene overføres til TMU.
Der er herefter 18. mio. kr.
af den forventede sum (jf. (BR 125/07)) til anlæg af Thomas Koppels Allé.
Med etableringen af Thomas
Koppels Allé forventes der en stigning i den årlige driftsudgift. Denne betales
af de berørte grundejere/grundejerforeninger, idet vejen fortsat skal være en
privat fællesvej.
Videre proces
Efter behandlingen i TMU og
KFU forelægges sagen ØU og BR. Når der er udarbejdet hovedprojekt og afholdt
licitation, forelægges de politiske udvalg og BR en anmodning om overførelse af
penge til anlæg af projektet. Anlægsarbejdet forventes at være afsluttet i
efteråret 2009.
Bilag
- Oversigt over politisk
behandling
- Notat til Økonomiudvalget
1.
Oversigt over
projektområde
Hjalte Aaberg Carsten
Haurum