Kvalitetsløft af Nørreport (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 29. januar 2008

 

ØU 37/2008

 

 

4.                   Kvalitetsløft af Nørreport (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

 

Der skal tages stilling til fristforlængelse for at opfylde miljøkrav på Nørreport station. Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) skal tage stilling til igangsætning af en procedure, der skal føre frem til en principaftale med Staten om et kvalitetsløft af Nørreport station. Der skal til dette arbejde gives en anlægsbevilling til offentlighedsproces, tekniske undersøgelser og udvikling af et program.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen (ØKF) indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 1.                  at Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen undersøger mulighederne for at opføre et byggeri på Nørreport, herunder hvilket provenu der kan forventes, og   2.                  at Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen igangsætter en proces frem til juni 2008, der skal føre frem til en principaftale med staten om forbedring af Nørreport station samt   3.                  at Teknik- og Miljøudvalget tildeles en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. i 2008 til gennemførelse af en offentlighedsproces, tekniske undersøgelser og et program m.h.p. at der udarbejdes en principaftale med staten om forbedring af Nørreport station.  Der anvises dækning på Teknik- og Miljøudvalgets ramme, bevilling Ordinær Anlæg, funktion 2.22.28.3.

 

 

Problemstilling

Der er i dag 3 problemer med Nørreport station:

 

-         Funktionsproblem med ringe skifteforhold på stationen og et nedslidt og dårligt fungerende byrum

-         Ringe luftkvalitet under jorden ved perroner

-         Stationens membran er utæt og skal skiftes

 

Københavns Kommune har som miljømyndighed påbudt en forbedring af luftkvaliteten på regionaltogs-perronerne på Nørreport. Derfor har Transport- og Energiministeriet igangsat arbejdet indenfor for et kommissorium (jf. bilag 1).  I 2007 har Trafikstyrelsen præsenteret en løsning på miljøpåbudet, der går ud på at der placeres en række meget store ventilationsrør på Nørreport Station. Rørene vil optage meget plads og give en række bindinger for anvendelsen af byrummet (jf. bilag 2).

 

Uafhængigt af opgaven med forbedring af luftkvaliteten har Banedanmark besluttet, at membranen over stationskassen inden for de nærmeste år skal udskiftes. Udskiftningen af membranen betyder, at hele overfladen skal brydes op. Staten har besluttet, at gennemføre Banedanmarks membranarbejde samtidig med miljøpåbudsarbejdet, hvilket kommunen af trafikafviklingshensyn bifalder. Da forvaltningerne ikke har villet fremlægge statens forslag til politisk godkendelse uden alternativer, har Staten meddelt at den overordnede tidsplan ikke kunne fastholdes, og Banedanmark har derfor søgt fristforlængelse for miljøpåbuddet.

 

De 3 problemer (funktionalitet, ringe luftkvalitet og utæt membran) på Nørreport vil kun i begrænset omfang blive løst, hvis der ikke findes en helhedsløsning, der forbedrer byrummet ved Nørreport. Staten har sat midler af til membran, udluftningsarbejder mv. Københavns Kommune har afsat et beløb til overfladen, men de samlede midler rækker ikke til en helhedsløsning med en fornyet pladsdannelse af høj kvalitet.

 

Afsatte midler, i alt 554 mio. kr., til arbejder ved eller på Nørreport station fordeler sig således:

 

-         Udskiftning af membranen, fra Banedanmark, 252 mio. kr.

-         Renovering af Nørreport station, 182 mio. kr. (2007 p/l), jf. forlig ml. partier i Folketinget, "Aftale om trafik for 2007"

-         Opgradering af station, bidrag fra DSB, op til 100 mio. kr.

-         Overfladen, fra Teknik- og Miljøudvalget, 20 mio. kr.

 

Løsning

Hvis København skal være en storby med puls og et konkurrencedygtigt internationalt erhvervsliv, men samtidig en Miljømetropol, hvor livet ikke ødelægges af forurening og biltrafik skal den kollektive trafik spille en mere fremtrædende rolle. Nørreport station lever ikke på nogen måde op til de forventninger, borgerne med rette kan have til Danmarks mest benyttede station og den funktionelle sammenhæng. Konkret betyder det for Nørreport, at der skal findes en løsning, der fremmer brugen af den kollektive trafik i området ved blandt andet at skabe bedre sammenhæng – og bedre adgang til – den kollektive trafik og områdets hovedårer, herunder middelalderbyen. Det indebærer også, at der bliver bedre skifteforhold fra tog/bus og cykler. Der skal arbejdes for en samlet arkitektonisk og miljømæssig løsning af høj kvalitet med særlig vægt på en forbedring af byrummet, hvis funktioner skal sammenbindes og kobles til Israels Plads og Købmagergade/Kultorvet samt hele voldaksen fra Jarmers Plads til Sølvgade. Den daglige funktionalitet skal løftets og tilføjes nye kvaliteter til gavn for kvarterets brugere. 

 

Det er forvaltningernes vurdering at de samlede arbejder under og over jorden er meget omfattende og indgribende. Dette forudsætter tilvejebringelse af yderligere midler udover de statslige. Der er reserveret 20 mio. kr. på TMFs investeringsplan til modernisering af forholdene på overfladen i forbindelse med Trafikstyrelsens projekt. I erkendelse af at disse midler ikke vil række til at skabe en helhedsorienteret løsning for Nørreport i forbindelse med moderniseringsprojektet under jorden, har forvaltningerne overvejet, hvordan en helhedsplan kunne finansieres.

 

Forvaltningerne vurderer, at det vil være muligt at finansiere en løsning ved at give mulighed for et større nybyggeri på Nørreport og kanalisere provenuet til finansiering af en omdannelse af stationsområdet i øvrigt (jf. bilag 3). Ekstern medfinansiering, som supplement til et provenu ved salg af en byggeret eller alene til en pladsdannelse uden byggeri, bør undersøges nærmere i det kommende arbejde.

 

Forvaltningerne har opstillet tre modeller for det videre arbejde (jf. bilag 4).

 

1. Oprydningsmodel, hvor placeringen af ventilationsrørene i byrummet accepteres i en bearbejdet form og indpasses bedst muligt overfladen, der optimeres i forbindelse med udskiftning af fugtmembranen. Der sker ingen ændringer i trafiknettet på overfladen og 2 vejbaner på hver side af stationsøen fastholdes.

 

2. Model uden byggeri, hvor placeringen af ventilationsrørene i byrummet accepteres som udgangspunkt, og der udarbejdes en helhedsplan for en ny pladsdannelse, hvor ventilationsrørene indarbejdes sammen med cykelparkering og eventuelt integreres i nye stationsbygninger.  Der kan ske ændringer i trafiknettet på overfalden og bearbejdning af adgangsforhold. En aktivering af niveauet lige under overfladen til butikker m.v. kunne indgå i denne model.   

 

3. Model med byggeri, hvor etablering af ventilationsrørene i byrummmet ikke accepteres, og der udarbejdes en helhedsplan for opførelse af en eller flere bygningsvoluminer, hvor i ventilationsrørene kan indarbejdes. Helhedsplanen omfatter også en ny pladsdannelse, hvor cykelparkeringsforholdene er løst. Der kan ske ændringer i trafiknettet på overfalden.

 

Det foreslås, at der frem til juni 2008 gennemføres en offentlighedsproces, tekniske undersøgelser og udarbejdelse af et program m.h.p., at der indgås en principaftale med staten om forbedring af Nørreport station, herunder med en finansieringsmodel. Vedtages denne procedure, og indgås der en af BR godkendt principaftale med staten, vil udvalgene og BR blive forelagt forslag til videre procedure til skabelsen af en helhedsløsning.

 

I forhold til den tidsfrist som er givet Banedanmark til at opfylde miljøkravene til luftkvaliteten på perronerne, vil model 1 kræve en fristforlængelse på 5 år jf. oplysningerne i bilag 6 fra Trafikstyrelsen. Fristforlængelsen på de 5 år er nødvendig og skyldes at membranprojektet skal indarbejdes og at projektet allerede nu er forsinket pga. arbejdet med at forbedre overfladeløsningerne.

Model 2 og 3 vil kræve en betydelig længere fristforlængelse. Såfremt der skal arbejdes videre med model 2 eller 3, vil TMF undersøge mulighederne for at forbedre miljøforholdene ved en midlertidig løsning så fristforlængelsen ud over de 5 år kan undgås (jf. bilag 5).  Mulighederne for dette vurderes dog  på nuværende tidspunkt at være meget ringe.

 

Model 1 vurderes at kunne gennemføres inden for den ramme, som er afsat på TMFs investeringsplan, mens model 2 og 3 vurderes at kræve ekstern medfinansiering eller midler fra staten. Model 3 forventes endvidere at give et provenu, som vil kunne anvendes til etablering af pladsdannelsen. Model 2 og 3 vurderes at indebære en stillingtagen til trafikafviklingen på Nørreport, mens alle modeller vurderes at have trafikale konsekvenser i anlægsperioden.  Det kan også tænkes, at enkeltelementer fra modellerne kan samles i én løsning. Alle modeller skal forholde sig til de tilgrænsende områder, herunder de igangværende projekter (Købmagergade/Kultorvet og Israels Plads) samt hele voldaksen mellem Jarmers Plads og Sølvgade.

 

Økonomi

Forvaltningerne vurderer, at programfasen forud for udvikling af en helhedsplan for Nørreport vil kunne gennemføres inden for en ramme på 2,0 mio. kr. Midlerne foreslås frigivet af de 20 mio. kr., der er reserveret på TMFs investeringsplan. Rammen på 2,0 mio. kr. er budgetteret til at fordele sig på:

 

- Offentlighedsproces (workshop, udstilling, interviews, program m.v.)     1.0 mio. kr.

- Tekniske undersøgelser                                                                                 1,0 mio. kr.

 

Videre proces

Hvis indstillingen godkendes, vil forvaltningerne afdække, hvilket provenu der forventes at ville kunne skabes ved salg af en byggeret på Nørreport og undersøge mulighederne for at involvere ekstern finansiering.

 

Forvaltningerne vil endvidere i dialog med de øvrige parter udarbejde forslag til et program for parallelopdraget, som udvalgene vil få forelagt til godkendelse. Forløbet både før og efter sommeren 2008 skal indeholde en offentlighedsfase med inspiration fra processen om Metropolzonen.

 

Programmet vurderes at kunne være udarbejdet inden sommerferien 2008 og forvaltningerne vil herefter vende tilbage med program og anmodning om bevilling til den videre proces. Inden da vil forvaltningen ligeledes vurdere mulighederne for at der kan findes en tilfredsstillende miljømæssig midlertidig løsning.

 

Inden sommerferien 2008 forelægges BR en principaftale mellem kommunen og staten om snitfladerne, økonomi og finansiering for en kommende helhedsløsning.

 

Bilag

- Oversigt over politisk behandling

 

1.      Kommissorium for et udredningsarbejde, som både ser på problematikken over og under jorden ved Nørreport S tation

2.      Modernisering af Nørreport Station under jorden

3.      Mulighed for bebyggelse på Nørreport

4.      Alternative modeller for udvikling af en helhedsløsning på Nørreport

5.      Miljøvurdering

6.      Fristforlængelse

 

 

Claus Juhl                                                                        Hjalte Aaberg

Der skal forelægges forslag til tillæg til Kommuneplan 2005 med henblik på offentliggørelse. Forslaget åbner mulighed for, at Langeliniepavillonen fremover også kan anvendes til kasinodrift.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 1.                  at forslag til kommuneplantillæg for Langeliniepavillonen tiltrædes,   2.                  at der i kommuneplantillægget forudsættes, at der stadigvæk kan drives restaurationsdrift fra Langeliniepavillonen, og   3.                  at forslaget efterfølgende offentliggøres, jf. den foreslåede dialogstrategi.

 

Problemstilling

Langeliniepavillonen ejes af Københavns Kommune og administreres af Københavns Ejendomme. Bygningen er p.t. udlejet til restaurationsformål og mødelokaler. Nu ønsker lejeren, at der åbnes mulighed for, at bygningen også kan anvendes til kasinodrift.

 

Dette er umiddelbart i strid med rammerne i Kommuneplan 2005, der bestemmer anvendelsen af området, hvor bygningen ligger, til offentlige rekreative formål.

 

Kasinodrift vurderes at være kommercielt serviceerhverv, der ikke – i modsætning til restaurationsvirksomhed - har en naturlig tilknytning til områdets funktion som grønt, rekreativt område.

 

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Ejendomme har som administrator ønsket, at lejekontrakten ændres og har bedt Økonomiforvaltningen om at søge gennemført en ændret planlægning, således at kasinodrift muliggøres.

Økonomiforvalt­nin­gen har ikke kommuneplanmæssige bemærkninger, og der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg til Kommuneplan 2005, der muliggør kasino­driften.

 

Langeliniepavillonen er i Kommuneplan 2005 beliggende i et område til offentlige og rekreative formål (O1), omfattende bl.a. voldområdet omkring Kastellet og lystbåde­havnen ved Langelinie.

 

For at muliggøre kasinodrift i bygningen er det nødvendigt at supplere den gældende kommuneplanramme, således at området fremover fastlægges som et O1*-område med særlig bestemmelse om, at der kan indrettes spillekasino i den eksisterende bygning "Langeliniepavillonen" som supplement til restaurationsdrift. Langeliniepavillonen må ikke alene anvendes til spillekasino.

 

Der er tale om en mindre ændring af kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper. Der er derfor ikke indkaldt ideer og forslag til planlægningen j f. planlovens § 23 c, stk.1.

 

Bygningen "Langeliniepavillonen" der blev opført i 1956 er fredet. Bygningsarbejder kræver derfor en særlig tilladelse fra Kulturarvstyrelsen. Lejeren af Langeliniepavillonen har oplyst, at indretningen af kasino kun vil indebære en mindre modernisering af facaden.

 

I den konkrete ansøgning, er der dog tale om kasinodrift som supple­ment til restauranten, hvilket betyder at Langeliniepavillonen stadig­væk vil fungere som servicefunktion over for bl.a. de besøgende på Langelinie. Det er vigtigt at fastholde restaurationsdriften i området, så besøgende på Langelinie fortsat kan blive serviceret med mad og drikke. Kasinodriften vil kunne medvirke til at puste nyt liv i området omkring Langeliniepavillonen, der i dag bærer præg af den lidt afsondrede placering.

 

Vedtagelsen af kommuneplantillægget vil ikke i sig selv muliggøre indretningen af et spillekasino i Langeliniepavillonen, da Justitsministeriet i henhold til Kasinoloven skal give tilladelse til drift af kasinoer. Lejeren af ejendommen skal søge om tilladelsen. Kultur og Fritidsforvaltningens advokat, der skal forhandle udlejningskontrakten om kasinodrift, har oplyst, at chancerne for en tilladelse er positive.

 

Sagen er miljøvurderet i henhold til positivlisten, og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger, jf. bilag 2.

 

Dialogstrategi

Forslaget foreslås offentliggjort i 8 uger ved indrykning af annoncer i de lokale aviser, der dækker området. Endvidere vil forslaget kunne findes på kommunens hjemmeside, hvorfra der også vil kunne indsendes e-mails.

 

Økonomi

Kasinodrift som supplement til restaurant i Langeliniepavillonen vil kunne medfører større lejeindtægter til kommunen. Omfanget af de øgede lejeindtægter vil afhænge af forhandlinger mellem Københavns Ejendomme og lejer.

 

Videre proces

Såfremt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen tiltræder forslaget, vil dette blive offentliggjort som beskrevet under dialogstrategi. Efter høringsperiodens udløb vil indstilling om forslaget blive forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Bilag

1.      Forslag til kommuneplantillæg med redegørelse

2.      Miljøvurdering

 

 

Claus Juhl                                                 Henrik Plougmann Olsen