Halvårsstatus på sygefravær i Københavns Kommune 2021

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at halvårsstatus 2021 på sygefravær for kommunens ansatte, jf. bilag 1, tages til efterretning.

Problemstilling

Prognosen for 2021 for Københavns Kommune viser uændret sygefravær sammenlignet med 2020
Prognosen for 2021 viser, at sygefraværet for 2021 vil ende på 11,9 dage i gennemsnit pr. medarbejder (se bilag 1 side 3 og tabel 1 nedenfor). Dette er akkurat samme niveau som i 2020 og lidt højere end i årene 2017 og 2018, hvor det lå på henholdsvis 11,3 dage og 11,5 dage (I 2019 lå det på 12,1 dage).

Tabel 1. Sygefravær 2020, prognose 2021 og forventet måltalsopfyldelse 2021

Hvis prognosen holder, vil sygefraværet i Københavns Kommune (KK) ende 0,8 dag over måltallet på 11,1 dage for 2021. Fire forvaltninger ser ikke ud til at nå deres måltal for 2021: prognosen for Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) er 0,9 dag over deres måltal, og prognosen for Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) er 0,7 dag over måltallet. Det skal dog bemærkes, at prognoserne for de tre forvaltninger viser lavere sygefravær for 2021 sammenlignet med 2020. Prognosen for Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) viser et sygefravær på 8,2 dagsværk. Dette er en markant stigning sammenlignet med 2020, men sygefraværet var imidlertid historisk lavt i 2020. Prognosen for KFF’s sygefravær i 2021 er 0,2 dag over forvaltningens måltal.

Hvis prognoserne holder, vil Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) og Økonomiforvaltningen (ØKF) nå deres måltal, selvom prognosen viser mindre stigninger i sygefraværet sammenlignet med 2020. De to forvaltningers sygefravær vil ligge hhv. 1,3 dage og 0,8 dag under deres respektive måltal. Socialforvaltningen (SOF) ser ud til lige akkurat at nå måltallet for 2021, og prognosen viser et marginalt fald i sygefraværet sammenlignet med 2020.

Lidt højere sygefravær i 1. halvår 2021 pga. COVID-19-sygdom
Sygefraværet i 1. halvår 2021 ligger på 6,0 dage, hvilket er 0,2 dag højere end for tilsvarende periode i 2020 (se bilag 1, side 5).

Stigningen på 0,2 dag skyldes alene en stigning i sygdom pga. COVID-19 (altså ikke karantæne mv.). COVID-19-sygdom udgjorde i gennemsnit 0,6 dag pr. medarbejder i KK i 1. halvår 2021, hvilket er samme niveau som i 2. halvår 2020, men 0,4 dag højere end i 1. halvår 2020. Stigningen i sygefraværet i 1. halvår 2021 sammenlignet med tilsvarende periode i 2020 gælder alle syv forvaltninger og for 14 ud af de 15 største faggrupper i kommunen. Fravær registreret som sygdom pga. COVID-19 tæller med i det samlede sygefravær, hvilket ikke gælder andre COVID-19-relaterede fraværsårsager som f.eks. karantæne og hjemsendelse (som det fremgår under Løsning nedenfor, indstilles registrering af COVID-19-sygdom pr. september 2021).

Det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder pga. COVID-19-sygdom toppede i månederne november 2020 til januar 2021, hvorefter det faldt til cirka det halve. Siden april 2021 har fraværet pga. COVID-19 været støt faldende, og det månedlige fravær ligger i juni/juli 2021 igen på samme relativt lave niveau som før efteråret 2020 (bilag 1, side 18).

Ses på udviklingen i forvaltningernes sygefravær, kan kommunens lidt højere sygefravær i 1. halvår 2021 sammenlignet med samme periode i 2020 især tilskrives et højere sygefravær i BUF, hvor det ligger 0,4 dag højere, og SUF, hvor det ligger 0,2 dag højere. Sygefraværet ligger også højere i 1. halvår 2021 i KFF (0,7 dag), BIF (0,3 dag) og ØKF (0,1 dag) sammenlignet med samme periode i 2020. Sygefraværet er uændret i SOF, og i TMF ligger det i 1. halvår 2021 0,4 dag lavere end tilsvarende periode i 2020.

Fortsat tendens med lidt lavere korttidssygefravær og højere langtidssygefravær
I 2020 faldt korttidssygefraværet i alle syv forvaltninger sammenlignet med året før. Denne tendens ses også i 1. halvår 2021 sammenlignet med tilsvarende periode i 2020, om end det gennemsnitlige korttidssygefravær pr. medarbejder kun ligger 0,1 dag lavere. Tendensen ses i BIF, KFF, SOF, TMF og ØKF, mens det i BUF og SUF ligger marginalt højere. Tilsvarende er korttidssygefraværet lavere for 12 af kommunens 15 største faggrupper.

Omvendt fortsætter tendensen med stigende langtidsfravær, hvilket også var tilfældet i 2020. I 1. halvår 2021 ligger langtidssygefraværet på 3,4 dage, hvilket er 0,3 dag højere end i tilsvarende periode i 2020. Tendensen ses i alle syv forvaltninger og for 12 ud af kommunens 15 største faggrupper. Nedenfor gives en uddybende forklaring for udviklingen i sygefraværet i de enkelte forvaltninger ud fra de største faggrupper. Se desuden bilag 1 side 6, 7 og 8 for detaljer om kort- og langtidsfravær.

Sygefravær for de største faggrupper i forvaltningerne
De overordnede tendenser i sygefraværet for de største faggrupper i de enkelte forvaltninger gennemgås kort nedenfor og fremgår af siderne 9-16 i bilag 1.

Stigningen i sygefraværet i BIF på 0,3 dag skyldes alene en stigning på 3,8 dage for socialrådgivere/-formidlerne. Sygefraværet for øvrige faggrupper er enten uændret eller lavere i 1. halvår 2021 sammenlignet med tilsvarende periode i 2020.

Stigningen i sygefraværet i BUF i 1. halvår 2021 på 0,4 dag sammenlignet med tilsvarende periode i 2020 skyldes en stigning i sygefraværet på det pædagogiske område. Således steg sygefraværet 1,8 dage for pædagogmedhjælperne, 0,8 dag for pædagogerne og 0,4 dag for sundhedsplejerskerne. Samlet set ligger sygefraværet for klyngerne (dagpasning) 1,2 dage højere i 1. halvår 2021. Derimod ligger sygefraværet 0,7 dag lavere for lærerne.

Stigningen i sygefraværet i KFF i 1. halvår 2021 på 0,7 dag sammenlignet med tilsvarende periode i 2020 skyldes primært en stigning på 6,7 dage for gruppen teknisk service.

Det uændrede sygefravær i SOF 1. halvår 2021 sammenlignet med tilsvarende periode i 2020 dækker over en stigning i sygefraværet på 0,9 dag for såvel socialpædagoger/pædagogisk personale på døgninstitutionsområdet som syge- og sundhedspersonalet og et fald i sygefraværet på 1,4 dage for social- og sundhedspersonalet og et fald på 1,1 dage for socialrådgiverne/-formidlerne. 

Stigningen i sygefraværet i SUF i 1. halvår 2021 på 0,2 dag sammenlignet med tilsvarende periode i 2020 skyldes primært en stigning i sygefraværet på 2 dage for EUD-eleverne, især social- og sundhedseleverne. Derimod faldt sygefraværet 0,2 dag for faggruppen social- og sundhedspersonale og med 0,1 dag for sygeplejerskerne. Samlet set faldt sygefraværet med 0,8 dag for plejecentrene, og det var stor set uændret for hjemmeplejen.

Faldet i sygefraværet i TMF i 1. halvår 2021 på 0,4 dag sammenlignet med tilsvarende periode i 2020 skyldes primært et fald i akademikernes sygefravær på 0,9 dag, men der er også et mindre fald i sygefraværet for specialarbejderne, der dog fortsat har forvaltningens højeste sygefravær.

Den marginale stigning i sygefraværet på 0,1 dag i ØKF i 1. halvår 2021 sammenlignet med tilsvarende periode i 2020 skyldes en stigning i sygefraværet på 0,7 dag for rengøringspersonalet, der er den største faggruppe/overenskomstområde i ØKF. Stigningen i rengøringspersonalets sygefravær skyldes alene højere COVID-19 sygdom i 1. halvår 2021. Omvendt faldt sygefraværet 0,7 dag for administration og it og 0,3 dag for akademikerne.

Løsning

Som det fremgår af ovenstående gennemgang af udviklingen i sygefraværet, skyldes stigningen på 0,2 dag i gennemsnit pr. medarbejder i 1. halvår 2021 sammenlignet med tilsvarende periode sidste år i høj grad COVID-19-sygdom, der dog på nuværende tidspunkt ligger på et stabilt, relativt lavt niveau. Arbejdspladserne har reelt kun lille indflydelse på dette, men lederne følger op på fraværet i form af bl.a. sygefraværssamtaler, og ØKF følger løbende udviklingen på tværs af forvaltningerne.

Særlige indsatser i forvaltningerne
Da prognosen viser, at kommunen samlet set ikke forventes at nå årets måltal for sygefravær, er der brug for, at alle forvaltninger gør en ekstra indsats for at nedbringe sygefraværet resten af året. Det gælder især de fire forvaltninger, hvor prognoserne viser, at de ikke når deres måltal: BUF, KFF, SUF og TMF. Alle fire forvaltninger er opmærksomme på udviklingen og har igangsat en række tiltag:

• I BUF har den øverste ledelse stort fokus på at få håndteret særligt langtidsfraværet hele vejen ned igennem ledelseskæden. Samtidig intensiveres indsatsen for at styrke kompetencerne til at håndtere sygefraværsopgaven, særligt blandt nye ledere.
• KFF har øget fokus på langtidssygefraværet, der er hovedårsag til stigningen. KFF har derfor en målrettet opfølgning på de individuelle sygefraværsforløb med fokus på understøttelse af lederne i arbejdet med at håndtere langtidsfravær.
• SUF har en systematisk indsats i forhold til enheder med højt fravær og vil i efteråret supplere dette med en særlig indsats målrettet det lange fravær og styrkelse af sygefraværssamtalerne. I forhold til EUD-eleverne har Uddannelse København indført kontaktgruppeordninger i foråret 2021, hvor HR-medarbejdere fra Uddannelse København har en direkte kontakt med eleverne. Der er endvidere nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med løsningsforslag til, hvordan elevfraværet på EUD-området i KK kan styres og administreres. Konkret gennemfører Uddannelse København i SUF i 2. og 3. kvartal 2021 en afdækning af, om elevfraværet varierer mellem skole- og praktikforløb. Hvis elevfraværet varierer markant i de to forskellige forløb, vil der blive taget stilling til, om der skal igangsættes initiativer for at kunne adskille sygefraværsdata for hhv. skole- og praktikforløb blandt elever. Desuden udarbejdes et revideret forslag til måltal for EUD-elevers sygefravær. Dette fremlægges for Økonomiudvalget sammen med ’Årsopgørelsen over sygefravær 2021’.
• TMF har sat yderligere ledelsesmæssigt fokus på opfølgning på sygefravær.

Sygdom pga. COVID-19 registreres ikke særskilt fremadrettet
Fra september 2021 registreres det ikke længere, hvorvidt en medarbejders sygefravær skyldes COVID-19-sygdom. Det skyldes, at der ikke længere er hjemmel til at indsamle denne oplysning, som er en følsom personoplysning. Hidtil har det været nødvendigt - og lovligt - for kommunen at registrere oplysningen, da der har været en midlertidig udvidet ret for arbejdsgiver til dagpengerefusion som følge af medarbejderes smitte med COVID-19. Denne ordning er ophørt, ligesom regeringen har besluttet, at COVID-19 ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Sygefraværsstatistikker for september 2021 og frem vil derfor ikke vise, hvor meget sygdom som følge af COVID-19 udgør af det samlede sygefravær, idet dette fravær fremadrettet blot registreres som sygefravær.

Økonomi

Ingen direkte økonomiske konsekvenser. 

Videre proces

Økonomiudvalget får forelagt årsrapport 2021 om sygefravær i Københavns Kommune i april 2022. Samtidigt gives en tilbagemelding på afdækningen af EUD-elevers sygefravær for hhv. skole- og praktikforløb.