Indstilling om besvarelse af særberetning til Borgerrepræsentationen om Kø-benhavns Kommunes generelle økonomistyring
Indstilling om besvarelse af særberetning til Borgerrepræsentationen om Kø-benhavns Kommunes generelle økonomistyring
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 28. februar 2006
J.nr. ØU 64/2006
16. Indstilling om besvarelse af særberetning til Borgerrepræsentationen om Kø-benhavns Kommunes generelle økonomistyring
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget
· Tager revisionsberetningen til efterretning, hvorefter besvarelsen eftersendes til Revisionsdirektoratet.
RESUME
Revisionsdirektoratet har den 27. oktober 2005 afgivet sin særberetning om generelle økonomistyring i Københavns Kommune.
Direktoratet har ved fremsendelsen af revisionsberetningen til Økonomiudvalget udbedt sig udvalgets kommentarer til beretningen.
Som led i undersøgelsen har
økonomiforvaltningen tidligere afgivet kommentarer til revisionens udkast til
rapport. Kommentarerne vedlægges som bilag.
Udover de tidligere kommentarer, der fortsat har relevans i forhold til opfølgningen på rapporten, hæfter økonomiforvaltningen sig særligt ved de kommentarer, der er kommet fra de øvrige forvaltninger, der kan ses under sagsbeskrivelsen.
SAGSBESKRIVELSE
Revisionsdirektoratet har den 27. oktober 2005 afgivet sin særberetning om generelle økonomistyring i Københavns Kommune.
Direktoratet har ved fremsendelsen af revisionsberetningen til Økonomiudvalget udbedt sig udvalgets kommentarer til særberetningen.
o
Økonomiforvaltningens
kommentar:
Som led i
undersøgelsen har økonomiforvaltningen tidligere afgivet kommentarer til
revisionens udkast til rapport. Kommentarerne vedlægges som bilag.
Økonomiforvaltningen
finder det meget positivt, at Revisionen har valgt at sætte fokus på kommunens
økonomistyring. Særberetningen indeholder mange gode konstruktive forslag til
forbedring af økonomistyringen, der både er handlingsorienteret og kan fungere
som afsæt for projekter, der kan involvere forvaltningerne mere i udviklingen
af økonomistyringen. Økonomiforvaltningen ser det endvidere som meget positivt,
at Revisionsdirektoratet gerne vil deltage i arbejdet med at forbedre
økonomistyringen og derigennem stiller sin viden til rådighed.
Økonomiforvaltningen
ser det endvidere som en styrke i særberetningen, at der både er fokus på
koncernniveau og forvaltningsniveau samt at der lægges op til, at
økonomistyringen også skal styrkes på decentralt niveau, hvor revisionen gerne
ser, at Økonomiforvaltningen indtager en mere aktiv rolle i koordinering og
udvikling af styringen. En rolle som Økonomiforvaltningen vil søge at løfte.
I rapporten
fremhæves, at København har et godt udgangspunkt for udvikling af
økonomistyringen i og med, at styringen allerede kan karakteriseres som værende
tilfredsstillende. Målet må dog være, at kommunens økonomistyring skal være
blandt de bedste i Danmark. Det stiller dels krav om en fortsat udvikling af
økonomistyringen på alle niveauer og kommunens økonomisystem, dels stiller krav
til kommunens evne til at være dagsordensættende inden for udvikling og
anvendelse af nye styringsværktøjer. En udfordring som Økonomiforvaltningen
gerne ser løftet i et tæt samarbejde med forvaltningerne og Revisionen.
Udover de tidligere kommentarer, der fortsat har relevans i forhold til opfølgningen på rapporten, hæfter Økonomiforvaltningen sig særligt ved de kommentarer, der er kommet fra de øvrige forvaltninger.
Forvaltningernes kommentarer viser, at der særligt er følgende behov for fælles handling og initiativ på nedenstående punkter, i forhold til at forbedre økonomistyringen:
· At der sker en yderligere understøttelse af økonomistyring specielt i relation til IT-understøttelse. Målet er bl.a. at understøtte den nye budgetmodel med bedre registreringer og sikre et fælles grundlag for ledelsesinformation, der kan udbygges af de enkelte forvaltninger efter eget behov. Økonomiforvaltningen står gerne i spidsen for dette arbejde, som ønsket af flere forvaltninger.
Det
skal dog bemærkes, at der på side 6 i rapporten fremhæves en opbygning af den
nye budgetmodel nedefra, således at den overordnede rapportering til
Borgerrepræsentationen er en aggregering, der kan nedbrydes efter behov. (Et
lignende synspunkt fra en forvaltning gengives på s. 102). Økonomiforvaltningen
skal hertil bemærke, at en aggregering af så vidtgående art forudsætter et
større registreringsarbejde i kommunen samt investering i IT-løsninger, som
sikrer at data kan registreres på tværs i kommunen. Et system af denne art vil
endvidere forudsætte løbende opdatering og ajourføring.
· At der i samarbejde med forvaltningerne udarbejdes en tidsplan og ramme for hvordan økonomistyringen i kommunen kan forbedres på centralt og decentralt niveau, herunder hvilke typer af institutioner, der bør leve op til forskellige økonomistyringsniveauer, jf. revisionens anbefalinger om at hæve økonomistyringsniveauet fra niveau 3 (aktivitetsstyring) til niveau 4 (Balanceret resultatstyring)
· At den ny budgetmodel videreudvikles, således at der sikres en balance mellem efterspørgselsstyring og mål- og resultatstyringen samt at økonomistyringen i modellen også videreudvikles. For så vidt angår mål- og resultatstyring, skal Økonomiforvaltningen bemærke, at den nye budgetmodel opererer med politisk fastsat serviceniveau via fokus på enhedspris og målgrupper, og at modellen således væsentligt grad erstatter den tidligere mål- og resultatstyring. Der skal dog fortsat fokuseres på mål og resultater i budgettet. Fagudvalgene skal endvidere som del af videreudviklingen af modellen aflevere en redegørelse om økonomistyringen. Redegørelsen skal indgå i budgetbidrag for 2007. Økonomiforvaltningen vil endvidere som del af videreudviklingen af modellen fremsætte forslag til hvordan udvalgenes økonomi efterreguleres ifht. den leverede aktivitet.
· At de allerede igangsatte initiativer med at skabe en fælles kontoplan for kommunen bør intensiveres, således at der i første omgang etableres en fælles kontoplan for administration.
En forudsætning for, at der kan ske et samlet løft i styringskompetencer på alle niveauer i kommunen er, at alle kommunens forvaltninger forpligter sig til at indgå aktivt i projekterne bl.a. ved at stille kompetencer og ressourcer til rådighed for projekterne. Økonomiforvaltningen vil i projekterne stille sig til rådighed som leder af de enkelte projekter.
Økonomiforvaltningen
vil på baggrund af særberetningen og forvaltningernes kommentarer tage
initiativ til, at der igangsættes et eller flere tværgående projekter med
deltagelse af alle forvaltninger i kommunen med det mål at udvikle kommunens
økonomistyring. Projekterne vil blive defineret i 1. halvår 2006. Økonomiforvaltningen
forventer, at en mere aktiv involvering af forvaltningerne i de konkrete projekter
vil finde sted fra 2. halvår 2006 og frem.
Økonomiforvaltningen vil som en naturlig del af arbejdet med at forbedre økonomistyringen løbende inddrage Økonomiudvalget. Dette vil dels ske i form af en løbende status på de initiativer, der igangsættes, dels i forbindelse med opstarten af større projekter, hvor forudsætningen for succes er, at kommunens forvaltninger aktivt deltager i de projekter, der igangsættes.
Flere
forvaltninger nævner i deres høringssvar, at tidspunkterne for økonomiopfølgningen
bør revurderes. På de baggrund har Økonomiforvaltningen ændret tidspunkterne
for budgetopfølgningen i 2006.
o Specifikke bemærkninger
Revisionsdirektoratet anfører s. 5 en oplistning af
synspunkter, som Revisionsdirektoratet finder væsentlige at inddrage i arbejdet
med kommunens fremtidige økonomistyring, herunder tilpasning og videreudvikling
af den nye budgetmodel og dens sammenhæng med forvaltningernes fordeling af
budgetmidler mm. På s. 97-98 vurderer Revisionsdirektoratet endvidere, at den
nye budgetmodel mest har fokus rettet mod priser og mængder, og at der kræves
mere mål- og resultatstyring.
Økonomiforvaltningen skal hertil bemærke, at
budgetmodellen i overensstemmelse med de hidtidige politiske beslutninger alene
omfatter den overordnede budgettildeling fra Økonomiudvalget til fagudvalgene.
Det fremgår af s. 5 samt s. 57, at direktoratet
finder, at der bør udarbejdes en fælles begrebsramme (ordbog) for Københavns
Kommunes økonomistyring.
Økonomiforvaltningen skal bemærke, at det som
udgangspunkt er hensigtsmæssigt med et fælles begrebsapparat. Omkostningerne
ved at indarbejde et fælles begrebsapparat bør dog sammenholdes med de evt.
gevinster heraf. Økonomiforvaltningen har i tidligere forsøg på ensretning af
begreberne omkring målsætningsarbejde erfaret, at nogle forvaltninger har
formidlet egne begreber til fx en lang række decentrale medarbejder via kurser
mv. over længere tid. På den baggrund er det Økonomiforvaltningens opfattelse,
at der ikke bør igangsættes et generelt arbejde med udformning af fælles
ordbog. På områder hvor ensretning af begreber vurderes nødvendigt af hensyn
til løsningen af en opgave, er det noget, som der løbende arbejdes på i den
konkrete sammenhæng. Det kan fx nævnes, at der via skabeloner allerede finder
en vis ensretning sted i budgetpublikationerne.
Derudover gengiver Revisionsdirektoratet en række
synspunkter fra forvaltningerne i særberetningen. Nedenfor resumeres kort nogle
få af disse synspunkter, suppleret med Økonomiforvaltningens bemærkninger:
På s. 36 fremføres synspunkter om at der mangler en
specificering af den pris- og lønfremskrivning, der sker i beregningen af
udvalgets budgetramme, og at fokus og skabeloner til budgetindberetningen
ændres i hver budgetlægning (lignende synspunkt fremhæves igen s. 101).
Økonomiforvaltningen bemærker hertil, at fokus og skabeloner primært ændres som
følge af politiske beslutninger, og at budgetlægningen, herunder
beregningsgrundlag og skabeloner, drøftes med forvaltningerne dels i det
daglige arbejde, dels på fx workshops og på interne kurser for forvaltningernes
økonomi-medarbejdere, som Økonomiforvaltningen afholder.
På s. 86 fremføres et synspunkt om at det er
vanskeligt at få ændret de mere eller mindre tilfældige nøgletal, der er i
budgetmaterialet m.m. Økonomiforvaltningen skal hertil bemærke, at der, på
baggrund af politiske beslutninger, indgår en række udvalgte nøgletal samt 6-by
nøgletal i budgetpublikationen.
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
· Bemærkninger til undersøgelse om kommunens generelle økonomistyring, ØKF, Administrationssekretariatet, 7. okt. 2005.
Bjarne Winge
/
Helge Vagn Jacobsen