Indkaldelsescirkulæret for budget 2023

Økonomiudvalget skal med denne indstilling godkende budgetprocessen for budget 2023 og udmelde udvalgenes budgetrammer for perioden 2023-2026. Blandt de centrale beslutninger er fastsættelsen af måltal for effektiviseringsstrategien i budget 2023, centrale puljer i budgetlægningen, udvalgenes foreløbige anlægsmåltal for 2023 og godkendelse af de formelle retningslinjer og tidsplaner for udarbejdelsen af budget 2023.

Tabel. Effektiviseringsniveau i 2023

Pr. 1. januar 2022 kan befolkningstallet for Københavns Kommune opgøres til 644.648 indbyggere. Det svarer stort set til det forventede befolkningstal i prognosen for 2021 for kommunen under ét. Dog ses der forskydninger mellem de enkelte aldersgrupper, hvor der særligt ses færre børn og unge end prognosticeret.

Økonomiforvaltningen vil frem mod Økonomiudvalgets budgetseminar den 25. og 26. januar beregne de foreløbige økonomiske konsekvenser af det realiserede befolkningstal for de demografibetingede udgifter i 2022. Herudover kan befolkningsudviklingen også påvirke udviklingen i de demografibetingede udgifter på 172 mio. kr. i 2023. Efterreguleringen for 2022 og de demografibetingede udgifter i 2023 kan først endeligt beregnes, når den nye befolkningsprognose for 2023 foreligger ultimo februar 2022.

Udvalgene har allerede anvist effektiviseringer i 2023 på 136,8 mio. kr. som resultat af tidligere vedtagne effektiviseringsforslag. Heraf udgør 72,6 mio. kr. stigende profiler fra allerede godkendte tværgående effektiviseringer, hvoraf 52,9 mio. kr. er tværgående indkøbseffektiviseringer. Udvalgene skal dermed samlet set levere nye effektiviseringer for 203,2 mio. kr. i 2023. Fordelingen af effektiviseringsmåltallet og stigende profiler fremgår af nedenstående tabel. Beregningen af effektiviseringsmåltal og fordelingsnøglen gennemgås mere detaljeret i bilag 4.

Tabel. Fordeling af effektiviseringsmåltal 2023 inkl. stigende profiler

Det foreslås, at Økonomiudvalget vedtager følgende målsætninger for arbejdet med effektiviseringsstrategien:

• Effektiviseringsmåltallet skal som udgangspunkt indfries gennem investeringscases på tværs af fagudvalgene for at sikre investeringer i omstillingen af kommunens service.
• Effektiviseringer fra tværgående initiativer skal bidrage med effektiviseringer på minimum 80 mio. kr. i 2023.

Med juniindstillingen for budget 2023 forelægges Økonomiudvalget en status på målsætningerne.

Investeringspuljer

For at understøtte, at omstillingen i kommunen sker på baggrund af investeringer frem for simple besparelser, er der siden 2016 årligt afsat 450 mio. kr. til investeringspuljer. I indkaldelsescirkulæret for budget 2023 lægges der op til, at der i lighed med tidligere år afsættes 450 mio. kr. til investeringspuljerne med henblik på at understøtte udvalgenes indfrielse af effektiviseringsmåltallet for 2024.

De 450 mio. kr. er fordelt med 315 mio. kr. på anlæg og 135 mio. kr. på service, heraf 20 mio. kr. til innovationspuljen. 10 mio. kr. af innovationspuljen reserveres til overførselssagen og de resterende 10 mio. kr. til budgetforhandlingerne.

Økonomiforvaltningen vil frem mod Økonomiudvalgets førstebehandling af budgetforslag 2023 (augustindstillingen) se på behovet for at justere niveauet i lyset af de senere års træk på investeringspuljerne.

Foranalyser for tværgående effektiviseringer og forvaltningsspecifikke automatiseringsplaner

Med henblik på at sikre pipelinen fra tværgående effektiviseringer, der kan bidrage til at indfri udvalgenes effektiviseringsmåltal i 2023 og frem, godkendte Økonomiudvalget i juni 2021 udmøntning af 5 mio. kr. til seks foranalyser samt yderligere en foranalyse, der ikke krævede finansiering. Foranalyserne skal modne tværgående investeringsforslag inden for automatisering og administrative processer. På nuværende tidspunkt forventes alle syv foranalyser at give tværgående investeringsforslag til enten forhandlingerne om overførselssagen 2021/2022 eller budget 2023, jf. bilag 5.

Derudover udmøntede Økonomiudvalget 2 mio. kr. i juni 2021 til at forberede forvaltningsspecifikke effektiviseringer inden for automatisering. Formålet er at lave forvaltningsspecifikke automatiseringsplaner, der skal afdække mulige områder, hvor automatisering kan bidrage til yderligere effektiviseringer. De forvaltningsspecifikke automatiseringsplaner, der indeholder planer for forventede automatiseringsforslag til overførselssagen 2021/2022, fremgår af bilag 5.

Styringsmodel for bruttoanlæg i budget 2023

Københavns Kommunes ramme for service og bruttoanlæg fastlægges ud fra økonomiaftalen mellem regeringen og KL og den faseopdelte budgetproces mellem kommunerne.

Udvalgenes budgetterede anlægsudgifter udgør ultimo 2021 4,8 mia. kr. i 2023 og 3,2 mia. kr. i 2024, jf. tabel.

Tabel. Udvalgenes budgetterede anlægsudgifter og centrale puljer

For at sikre muligheden for et fortsat højt eksekveringsniveau i 2023 fastsættes bruttoanlægsmåltallet for 2023 foreløbigt med udgangspunkt i udvalgenes budgetterede udgifter i 2023 i 4. anlægsoversigt 2021 tillagt ændringer vedtaget af Borgerrepræsentationen til og med 16. december 2021 samt omflytning af faste omkostninger til Teknik- og Miljøudvalgets bygherrefunktion fra anlæg til service, jf. bilag 3. Bruttoanlægsmåltallet i budget 2023 fastsættes dermed til 4.973 mio. kr. Heraf er anlægsmåltal for 4.830 mio. kr. tildelt udvalgene, mens 143 mio. kr. reserveres til centrale puljer fordelt på 65 mio. kr. til investeringspuljen, 50 mio. kr. til overførselssagen 2022/2023 og 28 mio. kr. til puljen til uforudsete udgifter.

Et bruttoanlægsniveau i udvalgene på 4.830 mio. kr. i 2023 vurderes at ligge væsentligt over et realistisk eksekveringsniveau for 2023. Dette skal ses i lyset af regnskabet for 2020 på 3,4 mia. kr. og det forventede regnskabsresultat for 2021 på 3,5 mia. kr. I 2. anlægsoversigt for 2022, som forelægges Økonomiudvalget 24. maj 2022, skal der derfor foretages en periodisering af den samlede portefølje i 2023 og frem på baggrund af forvaltningernes vurdering af, hvor meget der kan eksekveres i de enkelte år. Økonomiforvaltningen vil gå i dialog med de enkelte forvaltninger herom. Med udgangspunkt i periodiseringen i 2. anlægsoversigt vurderes det, hvorvidt der skal fastlægges et foreløbig måltal for 2023 og 2024 i juniindstillingen til budget 2023.

Kommunernes anlægsramme for 2023 aftales med økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Der tages stilling til Københavns Kommunes anlægsstyring og anlægsmåltal i 2023 i august forud for budgetforhandlingerne, når indholdet af økonomiaftalen for 2023 kendes.

Løft af idrætsfaciliteter

Med regeringens udspil om løft af idrætsfaciliteter i hovedstaden afsættes der en ramme til Københavns og Frederiksberg Kommuner, som giver mulighed for at øge investeringer i idrætsfaciliteter med samlet 1 mia. kr. i perioden 2022-2030. Københavns Kommunes andel udgør 860 mio. kr. Investeringerne vil ligge ud over kommunens anlægsmåltal. Profilen for udmøntning af initiativet er fastsat til 20 mio. kr. i 2022 og 105 mio. kr. årligt fra 2023 og frem, jf. tabel.

Tabel. Profil for Københavns Kommune

Kommunerne skal i 2022 fremlægge en investeringsplan for idrætsfaciliteter frem mod 2030, der skal vise, hvordan rammen anvendes. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil i samarbejde med Økonomiforvaltningen fremlægge arealplan til forhandlingerne om budget 2023, der indeholder en langsigtet investeringsplan for løft af idrætsfaciliteterne frem mod 2030. Investeringsplanen vil herefter, sammen med en løbende opfølgning på kommunernes investeringer i idrætsfaciliteter, være udgangspunktet for den fremtidige opfølgning på initiativet.

Afsættelse af øvrige centrale puljer

Pulje til strategiske grundkøb

Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at der i lighed med tidligere år er behov for at afsætte en pulje på 350 mio. kr. på anlæg i budgettet for 2023 til demografibetingede og strategiske grundkøb mv. for at kunne erhverve arealer til kommunale funktioner i rette tid og til en rimelig pris. Puljen udmøntes løbende i 2023 af Borgerrepræsentationen.

Økonomiforvaltningen vil frem mod indkaldelsescirkulæret for budget 2024 se på behovet for at justere niveauet for grundkøbspuljen.

Pulje til at imødegå yderligere nedslidning af veje og broer mv.

Det indstilles, at der i lighed med tidligere år afsættes en pulje til at imødegå yderligere nedslidning af veje og broer mv. på 172,0 mio. kr. på anlæg. Der er ikke i 2023 afsat anlægsmåltal til puljen. Puljen udmøntes i forbindelse med forhandlingerne om budget 2023, hvor der også vil skulle prioriteres anlægsmåltal.

Schrems II-dommens konsekvenser for Københavns Kommune

EU-domstolens Schrems II-dom skærper kravene til myndigheder og virksomheder, som opbevarer og behandler persondata i en række lande udenfor EU, herunder USA. Dommen påvirker alle, der anvender amerikanske cloudtjenester til persondata. I lighed med andre offentlige organisationer anvender Københavns Kommune amerikanske cloudtjenester, og Økonomiforvaltningen og kommunens databeskyttelsesrådgiver er løbende i dialog med forvaltningerne, da en række projekter er berørt af dommen. Økonomiforvaltningen er i samarbejde med de øvrige forvaltninger i gang med at undersøge de økonomiske og forretningsmæssige konsekvenser heraf og vil afrapportere til Økonomiudvalget forud for overførselssagen 2021/2022, jf. bilag 12.

Det betyder også, at implementeringen af businesscasen om Københavns Kommunes cloudprojekt er sat på pause med en forventning om senest at kunne genoptages ultimo 2022. Omkostningerne herved håndteres ved, at de oprindelige effektiviseringer i årene 2023, 2024 og 2025, som tilfalder forvaltningerne, udskydes til 2026 og frem. Denne løsning har været drøftet med forvaltningerne, som ikke har haft bemærkninger. De økonomiske konsekvenser vil indgå i kommende sag om bevillingsmæssige ændringer og anlægsoversigt. En nærmere beskrivelse fremgår i bilag 3.

Lovforslag om dækningsafgift

Folketinget vedtog den 21. december 2021 et lovforslag om dækningsafgift med virkning fra 2022. Loven medfører ved en uændret promille et forventet merprovenu i Københavns Kommune på 281 mio. kr. i 2023 og frem. Merprovenuet kan først endeligt opgøres, når de nye vurderinger er udarbejdet, hvilket forventelig sker i 2023-24 eller senere. Dækningsafgiftspromillen fastsættes i forbindelse med budgetvedtagelsen, og Borgerrepræsentationen skal derfor tage stilling til dækningsafgiftspromillen i forbindelse med vedtagelsen af budget 2023. Frem mod budgetforslaget for 2023 vil Økonomiforvaltningen afdække de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Øvrige korrektioner

Der foretages en række korrektioner af teknisk karakter med indkaldelsescirkulæret for budget 2023 på bl.a. kommunens fællesordninger, udgifter til tjenestemænd mv. Ligeledes håndteres korrektioner, som det med vedtaget budget 2022 blev besluttet at indarbejde. Dette gælder bl.a. plejeboligplanen i årene 2026-2030, udgifter til tilbagekøb af kloakker ifm. kloakering af kolonihaver fra private samarbejdspartnere og varigt skøn for indkomstoverførsler. Ændringerne beskrives nærmere i bilag 3, og korrektionerne fremgår af bilag 10.

Definitionen af need to kategorierne og proces for budgetnotater mv.

Som grundlag for forhandlingerne om budget 2023 lægges der i lighed med tidligere år op til, at forvaltningerne anmodes om at udarbejde budgetnotater vedrørende følgende:

• Need to risikosager, kapacitet og renovering
• Rettidig omhu
• 1-3 budgetnotater på enkeltstående specifikke udfordringer inden for fagforvaltningens område
• Sager henvist til de politiske forhandlinger om budget 2023 eller senere, jf. bilag 7

Definitionerne for kriterierne for need to mv. fremgår af bilag 2. Kriterierne fra budget 2022 er fastholdt i budget 2023. Der kan ligeledes udarbejdes tværgående budgetnotater, hvis det ønskes administrativt eller politisk.

Orienteringsmøder om budgetlægning

For at orientere Borgerrepræsentationen om Københavns Kommunes økonomi relateret til budget 2023 og Økonomiudvalgets beslutninger om kommunens budgetlægningen for budget 2023 afholdes der orienteringsmøder om indkaldelsescirkulæret den 3. februar 2022 og budgetforslaget den 25. august 2022 forud for de ordinære møder i Borgerrepræsentationen.

Udover Økonomiudvalgets fællesmøde med Det Centrale Samarbejdsorgan (CSO) den 16. august om budgetforslaget 2023 foreslås det, at der arrangeres en drøftelse om budget 2023 mellem Økonomiudvalget og CSO i forlængelse af Økonomiudvalgets møde den 22. februar.

Efter behov arrangeres der særskilte drøftelser om tværgående temaer for Økonomiudvalget som en del af budgetprocessen. Et tværgående tema vil fx være rekruttering og fastholdelse. Økonomiudvalget får forelagt en særskilt indstilling om temadrøftelser forud for budget 2023 i februar.

Søren Hartmann Hede / Mads Grønvall

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 26. januar 2022

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) til indstillingens 2. at-punkt:

”at det godkendes, at måltallet for effektiviseringsstrategien i budget 2023 fastsættes til 140 mio. kr., hvoraf 100 mio. kr. målrettes ny kernevelfærd.”

Socialdemokratiet fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2) til indstillingens 2. at-punkt:

”at det godkendes, at måltallet for effektiviseringsstrategien i budget 2023 fastsættes til 240,0 mio. kr. Det medfører, at udvalgene skal anvise 107,7 mio. kr. i nye effektiviseringer i 2023, idet udvalgene allerede har anvist effektiviseringer for 132,3 mio. kr. Heraf udgør 72,6 mio. kr. tværgående effektiviseringer, jf. bilag 13.”

Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre og Liberal Alliance fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF3) som nyt 13. at-punkt:

”at dækningsafgiftspromillen sættes ned, så der ikke opkræves et merprovenu på 281 mio. kr. i 2023 i forhold til 2021-niveau.”

Enhedslisten og SF fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF4) som nyt 14. at-punkt:

”at kommuneskatten hæves med det samme beløb som kommunen i 2023 mister i udligning.”

Enhedslisten og SF fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF5) som nyt 15. at-punkt:

”at serviceløft givet i forbindelse med budgetforhandling i udgangspunktet gøres varig og ikke 4-årige.”

Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 8 stemmer mod 5. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø og F.

Imod stemte: A, C, B, V og I.

Det af Socialdemokratiet fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev vedtaget med 13 stemmer mod 0. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, Ø, C, B, F, V og I.

Imod stemte: ingen.

Det af Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre og Liberal Alliance fremsatte ændringsforslag (ÆF3) blev forkastet med 8 stemmer mod 5. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: C, B, V og I.

Imod stemte: A, Ø og F.

Det af Enhedslisten og SF fremsatte ændringsforslag (ÆF4) blev forkastet med 8 stemmer mod 5. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø og F.

Imod stemte: A, C, B, V og I.

Det af Enhedslisten og SF fremsatte ændringsforslag (ÆF5) blev forkastet med 8 stemmer mod 5. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø og F.

Imod stemte: A, C, B, V og I.

Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt uden afstemning.

Et samlet Økonomiudvalg afgav følgende protokolbemærkning:

”Økonomiforvaltningen skal frem mod juni indstillingen forelægge et forslag til proces for de tværgående effektiviseringer, der øger ejerskabet til de tværgående effektiviseringer i fagudvalgene.”

Enhedslisten og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Budgetproces skal lægges an så rammerne for indkaldelsescirkulæret, drøftes ved forhandlingsbordet frem for at blive skrevet ind i aftaleteksten uden forudgående drøftelse.”