Placering af det koordinerende ansvar for ligestilling under Økonomiudvalget

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at én af følgende to modeller for placering af det koordinerende ansvar for ligestilling under Økonomiudvalget godkendes:

    

   Model 1 om placering af det koordinerende ansvar for det kønsmæssige ligestillingsområde for borgere i Københavns Kommune under Økonomiudvalget, herunder at ligestillingsenhedens fokus afgrænses på samme måde, og at enheden placeres som en integreret del af Økonomiforvaltningens organisation,

    

   eller

    

   Model 2 om placering af det koordinerende ansvar for ligestillingsområdet i bred forstand men med primært fokus på det kønsmæssige ligestillingsområde for borgere i Københavns Kommune under Økonomiudvalget, herunder at ligestillingsenhedens afgrænses på samme måde, og at enheden placeres som en integreret del af Økonomiforvaltningens organisation,

    

2. at det godkendes, at der på baggrund af den valgte model udarbejdes et budgetnotat om etablering af ligestillingsenhed frem mod budgetforhandlingerne for 2022,

    

3. at det godkendes, at medlemsforslaget stillet af Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet på Borgerrepræsentationens møde den 4. marts 2021, dagsordenspunkt 28, jf. bilag 3, hermed er håndteret.

Problemstilling

Det fremgår af medlemsforslaget stillet af Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet, ”at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger at udarbejde

1. et forslag til ændrede styrelsesvedtægter til politisk behandling, så det overordnede og koordinerende ansvar for ligestilling organisatorisk placeres under Økonomiudvalget fra 1. januar 2022, fx i form af et sekretariat, nævn eller paragraf 17 stk. 4-udvalg,
2. et budgetnotat til forhandlingerne om budget 2022, der beskriver udgifterne til de nødvendige kompetencegivende årsværk i et nyt ligestillingskontor fra 2022.”

Det fremgår af medlemsforslagets motivation, at det koordinerende og overordnede ansvar for arbejdet med ligestilling samles under Økonomiudvalget, der herefter har til opgave at varetage en tværforvaltningsindsats, der proaktivt fremmer ligestillingen blandt alle københavnerne. Det fremgår videre bl.a., at

• Forvaltningen skal opbygge en ekspertise, der kan kvalificere ligestillingsindsatsen, herunder fagforvaltningernes arbejde.
• Afsætte midler til et kontor, der alene beskæftiger sig med ligestilling blandt københavnerne, hvor man bl.a. skal monitorere målopfølgningen, koordinere tværgående indsatser og foreslå nye tiltag på baggrund af den nyeste forskning og internationale erfaringer.
• De øvrige forvaltninger vil fortsat skulle arbejde med ligestilling, men de koordinerende indsatser bliver Økonomiudvalgets.
• Ligestilling forstås bredt som ligestilling på tværs af køn, alder, race, religion, etnisk oprindelse, seksuel orientering, handicap, uddannelse etc.

Løsning

Nedenfor præsenteres to løsningsmodeller med afsæt særligt i stillingtagen til afgrænsning af ligestillingsområdet.

1. Etablering af ligestillingsenhed

Der etableres en ligestillingsenhed i Økonomiforvaltningen (ØKF), der får til opgave at koordinere den tværgående, borgerrettede ligestillingsindsats i Københavns Kommune (KK), herunder varetage en tværforvaltningsindsats, der proaktivt fremmer ligestillingen blandt alle kommunens borgere og opbygge en ekspertise, der kan kvalificere ligestillingsindsatsen, herunder fagforvaltningernes arbejde.

Det foreslås, at ØKF i samarbejde med de øvrige forvaltninger udarbejder et kommissorium, der afgrænser og præciserer enhedens formål, opgaver og organisering for at sikre tydelighed om snitflader og rollefordeling blandt forvaltningerne. Udgangspunktet for kommissoriet vil være, at ØU med forslaget får det koordinerende ansvar for den borgerrettede ligestilling, og at de stående udvalg fortsat vil skulle godkende og kunne tage initiativ til ligestillingsindsatser inden for eget fagområde, ligesom det i dag også er tilfældet på det medarbejderrettede ligestillingsområde, jf. nedenfor.

I medlemsforslaget lægges op til, at Økonomiudvalget (ØU) skal fremme ligestilling blandt alle københavnere, dvs. blandt byens borgere. Den koordinerende rolle for den medarbejderrettede ligestilling for ansatte i KK er allerede i dag forankret i ØKF under ØU som en del af arbejdsgiveransvaret, idet de enkelte forvaltninger selv har ansvaret for at forvalte den medarbejderrettede ligestilling i egen forvaltning.

2. Afgrænsning af ligestillingsområdet

I medlemsforslaget lægges op til, at ligestilling skal forstås bredt, dvs. både køn, alder, race, religion, etnisk oprindelse, handicap uddannelse osv. Det er væsentligt for både afklaring af udvalgenes mulighed for at føre politik på deres eget ressortområde og ligestillingsenhedens opgaver, at der træffes beslutning om afgrænsningen af ligestillingsområdet og dermed rækkevidden af ØUs koordinerende ansvar.

Det vurderes, at det tværgående koordineringsbehov er størst på det kønsmæssige ligestillingsområde for borgere i København, idet der ikke findes en tværgående politik og koordinerende indsats på dette område i dag. Derimod eksisterer der allerede i dag tværgående politikker på det brede mangfoldigheds- og inklusionsområde, jf. bilag om eksisterende politikker mv. Integrationspolitikken er således fx forankret under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, handicappolitikken under Socialudvalget, LGBTI+-politikken under ØU, hhv. sundheds-, ældre- og værdighedspolitikkerne under Sundheds- og Omsorgsudvalget osv.

Fælles for politikkerne er, at det koordinerende ansvar er forankret i de relevante politiske udvalg, mens ansvaret for at udmønte de konkrete indsatser er forankret i de respektive fagforvaltninger. Det vurderes, at denne model generelt er velfungerende og bl.a. sikrer de relevante politiske udvalg mulighed for at igangsætte og drive politikken på deres fagområder.   

Det bemærkes, at ligestillingsområdet i regi af ligestillingsloven tilsvarende er afgrænset til ligestilling mellem kønnene, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner. Den statsligt tværgående ligestillingsafdeling i Beskæftigelsesministeriet understøtter og koordinerer således alene regeringens politik i forhold til ligestilling mellem mænd og kvinder. Det drejer sig bl.a. om opgaver i forhold til ligestillingsloven og Danmarks internationale ligestillingsarbejde. Afdelingen understøtter også ministerens koordinerende funktion for LGBTI-området.

Med model 1 foreslås således placering af det koordinerende ansvar for alene det kønsmæssige ligestillingsområde for borgere i KK under ØU. Med den model sikres en klar ansvarsfordeling mellem ØU og de øvrige udvalg, hvor ØUs koordinerende funktion på det kønsmæssige ligestillingsområde kan sidestilles med øvrige tværgående politikområder, og hvor ansvaret for at igangsætte og udmønte politik på eget ressortområde er tydeligt forankret i de enkelte udvalg. Samtidig sikres det, at der sættes fokus på politisk koordinering, hvor behovet er størst mhp. at minimere administrative ressourcer til koordinering mellem forvaltningerne på områder, hvor der i forvejen sker en tæt koordinering.

Som en alternativ model 2 vil ØUs og ligestillingsenhedens rolle kunne bredes ud til det brede ligestillingsområde med bl.a. integrationspolitikken, handicappolitikken mv. men med primært fokus på kønsligestillingsområdet.

Udgangspunktet for model 2 vil fortsat være, at ansvaret for den brede ligestillings- og inklusionspolitik er forankret i de relevante stående udvalg, idet politikker, strategier mv. på det brede ligestillings- og inklusionsområde, der i dag koordineres under andre udvalg, dog fremover vil skulle ske med inddragelse af – samt afstemmes og koordineres med - ligestillingsenheden mhp. at leve op til medlemsforslagets formuleringer om, at ØU skal kunne varetage det overordnede og koordinerende ansvar for ligestillingsområdet forstået som både køn, alder, race, religion, etnisk oprindelse, handicap uddannelse osv.

Model 2 afstedkommer en stillingtagen til, hvordan snitfladerne mellem ØU og de øvrige udvalg vil være for de politikker, der i dag er forankret i andre udvalg.

(Beskrivelsen af snitfladerne er yderligere uddybet i det nye bilag 4.) 

3. Afgrænsning af ligestillingsenhedens opgaver

Afgrænsningen af ligestillingsområdet har også betydning for ligestillingsenhedens opgaver og de ressourcer, der vil skulle afsættes hertil.

Ved model 1 foreslås enhedens opgaver at centrere sig om kønsligestilling blandt københavnerne:

• En ligestillingspolitik med fokus på kønsligestilling for borgere i KK, fx i fritidslivet, skolelivet arbejdslivet mv.
• En årlige statusredegørelse for kønsligestilling i KK
• Tilbyde rådgivning og vejledning til forvaltningerne om systematisk inddragelse af kønsligestillingsperspektivet i de borgerrettede indsatser og politikker, der igangsættes

Dette uddybes nedenfor.

KK har i modsætning til en række af de øvrige tværgående politikområder på det brede inklusionsområde ikke en egentlig ligestillingspolitik, der koordinerer den kønsmæssige ligestilling blandt borgere i KK.

KK har dog tidligere haft en ligestillingspolitik for ansatte, og i det omfang, der sker en fælles, koordinerende indsats, er den således primært målrettet medarbejderne. Politikken overgik i forbindelse med budgetaftalen for 2014 til administrationsgrundlag for forvaltningerne som led i forenkling af planer, politikker og strategier på ØKFs område. I den forbindelse blev bl.a. de medarbejderrettede måltal på ligestilling om kønsbalanceret ledelse og fædres brug af forældreorlov fastholdt.

Det foreslås på den baggrund at udarbejde en fælles ligestillingspolitik, der, ligesom øvrige tværgående politikker, udstikker en fælles retning for det pågældende område i et forpligtende samarbejde på tværs af forvaltninger, hvor den enkelte forvaltning er ansvarlig for at realisere politikken på sit eget område. Politikken vil fx kunne indeholde måltal målrettet borgere, institutioner mv. i de enkelte forvaltninger, idet det nærmere indhold i politikken vil skulle afklares.

Det foreslås endvidere, at ligestillingsenheden følger op på ligestillingspolitikken og forvaltningernes indsats ved en årlig redegørelse, der fx kan indeholde:

• Status på forvaltningsspecifikke kønsligestillingsinitiativer måltal mv. målrettet københavnere.
• Erfaringer fra andre kommuner, staten og virksomheder samt nyeste forskning på området
• Overvejelser om nye tiltag på baggrund af ovenstående.
• Reference til ligestillingsindsatser målrettet KKs medarbejdere, som der fortsat afrapporteres særskilt på.

Herudover foreslås det, at der opbygges kompetencer i ligestillingsenheden til at rådgive og vejlede alle forvaltninger om systematisk inddragelse af kønsligestillingsperspektivet i de borgerrettede indsatser og politikker, der igangsættes.

Med model 2 vil opgaverne være de samme tre som beskrevet ovenfor i model 1, men bredden af opgaverne udvides til også at omfatte andre end alene ligestilling mellem kønnene, idet

• Den foreslåede ligestillingspolitik udvides til en bred mangfoldighedspolitik med særligt fokus på ligestilling mellem kønnene, men som også fungerer som et overordnet politisk ophæng for de øvrige tværgående politikker mv. ØU vil have det overordnede, koordinerende ansvar for mangfoldighedspolitikken, mens ansvaret for koordinering af de tværgående politikker under mangfoldighedspolitikken (fx integration, handicap mv.) fortsat vil være forankret i de relevante koordinerende udvalg, ligesom ansvaret for udmøntning af konkrete indsatser under disse politikker fortsat vil være forankret i de respektive udvalg.
• Den årlige statusredegørelse og den løbende rådgivning udvides til i et omfang også at omfatte den brede ligestillings- og inklusionsdagsorden med dertilhørende koordinering på tværs af forvaltningerne i forhold til bl.a. de allerede eksisterende politikker, ligesom der vil skulle opbygges kompetencer til at rådgive de øvrige forvaltninger i forhold til fx spørgsmål om handicap, integration mv.

På baggrund af en samlet vurdering af fordele og ulemper anbefaler kredsen af administrerende direktører at arbejde videre efter model 1.

4. Overvejelser om organisering

Af medlemsforslaget fremgår, at ligestillingsområdet kan placeres under ØU som fx et sekretariat, nævn eller et § 17. stk. 4-udvalg. Det foreslås, jf. bilag om alternative organiseringsmuligheder, at ligestillingsenheden oprettes som en integreret del af ØKF, der således sekretariatsbetjener ØUs koordinerende opgaver på det borgerrettede ligestillingsområde med afsæt i de almindelige sags- og beslutningsgange.

Der vil indenfor den foreslåede organisering kunne tilrettelægges en proces, der sikrer løbende inddragelse af politikere og eksperter i politikudviklingen samt fokus på og implementeringskraft bag politikken, herunder fx i form af konsulentbistand, inddragelse af eksterne eksperter, afholdelse af fx faste ØU-temamøder om dagsordenen mv.

5. Ændring af styrelsesvedtægt

Den formelle placering af det koordinerende ansvar for den borgerrettede ligestilling under Økonomiudvalget forudsætter en ændring af KKs styrelsesvedtægt. Det foreslås på den baggrund, at der under styrelsesvedtægtens § 12 om ØUs ansvarsområder tilføjes et nyt stk. 5, hvoraf det fx kan fremgå, at ”Udvalget varetager den overordnede og koordinerende indsats på kønsligestillingsområdet for alle københavnere. Udvalget bistår desuden med rådgivning om og opfølgning på forvaltningernes ligestillingsindsats, som er forankret i de stående udvalg”

Den præcise formulering vil skulle konsolideres afhængig af valg af model, herunder afgrænsning af rækkevidde af ØUs koordinerende ansvar.

(I det nye bilag 4 er der foreslået en konsolideret ændring af styrelsesvedtægten for hhv. både model 1 og 2.)

Det nye stk. 5 supplerer det eksisterende stk. 3, hvoraf det fremgår, at udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold inden for ethvert af kommunens administrationsområder, hvilket omfatter ligestillingsområdet for ansatte i KK.

Økonomi

Der udarbejdes frem mod budgetforhandlingerne om budget 22 et budgetnotat om at afsætte 3-4 mio. kr. årligt til etablering og drift af ligestillingsenheden, herunder ansættelse af ca. 3-5 årsværk samt evt. midler til ekstern bistand mv., hvis der vurderes behov. Finansieringsbehovet skal bl.a. ses i lyset af, at der uanset valg af model vil skulle afsættes ressourcer til koordinering imellem ligestillingsenheden og forvaltningerne om indsatser i regi af eksisterende politikker, strategier mv. med relevans for ligestillingsområdet. Det endelige finansieringsbehov vil afhænge af den valgte model. Der vil særskilt skulle tages stilling til evt. finansieringsbehov ifm. initiativer, der igangsættes ifm. en evt. kommende ligestillingspolitik.

Videre proces