Mødedato: 24.08.2022, kl. 10:30
Mødested: Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde

Økonomiudvalgets ordinære mødeplan for 2023

Se alle bilag

Det følger af lov om kommuners styrelse, at Økonomiudvalget for hvert regnskabsår skal træffe
beslutning om, hvornår og hvor udvalgets møder skal afholdes.

Borgerrepræsentationens Sekretariat har således udarbejdet udkast til Økonomiudvalgets ordinære mødeplan for 2023.

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 14. juni 2022 at sende mødeplan 2023 tilbage til
Økonomiforvaltningen med henblik på at tilføje flere møder i mødeplan 2023. På den baggrund har
Økonomiforvaltningen tilføjet to yderligere møder, henholdsvis den 6. juni 2023 og den 7. november 2023, idet sagspresset er særligt stort op til sommer og jul.

Økonomiudvalget forelægges forslag til mødeplan for Økonomiudvalgets ordinære møder i 2023 til godkendelse.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at forslag til mødeplan for Økonomiudvalgets ordinære møder i 2023, som beskrevet i afsnittet ”Løsning” nedenfor, godkendes.

Problemstilling

Det følger af § 20, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommuners styrelse (lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019), at Økonomiudvalget for hvert regnskabsår skal træffe beslutning om, hvornår og hvor
udvalgets møder skal afholdes.

Planlægningen af mødeplanen for 2023 er foretaget ud fra princippet om kortest mulig behandling fra fagudvalg og frem til Borgerrepræsentationen dvs. i udgangspunktet fire uger.

På baggrund af ovenstående har Økonomiforvaltningen i forbindelse med planlægningen af
mødedatoerne for henholdsvis Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i 2023 udarbejdet
udkast til en samlet mødeplan for Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget og i den forbindelse angivet mulige placeringer af fagudvalgsmøder. Placeres udvalgenes møder således i de skraverede blokke opnås den hurtigst mulige proces mellem udvalgsbehandling og Borgerrepræsentationen.

Den foreløbige mødeplan med forslag til placering af fagudvalgenes møder i de skraverede blokke, jf. bilag 1, har været sendt til alle forvaltninger.

Til brug for Økonomiudvalgets stillingtagen hertil fremgår forslag til mødedatoer for
Økonomiudvalgets ordinære møder i 2023 af afsnittet ”Løsning” nedenfor. I forhold til indstillingen,
der blev behandlet på mødet den 14. juni 2023, er der tilføjet to yderligere møder, henholdsvis den 6. juni 2023 og den 7. november 2023, idet sagspresset er særligt stort op til sommer og jul.

Løsning

Følgende ordinære møder foreslås afholdt i Økonomiudvalget i 2023:

10. januar (uge 2)

24.-25. januar (budgetseminar, uge 4)

21. februar (CSO, uge 8)

14. marts (uge 11)

25. april (uge 17)

23. maj (uge 21)

6. juni (uge 23)

13. juni (uge 24)

15. august (CSO, uge 33)

22.-23. august (Budgetseminar, uge 34)

29. august (Handicaprådet, uge 35)

12. september (uge 37)

26. september (uge 39)

3. oktober (uge 40)

24. oktober (uge 43)

7. november (uge 45)

21. november (uge 47)

5. december (uge 49)

12. december (uge 50)

Tid og sted

Møderne i Økonomiudvalget finder sted tirsdage i tidsrummet kl. 15.30-18.30 og afholdes som
udgangspunkt i udvalgsværelse F på 2. sal på Københavns Rådhus.

I forbindelse med afholdelse af f.eks. budgetseminar afholdes Økonomiudvalgets møde et andet sted end på Københavns Rådhus. Dette bliver oplyst særskilt.

Møder med faste samarbejdspartnere

Under forudsætning af Økonomiudvalgets godkendelse af ovenstående forslag til den ordinære
mødeplan i 2023, vil der endvidere blive aftalt følgende fællesmøder:

  • Fællesmøde mellem Det Centrale Samarbejdsorgan (CSO) og Økonomiudvalget den 21.
    februar 2023.
  • Fællesmøde mellem CSO og Økonomiudvalget den 15. august 2023.
  • Fællesmøde mellem Handicaprådet og Økonomiudvalget den 29. august 2023.

Øvrige datoer

Økonomiforvaltningen kan desuden gøre opmærksom på følgende datoer:

  • Kommunaløkonomisk Forum (KØF) den 12.-13. januar 2023.
  • Kommunalpolitisk Topmøde 2023 den 16.-17. marts 2023.
  • Folkemødet den 15.-18. juni 2023.

Økonomi

Udgifter til afholdelse af møder og budgetseminarer afholdes inden for Økonomiudvalgets egen
budgetramme.

Videre proces

Godkendes forslag til mødeplan for Økonomiudvalgets ordinære møder i 2023, vil
Økonomiforvaltningen orientere de øvrige forvaltninger herom samt offentliggøre mødeplanen på
Københavns Kommunes hjemmeside.

 

Søren Hartmann Hede / Mads Grønvall

Beslutning

Dagsordenspunkt 8: Økonomiudvalgets ordinære mødeplan for 2023 (2022-0197644)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2022

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top