Status på Økonomiforvaltningens mål i Københavns Kommunes integrationspolitik

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at status vedr. Økonomiforvaltningens mål i integrationspolitikken tages til efterretning.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen (BR) godkendte den 13. december 2018 Københavns Kommunes (KK) integrationspolitik for 2019-22 (se bilag 1). Integrationspolitikken er en fælles politik på tværs af alle forvaltninger i KK, og indeholder tværgående pejlemærker og mål for integrationen i kommunen. Hver forvaltning er ansvarlig for bestemte mål i politikken.

Af politikken fremgår, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) årligt vil følge op på målene i integrationspolitikken med inddragelse af de øvrige forvaltninger. Økonomiudvalget (ØU) får status på målene i integrationspolitikken for ØUs ressortområde inden BIU forelægges samlet status.

Løsning

Økonomiforvaltningen (ØKF) er sammen med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) ansvarlig for mål 2 i politikken. Derudover er ØKF ansvarlig for mål 3 og 12 i politikken, idet det fremgår af politikken, at alle udvalg er forpligtet til at arbejde for at styrke og udvikle indsatsen på området. Nedenfor følger status på de tre mål.

Mål 2: Flere nyankomne københavnere med minoritetsbaggrund – særligt kvinderne – skal være i integrationsgrunduddannelse.

Indikator for målet: Antallet af nyankomne københavnere, der har påbegyndt et IGU-forløb (integrationsgrunduddannelse).

Af tabel 1 nedenfor fremgår det, at der i 2021 blev opstartet tre IGU-forløb. Ligesom i 2020 har der i 2021 været et fald i antallet af påbegyndte IGU-forløb sammenlignet med de foregående år. Dog har alle tre forløb været for kvindelige københavnere, hvilket imødekommer målsætningens særlige fokus på at få flere kvinder med minoritetsbaggrund i integrationsuddannelse.

Tabel 1: Antallet af nyankomne københavnere, der har påbegyndt et IGU-forløb

Kilde: BIF, jobcentrene

BIF oplyser, at virksomhederne generelt har været tilbageholdende med at indgå aftaler om IGU-forløb på grund af Covid-19. Derudover oplever en del af virksomhederne, at IGU-forløb er vanskelige at forene med uddannelsesplaner og regulering af løn ifm. uddannelsesperioder, og at den relativt lave løn gør det svært at få borgerne interesseret i forløbene. Endelig bemærkes det, at der ikke har været mange borgere i målgruppen (18-39 år og typisk jobparate), da efterspørgslen på arbejdskraft har medført, at mange af de jobparate er kommet direkte i job.

Mål 3: Andelen med minoritetsbaggrund blandt Københavns Kommunes ansatte er på niveau med sammensætningen i arbejdsstyrken i kommunen.

Indikator for målet: Andelen af ansatte med ikke-vestlig baggrund som er ansat i KK sammenholdt med andelen i arbejdsstyrken i KK.

Tabel 2 og 3 viser hhv. udviklingen blandt de ansatte i KK i årene 2016-2021 og udviklingen i arbejdsstyrken i KK i årene 2016-2020. Som det fremgår, er sammenligningen mellem ansatte i KK og arbejdsstyrken i KK et år forskudt, da data for arbejdsstyrken i KK leveres med forsinkelse til Danmarks Statistik. Status er beregnet på samme vis som ved de seneste års afrapporteringer på målet.

Tabel 2: Ansatte i Københavns Kommune, 2016-2021 (16-66 år)

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 3: Arbejdsstyrken i Københavns Kommune, 2016-2020 (16-66 år)

Kilde: Danmarks Statistik

Af tabellerne fremgår det, at andelen af ansatte i KK med ikke-vestlig herkomst er steget relativt mere (0,83 procentpoint) fra 2020-2021 sammenholdt med andelen med ikke-vestlig herkomst i arbejdsstyrken i KK (0,14 procentpoint) fra 2019-2020.

Mål 12: Mere jævn fordeling af almene boliger i København, som øger den sociale balance
Indikator for målet: Andelen af skoledistrikter, hvor der er 30 pct. almene boliger eller derunder. Etablering af nye almene boliger skal følge retningslinjerne i kommuneplanen, hvoraf det fremgår, at nye almene boliger som udgangspunkt placeres i skoledistrikter, hvor der i forvejen er 30 pct. almene boliger eller derunder.

Tabel 4 viser, at andelen af skoledistrikter, hvor der er 30 pct. almene boliger eller derunder i 2021 er uændret fra 2020 og således fortsat på 84 pct.

Tabel 4: Andelen af skoledistrikter, hvor der er 30 pct. almene boliger eller derunder*

Kilde: KK-kort og Landsbyggefonden
*Børne- og Ungdomsforvaltningen ændrer løbende skoledistrikterne, hvorfor antallet varierer fra år til år.

Andelen af skoledistrikter, hvor der er 30 pct. almene boliger eller derunder, er således steget fra 2018, og i alt 2 procentpoint fra 82 pct. i 2018 til 84 pct. i 2021.

På grund af fremgangen ift. mål 3 og 12 vurderer ØKF ikke behov for at iværksætte yderligere indsatser for ØKF. BIU følger op ift. mål 2.  

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.