Mødedato: 24.08.2022, kl. 10:30
Mødested: Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde

Bevillingsmæssige ændringer og anlægsbevillinger pr. august 2022

Se alle bilag

Med denne sag afsættes midler til kompensation for ændret pris- og lønniveau for 2021-2022, hvoraf der udmøntes midler til Movia til håndtering af stigende dieselpriser, kompensation for udgifter relateret til COVID-19 og Ukraine samt foretaget regulering af bloktilskuddet som følge af blandt andet Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).

Endvidere foretages bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter. Der foretages omplaceringer inden for og mellem udvalgene på brutto 403,5 mio. kr. i 2022. Dertil kommer et kassetræk i 2022 på 133,3 mio. kr. Den reelle kasseeffekt af ændringerne er et kassetræk på 436,8 mio. kr. og kan primært henføres til midtvejsreguleringen af de budgetgaranterede overførsler, der medfører en nedjustering i 2022 som følge af lavere ledighed end forventet. Endvidere tildeles Børne- og Ungdomsudvalget samt Økonomiudvalget anlægsbevillinger til to projekter på samlet 1,2 mio. kr.

Med de ovennævnte bevillingsmæssige ændringer og øvrige reservationer i forbindelse med augustprognosen udgør reel kasse 279,9 mio. kr. Reel kasse forventes pr. oktober at udgøre 779,1 mio. kr., når der sker budgettilpasninger af det forventede mindreforbrug på overførselsområdet, der i augustprognosen er opgjort til 499,2 mio. kr.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer og konverteringer mellem styringsområder, inden for og mellem udvalg, af teknisk karakter, som ikke har likviditetseffekt, på 403,5 mio. kr. i 2022 godkendes, jf. bilag 1-3,
  2. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer med likviditetseffekt på netto 133,3 mio. kr. (kassetræk) i 2022, hvoraf 436,8 mio. kr. isoleret set påvirker reel kasse (kassetræk), godkendes, jf. bilag 4 og 5,
  3. at det tages til efterretning, at Københavns Kommunes serviceramme er opjusteret med 339,1 mio. kr. samlet siden vedtagelsen af budget 2022, som følge af ændrede pris- og lønforudsætninger for 2022, Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) og øvrige reguleringer,
  4. at det godkendes, at der udmøntes 37,1 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget til dækning af mindreindtægter på betalingsparkering,
  5. at det godkendes, at udvalgenes budgetter opjusteres med i alt 265,7 mio. kr., som følge af ændret pris- og lønfremskrivning for 2022, jf. bilag 5,
  6. at det godkendes, at der gives en tillægsbevilling til Økonomiudvalget på 22,6 mio. kr. til sikring af likviditeten i Movia, som følge af ændret pris- og lønniveau,
  7. at det godkendes, at der udmøntes DUT-midler m.v. i 2022 til udvalgene på netto 13,2 mio. kr., jf. bilag 6. Udmøntningen af DUT inkl. andre reguleringer har samlet en reel kasseeffekt på 39,6 mio. kr.,
  8. at det godkendes, at der på anlæg frigives anlægsbevillinger til to projekter på samlet 1,2 mio. kr. under Børne- og Ungdomsudvalget samt Økonomiudvalget, jf. bilag 7.

Problemstilling

Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter, som kræver en beslutning af Borgerrepræsentationen iht. bevillingsreglerne.

Løsning

Der er bevillingsmæssige omplaceringer inden for og mellem kommunens udvalg, jf. bilag 1-3. Bevillingsmæssige omplaceringer mellem udvalg i bilag 1-3 er afstemt mellem de implicerede udvalg og har ikke likviditetseffekt. Af bilag 4 fremgår omplaceringer med likviditetseffekt.

Af bilag 5 fremgår omplaceringer vedrørende ændret pris- og lønfremskrivning og af bilag 6 fremgår omplaceringer vedrørende Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Omplaceringerne i begge bilag har likviditetseffekt.

En oversigt over omplaceringerne findes i tabel 1.

Tabel 1. Tekniske bruttoomplaceringer i 2022 (1.000 kr.)

Udvalg

Omplaceringer uden likviditets-effekt, brutto

Likviditets-effekt af omplaceringer med modpost på likvide aktiver samt ændret P/L-fremskrivning

DUT, udmøntning med modpost på likvide aktiver

Påvirkning af
udvalgenes servicemåltal

(Bilag 1-3)

(Bilag 4-5)

(Bilag 6)

(Bilag 1-6)

Økonomiudvalget

85.504

-385.884

-1.783

1.944

Sundheds- og Omsorgsudvalget

7.709

150.949

-7.244

43.472

Børne- og Ungdomsudvalget

72.673

-101.187

-6.687

81.606

Teknik- og Miljøudvalget

111.383

322.057

11

64.977

Kultur- og Fritidsudvalget

695

-23.666

-775

27.583

Socialudvalget

22.683

-85.107

4.152

87.653

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

5.430

-9.223

-888

11.709

Borgerrådgiveren

0

-116

0

116

Revisionsudvalget

0

-178

0

178

Servicebufferpuljen

 

 

 

19.867

Omplaceringer mellem udvalg

97.423

 

 

 

I alt

403.500

-132.355

-13.215

339.105

Omplaceringer inden for udvalg uden likviditetseffekt
Udvalgene har mulighed for at søge om budgetomplaceringer inden for det enkelte udvalg med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug inden for de allerede vedtagne rammer.

Omplaceringerne omhandler blandt andet følgende:

  • Teknik- og Miljøudvalget omplacerer 108,5 mio. kr. på anlæg og nulstiller dermed en række byfornyelsesprojekter med modpost på byfornyelsesrammen på baggrund af aflagte anlægsregnskaber.
  • Økonomiudvalget omplacerer 50,0 mio. kr. og tilpasser dermed indtægtskravet for kommunale lejere som følge af ændret pris- og lønfremskrivning fra 2021 til 2022. Derudover omplaceres 25,3 mio. kr. under Byggeri København, således at planlægningsbevilling og anlægsbevilling adskilles på to projekter.
  • Børne- og Ungdomsudvalget omplacerer 26,8 mio. kr. fra Undervisning og Dagtilbud til specialområdet til finansiering af stigning i aktivitet og forskydning mod dyrere tilbud samt merforbrug på befordring. Derudover omplaceres 8,8 mio. kr., hvormed der udmøntes midler til at håndtere eftervirkninger for børn og unge af coronapandemien. Midlerne blev afsat i Overførselssagen 2021-2022. Endvidere omplaceres 5,3 mio. kr. vedr. specialsupport indsatsplan.
  • Socialudvalget omplacerer 9,1 mio. kr. i overensstemmelse med udvalgets beslutning om at flytte midler mellem målgrupper, jf. udvalgets behandling af kvartalsprognosen pr. april (11.05.2022). Derudover omplaceres 4,7 mio. kr., hvormed justeringen af pris- og afregningsmodel i Koncern IT viderefordeles, så det svarer til tidligere afholde udgifter.
  • Udvalgene øger samlet set i 2022 deres indtægts- og udgiftsbudgetter med hhv. 9,0 mio. kr. og 9,1 mio. kr. vedrørende eksternt finansierede projekter, herunder Amager Fælled Skolegård, Integreret Diabetesintervention i Tingbjerg og Play@Heart. Forskellen mellem indtægter og udgifter skyldes forskydninger mellem årene på en række projekter, der dermed påvirker serviceudgifterne i 2022-2026.

Omplaceringer mellem udvalg uden likviditetseffekt
Udvalgene har mulighed for at søge om budgetomplaceringer på tværs af udvalg med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug inden for de allerede vedtagne rammer.

Omplaceringerne omhandler blandt andet følgende:

  • Omplaceringer på 28,5 mio. kr. mellem Økonomiudvalget og de øvrige forvaltninger vedrørende huslejekorrektioner.
  • Omplacering fra Børne- og Ungdomsudvalget til Økonomiudvalget på 25,3 mio. kr. som følge af justering af pris- og afregningsmodel i Koncern IT, som medfører bevillingsgørelse af standardbidrag.
  • Omplaceringer fra Børne- og Ungdomsudvalget til Økonomiudvalget på samlet 11,1 mio. kr., hvormed Byggeri København tilføres anlægsmidler til blandt andet ombygning af Lykkebo Skole KKFO.
  • Omplacering fra Børne- og Ungdomsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget på 10,1 mio. kr. til Samdrift Amager.
  • Omplaceringer fra Økonomiudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget på samlet 3,6 mio. kr., således at fagudvalgene tilføres driftsmidler til afsluttede anlægsprojekter.

Omplaceringer med modpost på kassen
Udvalgene har mulighed for at søge om tillægsbevilling med modpost på kassen, såfremt tillægsbevillingen tidligere er indregnet i den reelle kasse, eller der er tale om en tillægsbevilling med midlertidig effekt, dvs. en reperiodisering eller en ændring på hvile-i-sig-selv-områderne.

Omplaceringer i denne sag tilfører kassen 446,4 mio. kr., der har midlertidig effekt på kassebeholdningen, herunder:

  • Teknik- og Miljøudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Socialudvalget tilfører kassen 570,9 mio. kr. vedrørende reperiodisering af indskud i landsbyggefonden i perioden 2022-2028. Overførslerne medfører alene en midlertidig kasseopbygning i 2022, da de modsvares af kassetræk i 2023-2028.
  • Økonomiudvalget fratrækker kassen 56,5 mio. kr. ifm. nedjustering af indtægtsbudgettet for indtægter af rettigheder, da budgettet for indtægter af rettigheder i 2022 ikke forventes at kunne realiseres. Derudover fjernes en tillægskøbesum for opførelse af plejeboliger og ungdomsboliger ifm. salget af Sølund. Beløbet fratrækkes de allerede reserverede realiserede merindtægter i 2022, der herefter udgør 98,0 mio. kr.
  • Teknik- og Miljøudvalget fratrækker kassen 37,1 mio. kr. som følge af forventning om færre indtægter på parkeringsområdet. Området modregnes i bloktilskuddet i 2023, hvormed korrektionen ikke trækker finansiering, men alene servicemåltal i 2022.
  • Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget fratrækker kassen 13,2 mio. kr., jf. Aftalen om målrettet varmecheck og udfasning af sort varme. Midlerne udmøntes til kommunerne via et særskilt aktstykke i efteråret, hvormed det midlertidige kassetræk tilbageføres.
  • Økonomiudvalget fratrækker kassen 18,6 mio. kr. til fællesordningerne vedr. arbejdsskadeerstatninger og barselsfonden. Områderne skal hvile i sig selv over en årrække og påvirker dermed ikke reel kasse.
  • Øvrige mindre korrektioner der samlet tilfører kassen 0,8 mio. kr.

Omplaceringer med reel kassevirkning
Udvalgene har i begrænset omfang mulighed for at søge tillægsbevilling med modpost på kassen, som påvirker opgørelsen af den reelle kasse. Det vil som oftest være, når forudsætningerne for forbruget på de efterspørgselsstyrede overførsler samt finansposterne ændrer sig. Dertil kommer, at det er tilladt at tilføre mindreforbrug til kassen.

Kassen tilføres i denne sag 436,8 mio. kr., som har reel kasseeffekt, hvis sagen betragtes isoleret. Omplaceringerne vedrører følgende:

  • Som følge af Økonomiaftalen fratrækker Økonomiudvalget reel kasse 561,9 mio. kr. Dette dækker over
    • Midtvejsregulering af de budgetgaranterede overførsler medfører et reduceret statstilskud på 787,0 mio. kr. Der var budgetlagt en pulje på 170,1 mio. kr., hvormed påvirkningen af reel kasse netto er 616,9 mio. kr.
    • Kasseopbygning på 326,4 mio. kr. som følge af ændret pris- og lønfremskrivning fra 2021 til 2022, som modsvares af opjustering af forvaltningernes budgetter på service på 265,7 mio. kr. og udmøntning af 22,6 mio. kr. til Movia, jf. nedenstående afsnit om ændret pris- og lønfremskrivning samt reservation af de overskydende midler fra kompensationen på 38,1 mio. kr. til finansiering af udgifter til fordrevne fra ukrainere.
    • Modregning af indtægter fra betalingsparkering i 2021 på 279,6 mio. kr. Der var reserveret 276,9 mio. kr. i reel kasse, hvormed effekten i denne sag er et kassetræk på 2,7 mio. kr.
    • Økonomiudvalget tilfører kassen 83,6 mio. kr. som følge af kompensation for udgifter ifm. COVID-19 samt flygtningesituationen i Ukraine. Midlerne indstilles udmøntet i særskilt indstilling om håndtering af udgifter relateret til COVID-19 og Ukraine, og påvirker dermed ikke reel kasse.
    • Lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) og øvrige ændringer mv. medfører øgede indtægter for 52,8 mio. kr., hvoraf 39,6 mio. kr. ikke udmøntes og dermed tilfalder reel kasse.
    • Finansiering af tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden og modregning vedr. energiselskaber trækker 4,4 mio. kr. fra reel kasse.
  • Økonomiudvalget tilfører kassen 50,0 mio. kr. som følge af færre udgifter til tilbagebetaling af ejendomsskat pga. få sager til behandling, og tilfører derudover kassen 47,0 mio. kr. vedr. tjenestemandspensioner som følge af blandt andet et forholdsvist højt fald i antallet af tjenestemænd på pension samt reviderede refusionssatser. Desuden nulstilles usikkerhedspuljen til merudgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, hvormed kassen tilføres 29,2 mio. kr.
  • Sundheds- og Omsorgsudvalget tilfører kassen 10,0 mio. kr. som følge af et lavere niveau på social- og sundhedsassistentelev-området.
  • Øvrige mindre korrektioner, der samlet tilfører kassen 11,2 mio. kr.

På baggrund af ovenstående og øvrige reservationer i forbindelse med augustprognosen udgør den reelle kasse 279,9 mio. kr. mod 714,3 mio. kr. efter aprilprognosen. Reel kasse forventes pr. oktober at udgøre 779,1 mio. kr., når der sker budgettilpasninger af det forventede mindreforbrug på overførselsområdet, der i augustprognosen er opgjort til 499,2 mio. kr.

Budgetkorrektion som følge af ændret pris- og lønfremskrivning
KL har udmeldt nyt skøn for pris- og lønfremskrivningen fra 2021 til 2022, som er steget fra 2,0 pct., til 3,0 pct. På baggrund af de nye forudsætninger opjusteres udvalgenes budgetter med i alt 265,7 mio. kr. på service til at imødegå forvaltningernes merudgifter som følge af bl.a. stigende energipriser. Opjusteringen er foretaget på baggrund af ændringen i satsen for henholdsvis pris og løn og er afspejlet i udvalgenes budgetter i sagen om forventet regnskab pr. august.

Movia har anmodet kommunerne om betaling af efterregulering for 2022 i 2022, på grund af likviditetsudfordringer som følge af de stigende priser for diesel. Der udmøntes 22,6 mio. kr. til håndtering af dette, som finansieres af kompensationen som følge af ændret pris og lønfremskrivning. Movia vil sende et sparekatalog til kommunerne og regionerne. Eventuelle besparelser vil dog først kunne træde i kraft tidligst medio 2023 og har derfor ikke en påvirkning på budgettet i 2022.

En oversigt over de bevillingsmæssige ændringer som følge af den ændrede pris- og lønfremskrivning fremgår af bilag 5. Den overskydende kompensation på 38,1 mio. kr. indstilles anvendt til at håndtere merudgifter som følge af situationen i Ukraine i særskilt sag herom.

DUT
I forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet for 2022 indgår reguleringer af kommunernes bloktilskud under ét på 262 mio. kr. vedrørende ny og ændret lovgivning i 2022 (DUT). Hertil kommer andre reguleringer for -3.365 mio. kr.

Københavns Kommunes andel af DUT-reguleringen udgør i 2022 10,97 pct. og dermed reguleres kommunens bloktilskud med 28,6 mio. kr. i 2022. Kommunens bloktilskud i 2022 reguleres desuden med 24,2 mio. kr. som følge af ”andre reguleringer”, hvilket dækker over en lang række mindre sager og tekniske korrektioner af bloktilskuddet. I alt modtager kommunen dermed 52,8 mio. kr. ift. DUT mv.

I forbindelse med Københavns Kommunes DUT-proces har forvaltningerne i august 2022 indmeldt de økonomiske konsekvenser af de enkelte lovændringer og tekniske korrektioner. Samlet set udmøntes der 13,2 mio. kr., hvormed kassen tilføres 39,6 mio. kr., primært vedr. efterspørgselsstyrede overførsler, jf. tabel 2.

Som hovedregel er DUT-kompensation og øvrige lovændringer indarbejdet i forvaltningernes skøn for udgifterne på overførsler mv. Dog reguleres sager under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens efterspørgselsstyrede indsats under overførsler mv. i forbindelse med indarbejdelse af DUT-kompensation på overførsler, da dette område er rammestyret.

Tabel 2. Udmøntning af DUT og andre reguleringer i 2022 (1.000 kr., 2022-pl)

Styringsområde

Modtaget DUT-kompensation

Udmelding af DUT til udvalgene

Difference

Service

19.377

14.997

4.379

Overførsler m.v.

33.706

-1.783

35.489

Øvrige

-285

0

-285

I alt

52.798

13.215

39.583

Konvertering mellem service, anlæg og finansposter
Udvalgene har mulighed for at søge om budgetomplaceringer mellem styringsområder i de tilfælde, hvor aktiviteterne, midlerne er afsat til, korrekt bør placeres på et andet styringsområde.

Der konverteres 0,4 mio. kr. fra service og anlæg til finansposter i 2022-2023 i forbindelse med omplacering af budget fra Børne- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget til Økonomiudvalgets finansposter vedrørende afregning af fondsmoms.

Anlægsbevillinger til to projekter
Udvalgene kan i denne sag anmode om anlægsbevilling til anlægsprojekter, der er tilstrækkeligt belyst og af mindre omfang. På den baggrund udmøntes der anlægsbevilling til Børne- og Ungdomsudvalget på 1,1 mio. kr. vedr. Rumlepotte BRD og til Økonomiudvalget på 0,1 mio. kr. til Udvikling af ServiceNow anlæg. Anlægsbevillingerne fremgår af bilag 7.

Servicemåltal
Som følge af lov- og cirkulæreprogrammet opjusteres servicerammen med 339,1 mio. kr. Efter tilpasning af udvalgenes budgetter udgør servicebufferpuljen 74,4 mio. kr.

Udvalgenes servicemåltal øges i 2022 med 319,2 mio. kr. som følge af omplaceringerne i bilag 1-6, som angivet i tabel 1 i henhold til principper for tildeling af servicemåltal. Principperne tilsiger, at udvalgenes budget på serviceområdet udgør udvalgets servicemåltal.

De væsentligste bevillingsmæssige ændringer for udvalgenes samlede servicemåltal i denne sag er

  • at der samlet set udmøntes 265,7 mio. kr. til forvaltningerne som følge af ændret pris- og lønniveau for 2021-2022.
  • at Økonomiudvalget trækker måltal på 22,6 mio. kr. til håndtering af Movias udfordringer med stigende priser.
  • at Teknik- og Miljøudvalget trækker måltal på 37,1 mio. kr. som følge af mindreindtægter på betalingsparkering.

Økonomi

De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af løsningsafsnittet samt bilag 1-7.

Videre proces

Indstillingen behandles af Borgerrepræsentationen på mødet den 1. september 2022.

 

Søren Hartmann Hede                  / Mads Grønvall

Beslutning

Dagsordenspunkt 4: Bevillingsmæssige ændringer og anlægsbevillinger pr. august 2022 (2022-0240967)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2022

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top