Forventet regnskab pr. august 2022
Af sagen fremgår kommunens forventede regnskab pr. august 2022. Der er knyttet en del usikkerhed til regnskabsprognosen pga. flygtninge fra Ukraine, COVID-19 og den generelle økonomiske situation.
På service forventes et samlet mindreforbrug på 120,6 mio. kr. ekskl. udgifter pga. COVID-19 og fordrevne ukrainere, som der ses bort fra i forhold til kommunernes overholdelse af serviceloftet. Resultatet på service skal ses i forhold til, at udvalgenes budgetter pga. opdateret skøn for pris- og lønniveauet ekstraordinært er opjusteret med 265,7 mio. kr.
Der forventes merudgifter pga. COVID-19 og fordrevne ukrainere på samlet 473,0 mio. kr. Forvaltningerne kompenseres i særskilt indstilling for deres afholdte merudgifter pga. COVID-19 og fordrevne ukrainere i 1. halvår. Der lægges i forslag til budget 2023 op til, at der afsættes en pulje på 190,5 mio. kr. til håndtering af merudgifter i 2. halvår 2022.
På bruttoanlæg forventes udgifter for 4.125,7 mio. kr., hvilket er 194,1 mio. kr. over vedtaget budget og 556,3 mio. kr. under måltallet i budgetaftalen for 2022. På overførselsområdet forventes et mindreforbrug på 499,2 mio. kr. Det forventede mindreforbrug på overførsler modsvares af, at der er sket en negativ midtvejsregulering af området på 787,0 mio. kr. Reel kasse opgøres til 279,9 mio. kr., men forventes at stige til 779,1 mio. kr., og dermed over det anbefalede niveau på 700,0 mio. kr., når der i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober foretages budgettilpasning af de forventede mindreforbrug på overførselsområdet.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at forventet regnskab pr. august 2022 tages til efterretning.
Problemstilling
Forvaltningerne indberetter tre gange årligt deres forventede regnskabsresultat og giver forklaringer på afvigelser i forhold til budgettet. Økonomiforvaltningen forelægger på den baggrund Økonomiudvalget en samlet regnskabsprognose for kommunen.
Forvaltningerne har i forbindelse med det forventede regnskab særskilt indmeldt allerede afholdte og forventede merudgifter pga. COVID-19 og fordrevne ukrainere. Der er knyttet en del usikkerhed til prognosen pga. krigen i Ukraine, COVID-19 og den generelle økonomiske situation.
Løsning
Af indstillingen fremgår det forventede regnskab på styringsområderne service, bruttoanlæg og overførsler, ligesom der fremgår opgørelse af reel kasse og kommunens forventede likviditet ultimo året. Det forventede regnskab på styringsområderne anlægsindtægter, finansposter samt det takstfinansierede område fremgår af bilag 1, hvor der også fremgår uddybende afvigelsesforklaringer opdelt på de enkelte udvalg.
Service
Det forventede regnskab på service opgøres med udgangspunkt i, at udvalgenes servicerammer pga. opdateret skøn for pris- og lønniveauet ekstraordinært er opreguleret med 1,0 pct., svarende til 265,7 mio. kr. Opreguleringen finansieres af en midtvejsregulering af bloktilskuddet og indgår i 2. sag om bevillingsmæssige ændringer.
Sigtepunktet for kommunernes overholdelse af servicerammen opgøres ekskl. merudgifter pga. COVID-19 og fordrevne ukrainere. Kommunens, og herunder de enkelte udvalgs overholdelse af servicerammen, opgøres derfor ekskl. merudgifter til COVID-19 og fordrevne ukrainere.
I tabel 1 fremgår det forventede regnskabsresultat på serviceområdet både inkl. og ekskl. udgifter pga. COVID-19 og fordrevne ukrainere. Det fremgår, at der ekskl. de ekstraordinære merudgifter forventes et mindreforbrug på service på 120,6 mio. kr. Forventede merudgifter til COVID-19 og fordrevne ukrainere udgør samlet 473,0 mio.kr. Når disse udgifter medregnes, forventes et merforbrug på 352,4 mio. kr.
Tabel 1. Forventet regnskab på service
Mio. kr. |
Sigtepunkt |
Forventet |
Afvigelse |
Service ekskl. COVID-19 og ukrainere |
28.865,1 |
28.744,4 |
120,6 |
Udgifter til COVID-19 |
0,0 |
257,3 |
-257,3 |
Udgifter til fordrevne ukrainere |
0,0 |
215,7 |
-215,7 |
Service inkl. COVID-19 |
28.865,1 |
29.217,5 |
-352,4 |
I tabel 2 fremgår det forventede regnskab på service opdelt på udvalg ekskl. COVID-19 og fordrevne ukrainere.
Tabel 2. Service ekskl. COVID-19 og fordrevne ukrainere
Mio. kr. |
Korrigeret budget |
Forventet regnskab |
Afvigelse ift. korrigeret budget |
Økonomiudvalget |
2.076,8 |
2.076,8 |
0,0 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
4.974,2 |
4.960,4 |
13,8 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
11.691,7 |
11.663,4 |
28,3 |
Teknik- og Miljøudvalget |
951,5 |
951,4 |
0,1 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
1.609,7 |
1.605,9 |
3,8 |
Socialudvalget |
6.418,5 |
6.418,5 |
0,0 |
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget |
1.038,5 |
1.038,5 |
0,0 |
Uden for forvaltningsinddeling |
29,8 |
29,5 |
0,3 |
Servicebuffer |
74,4 |
0,0 |
74,4 |
I alt |
28.865,1 |
28.744,4 |
120,6 |
I alt ekskl. servicebuffer |
28.790,7 |
28.744,4 |
46,3 |
På service forventes et samlet mindreforbrug i forhold til sigtepunktet for kommunens overholdelse af servicerammen (korrigeret budget inkl. servicebufferen) på 120,6 mio. kr.
Det samlede mindreforbrug dækker over modsatrettede forventninger hos de enkelte udvalg. Samtlige udvalg forventer enten mindreforbrug eller balance ekskl. udgifter vedr. COVID-19 og fordrevne fra Ukraine.
Det samlede mindreforbrug kan overordnet henføres til:
- At Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer et mindreforbrug på 13,8 mio. kr. pga. vakancer på ældreområdet, forsinkelse i åbning af plejehjemspladser, samt lavere optag og højere frafald på SOSU-uddannelserne end forventet.
- At Børne- og Ungdomsudvalget forventer et mindreforbrug på 28,3 mio. kr. vedrørende decentral opsparing mv. på 72,5 mio. kr., hvormed udvalget forventer et merforbrug på den ordinære drift på 44,2 mio. kr. Merforbruget på driften henføres primært til dagtilbud og specialundervisning. Merforbruget på dagtilbud skyldes bl.a. flere børn i fritids- og klubtilbud samt private institutioner, hvilket delvist modsvares af færre børn i egne tilbud på 0-5-årsområdet. På specialundervisningsområdet skyldes merforbruget primært en stigning i aktiviteten i de omkostningstunge tilbud samt merudgifter til befordring.
- At forventningen om balance hos Teknik- og Miljøudvalget bl.a. dækker over, at udvalget har en måltalsudfordring med mindreindtægter på parkering på 37,1 mio. kr., som håndteres i 2. sag om bevillingsmæssige ændringer, og dermed indgår i grundlaget for det forventede regnskab. Udfordringen består i, at forvaltningen vurderer, at niveauet for betalingsparkering er faldet pga. stigende brug af hjemmearbejde samt at el-biler, som kan parkere gratis, udgør en større andel af bilparken.
- At servicebufferen opgøres til 74,4 mio. kr. Servicebufferen blev i forbindelse med det forventede regnskab pr. april opgjort til 45,0 mio. kr. Opjusteringen kan primært henføres til, at der er 38,1 mio. kr. i overskud efter udmøntning af kompensationen ændret pris- og lønskøn, samt at der frigøres 47,0 mio. kr. pga. budgettilpasning af mindreforbrug vedr. tjenestemandspension. Omvendt nedjusteres bufferen bl.a. med 37,1 mio. kr. pga. Teknik- og Miljøudvalgets måltalsudfordring vedr. parkering.
Pga. COVID-19 forventes merudgifter på i alt 257,3 mio. kr., jf. tabel 3.
Tabel 3. Realiserede og forventede merudgifter pga. COVID-19
Mio. kr. |
1. halvår |
2. halvår |
Hele året |
Økonomiudvalget |
-5,0 |
2,8 |
-2,1 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
88,0 |
20,9 |
108,9 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
48,0 |
0,0 |
48,0 |
Teknik- og Miljøudvalget* |
16,3 |
0,0 |
16,3 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
7,1 |
9,4 |
16,5 |
Socialudvalget |
50,7 |
15,7 |
66,4 |
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget |
2,9 |
0,6 |
3,4 |
I alt |
208,0 |
49,3 |
257,3 |
*Inkl. mindreindtægter på parkering, som modregnes med staten i 2023.
Hovedparten af udgifterne er afholdt i starten af året, jf. at COVID-19 fra den 1. februar 2022 ikke længere blev betragtet som en samfundskritisk sygdom. Merudgifterne kan primært henføres til:
- At Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer merudgifter på i alt 108,9 mio. kr., primært vedrørende merarbejde/vikarer, test og rengøring. Heraf er 88,0 mio. kr. afholdt i 1. halvår.
- At Børne- og Ungdomsudvalget har realiseret merudgifter på 48,0 mio. kr., som primært henføres til rengøring og tests.
- At Teknik- og Miljøudvalget har haft merudgifter på 16,3 mio. kr., primært pga. tabte indtægter på parkeringsområdet.
- At Kultur- og Fritidsudvalget forventer merudgifter på 16,5 mio. kr., hovedsageligt pga. tabte indtægter fra lokaleudlejning mv.
- At Socialudvalget forventer merudgifter på 66,4 mio. kr. pga. bl.a. merarbejde/vikarer samt forlængelse af foranstaltninger som konsekvens af forværrede støttebehov.
Der forventes merudgifter på 215,7 mio. kr. pga. fordrevne fra Ukraine, jf. tabel 4.
Tabel 4. Servicemerudgifter til fordrevne ukrainere
Mio. kr. |
1. halvår |
2. halvår |
I alt |
Økonomiudvalget |
-0,3 |
-9,8 |
-10,1 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
0,2 |
0,0 |
0,2 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
3,9 |
29,6 |
33,5 |
Teknik- og Miljøudvalget |
0,2 |
1,3 |
1,4 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
1,5 |
1,5 |
3,0 |
Socialudvalget |
1,0 |
-0,5 |
0,6 |
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget* |
42,8 |
144,3 |
187,1 |
I alt |
49,3 |
166,4 |
215,7 |
*Inkl. 11,1 mio. kr. i budget udmøntet på Borgerrepræsentationen 7. april og Borgerrepræsentationen den 5. maj 2022.
Skønnet for de forventede udgifter for hele året endnu er forbundet med betydelig usikkerhed. Merudgifterne kan primært henføres til:
- At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventer merudgifter på 187,1 mio. kr., primært pga. udgifter til indkvartering, herunder bl.a. huslejeudgifter og hotelindkvartering.
- At Børne- og Ungdomsudvalget forventer merudgifter på 33,5 mio. kr., primært vedrørende modtageklasser og modtagetilbud på dagstilbudsområdet.
- At Økonomiudvalget har indtægter fra intern husleje i forbindelse med indkvartering, hvor der ikke var budgetlagt indtægtskrav.
Håndtering af merudgifter vedr. COVID-19 og fordrevne ukrainere
I forbindelse med overførselssagen blev der reserveret 150,0 mio. kr. til merudgifter vedr. COVID-19 af hensyn til, at udgifterne evt. ikke ville blive kompenseret fuldt ud af staten. Kommunerne modtog i forbindelse med økonomiaftalen for 2023 en kompensation vedr. COVID-19 i 2022, hvoraf Københavns Kommunes andel udgør 69,6 mio. kr.
Herudover har kommunen i forbindelse med økonomiaftalen modtaget statslig kompensation vedr. fordrevne ukrainere på netto 14,0 mio. kr. Regeringen og KL har aftalt at følge op på økonomien i 2022, når der er større klarhed om situationen. Kompensationen vedr. fordrevne ukrainere er baseret på kommunernes indmelding af merudgifter indtil udgangen af april. I forbindelse med tilsvarende aftaler i 2020 og 2021 om at følge op på udgifter til COVID-19 blev der ikke afsat yderligere kompensation efter økonomiaftalen. Det er derfor usikkert i hvilket omfang, kommunens udgifter til fordrevne ukrainere kompenseres i 2022.
I særskilt sag om udgifter til COVID-19 og fordrevne ukrainere gives der budget til de udvalgenes afholdte servicemerudgifter i 1. halvår 2022. Der resterer et finansieringsbehov vedr. hhv. COVID-19 på 22,8 mio. kr. og ukrainere på 167,7 mio. kr. i 2. halvår, jf. tabel 5. Der udestår således et samlet finansieringsbehov på 190,5 mio. kr. Der indarbejdes en pulje på finansposter svarende til finansieringsbehovet i budgetforslag 2023.
Tabel 5. Udgifter og finansierings vedr. COVID-19 og Ukraine i 2022
Mio. kr. |
1. halvår |
2. halvår |
I alt |
Udgifter til COVID-19 |
208,0 |
49,3 |
257,3 |
Statslig kompensation vedr. COVID-19 |
-69,6 |
|
-69,6 |
Reservation i overførselssag til COVID-19 |
-123,5 |
-26,5 |
-150,0 |
Lavere modregning af parkering i 2023 |
-14,9 |
|
-14,9 |
Finansieringsbehov vedr. COVID-19 |
0,0 |
22,8 |
22,8 |
Merudgifter pga. fordrevne ukrainere |
49,3 |
166,5 |
215,7 |
Statslig kompensation vedr. ukrainere |
-14,0 |
|
-14,0 |
Finansiering fra overskydende kompensation |
-24,2 |
|
-24,2 |
Budget tildelt af BR hhv. 7/4 og 5/5 |
-11,1 |
1,2 |
-9,8 |
Finansieringsbehov vedr. ukrainere |
0,0 |
167,7 |
167,7 |
Samlet resterende finansieringsbehov |
0,0 |
190,5 |
190,5 |
Bruttoanlæg
På bruttoanlæg forventes årets forbrug af udgøre 4.125,7 mio. kr. Det forventede forbrug overstiger vedtaget budget med 194,1 mio. kr. For at sikre størst mulig eksekvering blev der i budgetaftalen for 2022 fastsat et måltal på 4.682 mio. kr. Forvaltningernes budget og måltal tilpasses løbende til det forventede forbrug i anlægsoversigterne. Efter 2. kvartal er det forventede forbrug 556,3 mio. kr. lavere end måltallet i budgetaftalen. En teknisk fremskrivning på baggrund af forbrugsandelen i 2021 tilsiger, at forbruget i 2022 vil ende på mellem 3,6 og 3,7 mia. kr.
Tabel 6. Forventet regnskab på bruttoanlæg
Mio. kr. |
Vedtaget |
Måltal i |
Forventet |
Afvigelse ift. |
Samtlige udvalg* |
3.931,6 |
4.682,0 |
4.125,7 |
556,3 |
*Ekskl. det takstfinansierede område (Hovedkonto 1) under Teknik- og Miljøudvalget.
Overførsler
På overførselsområdet forventes et mindreforbrug på 499,2 mio. kr. på tværs af udvalgene, jf. tabel 7.
Tabel 7. Forventet regnskab på overførsler
Mio. kr. |
Korrigeret budget |
Forventet regnskab |
Afvigelse ift. korrigeret budget |
Økonomiudvalget* |
253,1 |
207,1 |
46,0 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
2.043,4 |
2.043,4 |
0,0 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
43,2 |
25,0 |
18,2 |
Teknik- og Miljøudvalget* |
2,6 |
2,4 |
0,2 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
568,8 |
568,8 |
0,0 |
Socialudvalget |
50,9 |
54,8 |
-3,9 |
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget |
8.328,7 |
7.890,0 |
438,7 |
I alt |
11.290,6 |
10.791,4 |
499,2 |
*Ekskl. det takstfinansierede område (Hovedkonto 1)
Mindreforbruget på overførsler henføres primært til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, som forventer et mindreforbrug på 438,7 mio. kr. vedrørende især A-dagpenge og førtidspension, hvor der forventes mindreforbrug på hhv. 344,5 mio. kr. og 110,2 mio. kr. Herudover skyldes resultatet bl.a. mindreforbrug under Økonomiudvalget på 46,0 mio. kr. vedr. puljen til evt. merudgifter til forsikrede ledige samt mindreforbrug under Børne- og Ungdomsudvalget på 18,8 mio. kr., primært pga. færre elever på forberedende grunduddannelse (FGU).
Det forventede mindreforbrug på de efterspørgselsstyrede overførsler skal ses i lyset af en negativ midtvejsregulering af området på 787,0 mio. kr., som dermed overstiger de forventede mindreudgifter. Ud fra en forventning om, at den negative midtvejsregulering af området kunne overstige mindreudgifterne, blev der i budget 2022 afsat en pulje på 170,1 mio. kr. hertil.
Reel kasse
Reel kasse blev pr. april opgjort til 714,3 mio. kr. Pr. august opgøres reel kasse til 279,9 mio. kr. Den reelle kasse forventes at stige 779,1 mio. kr. i forbindelse med det forventede regnskab pr. oktober, når mindreforbrug på overførselsområdet på 499,2 mio. kr. budgettilpasses.
Den primære årsag til nedjusteringen af niveauet for reel kasse er, at kassen fratrækkes 787,9 mio. kr. pga. midtvejsreguleringen af de efterspørgselsstyrede overførsler. Puljen på 170,1 mio. kr., som blev afsat i budget 2022 pga. forventning om den negative midtvejsregulering, nulstilles nu. Effekten på reel kasse er dermed samlet set en nedjustering på 616,9 mio. kr., indtil mindreforbrug på overførselsområdet budgettilpasses i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober.
Herudover kan niveauet for den reelle kasse primært henføres til:
- Opjustering på 50,0 mio. kr. pga. mindreforbrug vedr. tilbagebetaling af ejendomsskat.
- Opjustering på 47,0 mio. kr. pga. mindreforbrug vedr. tjenestemandspensioner.
- Opjustering på 39,6 mio. kr. pga. overskydende midler fra DUT og øvrige justeringer i midtvejsreguleringer efter udmøntning til forvaltningernes budgetter.
- Opjustering på 29,2 mio. kr. pga. nulstilling af pulje til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.
- Opjustering på 21,2 mio. kr. samlet som følge af øvrige effekter af 2. sag om bevillingsmæssige ændringer.
Det bemærkes, at opgørelsen af reel kasse bl.a. afspejler, at 22,6 mio. kr. fra kompensationen vedr. ændret pris- og lønskøn går til håndtering af likviditetsudfordringer i Movia pga. især stigende priser. Samt at yderligere overskydende kompensation vedrørende pris- og lønniveauet indgår i finansiering af merudgifter til fordrevne fra ukrainere.
Likviditet
Med udgangspunkt i de budgetlagte likviditetstræk forventes likviditeten ultimo 2022 at udgøre 13,7 mia. kr.
Økonomi
Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser i sig selv.
Videre proces
Merudgifter vedr. COVID-19 og fordrevne ukrainere i 2. halvår håndteres i særskilt sag i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober.
Søren Hartmann Hede / Mads Grønvall
Beslutning
Dagsordenspunkt 3: Forventet regnskab pr. august 2022 (2022-0241452)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2022
Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.