Afrapportering Sikker By strategi 2022
Økonomiudvalget orienteres årligt om status på mål og principper i Sikker By strategien for 2018-2021. Da en ny Sikker By strategi fortsat er under udarbejdelse, afrapporteres der i 2022 på strategien for 2018-2021.
Afrapporteringen ledsages af en faglig vurdering af udviklingen i kriminalitet og tryghed det seneste år fra hhv. Københavns Politi og SSP København.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at status på mål og principper i Sikker By strategi 2018-2021 tages til efterretning.
Problemstilling
I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af Sikker By strategi 2018-2021 den 1. marts 2018 blev det besluttet, at Økonomiudvalget én gang årligt skal forelægges en afrapportering på strategiens principper og mål. Afrapporteringen ledsages af en faglig vurdering af udviklingen i kriminalitet og tryghed det seneste år fra hhv. Københavns Politi og SSP København.
Løsning
Sikker By strategien er gældende for perioden 2018-2021, og det er sidste gang, der gøres status på principperne og målene. Da en ny Sikker By strategi fortsat er under udarbejdelse, afrapporteres der i 2022 på strategien for 2018-2021.
Status på Sikker By strategiens principper
Formålet med Sikker By strategien er at sikre, at alle dele af kommunen, i samarbejde med politiet, trækker i samme retning i forhold til at forebygge kriminalitet og øge tryghed i København. Det sker ud fra Sikker By strategiens seks principper. I strategien fremgår det, at alle fagudvalg er forpligtet til at arbejde for at styrke og udvikle indsatsen på området på baggrund af principperne. Der arbejdes på tværs af forvaltningerne med indsatser under alle seks principper. I bilag 3 fremgår en række eksempler herpå.
Status på Sikker By strategiens mål
Strategiens mål er at skabe en tryg by med mindre kriminalitet. Dette følges via to overordnede mål (1-2) og fire delmål (A-D). I 2022 er ét ud af de seks mål nået og ét mål er delvist nået. I tabel 1 fremgår status i 2022 for de enkelte mål i strategien.
Tabel 1: Opfølgning på målene i Sikker By strategi 2018-2021
|
Mål |
Indikator |
Baseline |
Status 2022 |
Målopfyld-else |
|
1) Øget tryghed
|
Andelen af københavnere, der er utrygge i deres nabolag, skal falde kontinuerligt, så den i 2021 ikke overstiger 5 %. |
9 % i 2017
|
I 2022 er 9 % af københavnerne utrygge i deres nabolag. |
Målet er ikke nået. |
|
2) Mindre kriminalitet
|
Antallet af anmeldelser af borgervendt kriminalitet pr. 1000 indbyggere i København skal falde kontinuerligt, så andelen i 2021 ikke overstiger 72 pr. 1000 indbyggere. |
82,7 pr. 1000 indbyggere i 2016.
|
I 2021 blev der i København foretaget 34,5 anmeldelser pr. 1000 indbyggere. |
Målet er nået. |
|
A) Færre københavnske unge begår kriminalitet
|
Andelen af unge københavnere mellem 15 og 17 år, som sigtes for overtrædelse af straffeloven, skal falde kontinuerligt og i 2021 nærme sig gennemsnittet for de øvrige store byer i Danmark. |
2,3 % i København i 2016, mens andelen var 1,7% i Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. |
Andelen af unge mellem 15-17 år i København, som sigtes for overtrædelse af straffeloven, udgør 2 % i 2021. Andelen er således faldet, men fortsat højere end gennemsnittet for de øvrige fire store byer, som er på 1,4 % i 2021. Københavnerniveauet har dermed ikke nærmet sig gennemsnittet for de øvrige store byer sammenlignet med 2016. |
Målet er delvis nået. |
|
B) Færre unge mellem 18 og 25 år begår alvorlig eller personfarlig kriminalitet
|
Andelen af københavnere mellem 18 og 25 år, som sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, skal falde kontinuerligt og i 2021 nærme sig gennemsnittet for de øvrige store byer i Danmark. |
1,7 % i København i 2016, mens andelen var 1,6 % i Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg i 2016.
|
Andelen af københavnere mellem 18-25 år, som sigtes for alvorlig eller personfarlige kriminalitet, er i 2021 på 1,7 % Gennemsnittet for Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg er 1,5 % i 2021. Dermed er kriminalitetsniveauet i København det samme som i 2016, og det har ikke nærmet sig gennemsnittet af de øvrige fire store byer i Danmark. |
Målet er ikke nået. |
|
C) Færre bandemedlemmer i København
|
Københavns Politi vurderer, at situationen i bandemiljøet udvikler sig i en positiv retning, og frem mod 2021 sker der et gradvist fald i antallet af registrerede rockere- og bandemedlemmer i København.
|
290 registrerede rockere og bandemedlemmer i Københavns Politikreds ved udgangen af 1. kvartal 2017. |
Ifølge Københavns Politi var antallet af registrerede rocker- og bandemedlemmer i Københavns politikreds 353 pr. 28. april 2022.
Det er politikredsens opfattelse, at stigningen ikke skyldes en større tilgang til rocker- og bandemiljøet, men snarere, at personer, som tidligere alene havde en tilknytning til en gruppering, er blevet vurderet som værende en egentlig del af denne gruppering, og at enkelte løsere netværk er blevet vurderet som værende egentlige grupperinger. |
Målet er ikke nået. |
|
D) I 2021 er der ingen bydele med mere end 10 % utrygge borgere. |
I 2021 er der ingen bydele med mere end 10 % utrygge borgere. |
5 bydele med mere end 10 % utrygge borgere i 2017. |
4 ud af 13 bydele har i 2021 mere end 10 % utrygge, heraf har to bydele 11% utrygge. |
Målet er ikke nået. |
Det bemærkes, at der ved delmål A og B tidligere blev anvendt tal fra Danmarks Statistik, men fra 2022 er data i stedet leveret af Den Tværgående Analyseenhed i Økonomiforvaltningen, som benytter Danmarks Statistiks registre.
Det bemærkes yderligere, at definitionen af personfarlig kriminalitet er blevet ændret, så den passer med Rigspolitiets definition. Ændringerne er ført tilbage i tid, så også baseline for 2016 er ændret.
Faglige vurderinger fra Københavns Politi og SSP
Københavns Politi oplyser jf. bilag 1:
- I 2021 er der foretaget 36.999 anmeldelser om overtrædelse af straffeloven, om strafbare forhold begået i Københavns Kommune.
- For at øge trygheden i nattelivet etablerede Københavns Politi i september 2021 nattelivszoner i områderne omkring Gothersgade, Vestergade, Vesterbrogade og Kødbyen. Bliver en person idømt et nattelivsforbud, må vedkommende ikke opholde sig i nattelivszonerne eller på barer, restaurationer, diskoteker m.v. over hele landet fra kl. 24-05.
- I ultimo 2021 styrkede Københavns Politi indsatsen ”Trygt Natteliv” og tilstedeværelsen ved togstationer, metrostationer m.m. i aften- og nattetimerne. Dette for at dæmpe konfliktsøgende og utryghedsskabende adfærd.
- Københavns Politi havde også i 2021 stor fokus på indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet, herunder på bekæmpelse af voldelige konflikter mellem rocker- og bandegrupperinger. Som led heri benyttede Københavns Politi redskaber som midlertidigt adgangsforbud til en grupperings tilholdssted, visitationszoner ad to omgange og skærpede strafzoner i en periode.
- 1. juni 2021 etablerede Københavns Politi et digitalt borgerråd, for at give borgerne en stærkere stemme. Fysiske borgerrådsmøder er også muligt, hvis det ønskes. I juni 2022 er der lanceret et tema i det digitale borgerråd om cykelkulturen i politikredsen. Formålet med temaet er mere tryghed, sikkerhed, mere hensigtsmæssig adfærd og afvikling af trafikken. Derudover vil Københavns Politi forbedre indsatsen vedr. cykeltyverier.
SSP oplyser jf. bilag 2:
- Det er SSP Københavns vurdering, at der generelt er roligt i forhold til unge og uro, men der er løbende opmærksomhed på kendte opholdssteder.
- Aktuelt arbejdes der med en gruppe på 30-35 personer på 12-19 år, som har en utryghedsskabende og konfliktoptrappende adfærd i Indre By. Gruppen består af både københavnske unge og unge fra omegnskommunerne. SSP Sekretariatet igangsætter koordinerende indsatser, som afhjalp et lignende problem sidste år.
- I 2. halvår 2021 var der en yderligere optrapning i konflikten mellem organiserede kriminelle, samt en ny konflikt mellem en dansk bandegruppering og et svensk kriminelt netværk. Der var flere skudepisoder og knivoverfald relateret til disse konflikter. Det skabte utryghed hos unge i de berørte bydele. SSP har haft særligt fokus på at genskabe trygheden hos de unge. Primo 2022 har ikke haft samme konfliktniveau.
- SSP København oplever i øjeblikket en generation, der udviser en højere grad af risikovillighed, både ift. indtagelse af rusmidler og adfærd generelt. Dette skyldes muligvis Covid-19 og de samværsvilkår de unge har haft over en længere periode. Grundet de mange offentlige transportmuligheder er de unge blevet mere mobile, hvilket udvisker de tidligere lokale tilhørsforhold. Dette er en stigende tendens.
- Der er, og vil fremadrettet være, et øget fokus på unge og it-kriminalitet, herunder forebyggelse af at unge bliver ”muldyr”, dvs. hvidvasker penge. Herudover er der fokus på muligheden for at købe lattergas og andre rusmidler via de sociale medier. De små lattergaspatroner ses ikke så meget i gadebilledet som tidligere, men de store lattergas-flasker har fyldt meget i 2021. Det vurderes fortsat, at lattergas indtages af de få personer, men i store mængder.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Økonomiforvaltningen udarbejder forslag til ny Sikker By strategi for 2022-2025.
Søren Hartmann Hede / Nanna Westerby Jensen
Beslutning
Dagsordenspunkt 11: Afrapportering Sikker By strategi 2022 (2022-0202896)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2022
Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.