Mødedato: 24.08.2022, kl. 10:30
Mødested: Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde

Afrapportering på Sikker Bys tryghedspartnerskaber

Se alle bilag
Økonomiudvalget orienteres om status på trygheds- og kriminalitetsmålsætningerne for Københavns Kommunes tre tryghedspartnerskaber på Amager, i Tingbjerg-Husum og i Folehaven. Yderligere orienteres Økonomiudvalget om status på de tre tryghedspartnerskabers igangsatte aktiviteter i 2022.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at tage status på tryghed og kriminalitet i tryghedspartnerskaberne, jf. bilag 1, 2 og 3 til efterretning,
  2. at tage orientering om tryghedspartnerskabernes aktiviteter i tryghedsplanerne, jf. bilag 1, 2 og 3 til efterretning.

Problemstilling

Ved Økonomiudvalgets behandling af tryghedsplanerne 2021 for Amager og Tingbjerg-Husum Partnerskab den 8. december 2020 blev det besluttet, at Økonomiudvalget årligt forelægges afrapportering på kriminalitet og tryghed i tryghedspartnerskaberne på samme møde, som behandlingen af tryghedsundersøgelsen. Økonomiudvalget traf samme beslutning for Tryghedspartnerskabet Folehaven den 12. juni 2018. Dermed får Økonomiudvalget forelagt en samlet status for udviklingen i kriminalitet og tryghed i de tre partnerskabsområder og for hele byen. Økonomiudvalget har derudover besluttet, at der i den forbindelse for partnerskaberne fortsat skal afrapporteres på anmeldelser af kriminalitetsformerne hærværk, narkotika, trusler og chikane.

Tryghedspartnerskabernes mål

For de tre partnerskabsaftaler er målsætningerne, at

  1. Andelen af utrygge borgere i dagtimerne samt i aften- og nattetimerne i Amager Partnerskab og Tingbjerg-Husum Partnerskab skal nærme sig københavnerniveau i 2024. Det samme gælder for Tryghedspartnerskabet Folehaven i 2025. Der måles ud fra Københavns Kommunes Tryghedsundersøgelse.
  2. Udviklingen i kriminalitet i partnerskabsområdet:
    • Det samlede antal anmeldelser af borgervendt kriminalitet per 1.000 indbyggere i partnerskabsområdet, skal som minimum fastholdes på 2020-niveau (Tingbjerg-Husum og Amager) og 2021-niveau (Folehaven).
    • Antal anmeldelser på tre udvalgte gerningstyper - indbrud, tyveri/røveri og vold/våben - i partnerskabsområdet skal som minimum fastholdes på 2020-niveau (Amager og Tingbjerg-Husum) og 2021-niveau (Folehaven).

I 2021 blev det geografiske område for tryghedspartnerskaberne på hhv. Amager og Tingbjerg-Husum udvidet. Derfor kan årets resultater omkring tryghed kun direkte kan sammenlignes med 2021. Kriminalitetstallene for 2020 udgør baseline for partnerskabsperioden 2021-2024.

Tryghedspartnerskabet Folehaven blev med budget 2022 forlænget fra 2022 til og med 2025. Kriminalitetstallene for 2021 udgør baseline for partnerskabsperioden 2022-2025.

Løsning

Herunder afrapporteres på status på tryghed og kriminalitet i de tre partnerskaber, først sammenfattende og derefter uddybet.

For Amager Partnerskab er den generelle utryghed i 2022 på niveau med 2021. Samtidig ses en stigning i utrygheden i aften- og nattetimerne fra 2021 til 2022. Udviklingerne er dog ikke statistisk signifikante. Fra 2020 til 2021 ses en stigning i anmeldelser af borgervendt kriminalitet, men niveauet er fortsat under gennemsnittet for hele København.

For Tingbjerg-Husum Partnerskab ses der både en stigning i den generelle utryghed og ift. utrygheden i aften- og nattetimerne i perioden 2021 til 2022. Udviklingen i den generelle utryghed er statistisk signifikant. Udviklingen i utrygheden i aften- og nattetimerne er dog ikke statistisk signifikant. Fra 2020 til 2021 er der sket et fald i anmeldelser af borgervendt kriminalitet. Niveauet er fortsat under gennemsnittet for hele København.

For Tryghedspartnerskabet Folehaven ses der både en stigning i den generelle utryghed og ift. utrygheden i aften- og nattetimerne i perioden 2021 til 2022. Udviklingerne er dog ikke statistisk signifikante. Antallet af anmeldelser af borgervendt kriminalitet er i 2021 under gennemsnittet for hele København.

Status uddybes herunder.

Status på tryghed i tryghedspartnerskaberne

Andel utrygge i Amager Partnerskab

Tryghedsundersøgelsen indikerer en stigning i andelen, der er utrygge i partnerskabsområdet siden den første måling i 2014 (16 %). I 2021 og 2022 er andelen af utrygge på niveau (17 %). Udviklingen fra 2021 til 2022 er ikke signifikant.

Tryghedsundersøgelsen indikerer et fald i andelen, der er utrygge i aften- og nattetimerne siden 2014 (34 %), mens der ses en stigning fra 2021 (27 %) til 2022 (31 %). Udviklingen fra 2021 til 2022 er ikke signifikant.

Andel utrygge i Tingbjerg-Husum Partnerskab

Tryghedsundersøgelsen indikerer en stigning i andelen, der er utrygge i partnerskabsområdet siden den første måling i 2014 (22 %) og mellem 2021 (16 %) og 2022 (26 %). Udviklingen fra 2021 til 2021 er signifikant.

Undersøgelsen indikerer et fald i andelen af utrygge i aften- og nattetimerne siden 2014 (35 %), mens der er sket en stigning mellem 2021 (25 %) og 2022 (32 %). Udviklingen fra 2021 til 2022 er signifikant.

Andel utrygge i Tryghedspartnerskabet Folehaven

Tryghedsundersøgelsen indikerer en stigning i andelen af utrygge i nabolaget siden den første måling i 2017 (19 %) og mellem 2021 (17 %) og 2022 (20 %). Udviklingen fra 2021 til 2022 er ikke signifikant.

Tryghedsundersøgelsen indikerer et fald i andelen af utrygge i aften- og nattetimerne siden 2017 (32 %) til 2022 (31 %). Der er dog sket en stigning fra 2021 (26 %) til 2022 (31%). Udviklingen fra 2021 til 2022 er ikke signifikant.

Tabel 1: Udviklingen i utryghed i de tre partnerskabsområder 2021-2022

Partnerskabsområde

2021

Generel

2022

Generel

2021

Aften/nat

2022

Aften/nat

Tingbjerg-Husum

16%

26%

25%

32%

Amager

17%

17%

27%

31%

Folehaven

17%

20%

26%

31%

Kilde: Tryghedsundersøgelsen 2022.

Status på kriminalitet i tryghedspartnerskaberne

Amager Partnerskab

I 2021 blev der i partnerskabsområdet anmeldt 217 tilfælde af borgervendt kriminalitet, som fx lommetyveri, tyveri fra køretøjer og vold. Det svarer til 26,0 anmeldelser af borgervendt kriminalitet pr. 1000 indbyggere, hvilket er en stigning siden 2020 (24,2), jf. tabel 2. Antallet er lavere end gennemsnittet for hele København (34,5). Det fremgår derudover af tabel 2, at der i 2021 var 9 anmeldelser af indbrud, 35 anmeldelser af tyveri/røveri og 67 anmeldelser af vold/våben.

Tabel 2: Anmeldelser af borgervendt kriminalitet i Amager Partnerskab

Gerningstype

Mål

2020 (baseline)

2021

Ændring

Antal anmeldelser af borgervendt kriminalitet

Minimum fastholdelse

24,2 anmeldelser pr. 1000 indbyggere

 

26,0 anmeldelser pr. 1000 indbyggere

1,8

Indbrud

Minimum fastholdelse

11 anmeldelser

 

9 anmeldelser

-2

Tyveri/Røveri

Minimum fastholdelse

49 anmeldelser

35 anmeldelser

-14

Vold/Våben

Minimum fastholdelse

53 anmeldelser

67 anmeldelser

14

Kilde: Københavns Tryghedsundersøgelse 2022. Betegnelsen borgervendt kriminalitet følger politiets definition og omhandler følgende sagsområder: drab (mv.), færdselslov, indbrud, narkotika og smugling, røveri, sædelighed, tyveri, vold og øvrig straffelov, herunder brugstyveri. Det bemærkes, at tallene er dynamiske. Dynamiske tal opdateres løbende, hvorfor de er behæftet med usikkerhed. For eksempel kan der frafaldes sigtelser, efter opgørelsen er foretaget.

Tabel 3 viser udviklingen i antal anmeldelser for chikane, hærværk, narkotika og trusler for perioden 2020-2021. Der ses en stor stigning i anmeldelser om narkotika fra 78 til 119 og en mindre stigning i anmeldelser af hærværk fra 33 til 37. Der ses samtidig et fald i anmeldelser om chikane fra 80 til 61 og trusler fra 24 til 22.

Tabel 3: Anmeldelser af udvalgte gerningstyper i Amager Partnerskab 

Gerningstype

2020 (baseline)

2021

Ændring

Chikane

80

61

-19

Hærværk

33

37

4

Narkotika

78

119

41

Trusler

24

22

-2

Total

215

239

24

Kilde: Københavns Politi. Det bemærkes, at tallene er dynamiske.

Tingbjerg-Husum Partnerskab

I 2021 blev der i partnerskabsområdet anmeldt 212 tilfælde af borgervendt kriminalitet. Det svarer til 18,7 anmeldelser pr. 1000 indbyggere, hvilket er et fald siden 2020 (24,8), jf. tabel 4. Antallet er lavere end gennemsnittet for hele København (34,5). Det fremgår derudover af tabel 4, at der i 2021 var 27 anmeldelser af indbrud, 32 anmeldelser af tyveri/røveri og 68 anmeldelser af vold/våben.

Tabel 4: Anmeldelser af borgervendt kriminalitet i Tingbjerg-Husum Partnerskab

Gerningstype

Mål

Baseline (2020)

2021

Ændring

Antal anmeldelser af borgervendt kriminalitet

Minimum fastholdelse

24,8 anmeldelser pr. 1000 indbyggere

18,7 anmeldelser pr. 1000 indbyggere

-6,1

Indbrud

Minimum fastholdelse

23 anmeldelser

27 anmeldelser

4

Tyveri/Røveri

Minimum fastholdelse

53 anmeldelser

32 anmeldelser

21

Vold/Våben

Minimum fastholdelse

78 anmeldelser

68 anmeldelser

10

Kilde: Københavns Tryghedsundersøgelse 2022. Betegnelsen borgervendt kriminalitet følger politiets definition og omhandler følgende sagsområder: drab (mv.), færdselslov, indbrud, narkotika og smugling, røveri, sædelighed, tyveri, vold og øvrig straffelov, herunder brugstyveri. Det bemærkes, at tallene er dynamiske.

Tabel 5 viser udviklingen i anmeldelser for chikane, hærværk, narkotika og trusler i perioden 2020-2021. Der ses et fald i antal anmeldelser om hærværk fra 45 til 29 og trusler fra 23 til 20. Dog ses en stigning i antal anmeldelser om narkotika fra 84 til 100. Antal anmeldelser om chikane er uændret fra 2020 til 2021.

Tabel 5: Anmeldelser af udvalgte gerningstyper i Tingbjerg-Husum Partnerskab

Gerningstype

2020 (baseline)

2021

Ændring

Chikane

65

65 

0

Hærværk

45

29 

-16

Narkotika

84

100 

16

Trusler

23

20 

-3

Total

217

214

-3

Kilde: Københavns Politi. Det bemærkes, at tallene er dynamiske.

Tryghedspartnerskabet Folehaven

I 2021 blev der i partnerskabsområdet anmeldt 73 tilfælde af borgervendt kriminalitet. Det svarer til 32,5 anmeldelser pr. 1000 indbyggere. Antallet er lavere end gennemsnittet for hele København (34,5). Det fremgår derudover af tabel 6, at der i 2021 var 6 anmeldelser af indbrud, 7 anmeldelser af tyveri/røveri og 21 anmeldelser af vold/våben.

Tabel 6: Anmeldelser af borgervendt kriminalitet i Tryghedspartnerskabet Folehaven (baseline 2021)

Gerningstype

Mål

Baseline (2021)

Antal anmeldelser af borgervendt kriminalitet

Minimum fastholdelse

32,5 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere

Indbrud

Minimum fastholdelse

6 anmeldelser

Tyveri/Røveri

Minimum fastholdelse

7 anmeldelser

Vold/Våben

Minimum fastholdelse

21 anmeldelser

Kilde: Københavns Tryghedsundersøgelse 2022. Betegnelsen borgervendt kriminalitet følger politiets definition og omhandler følgende sagsområder: drab (mv.), færdselslov, indbrud, narkotika og smugling, røveri, sædelighed, tyveri, vold og øvrig straffelov, herunder brugstyveri. Det bemærkes, at tallene er dynamiske.

Tabel 7 viser antal anmeldelser for chikane, hærværk, narkotika og trusler i 2021 (baseline). Den viser, at der i 2021 var 37 anmeldelser for chikane, 9 for hærværk, 9 for narkotika og 5 for trusler.

Tabel 7: Anmeldelser af udvalgte gerningstyper i Tryghedspartnerskabet Folehaven (baseline 2021) 

Gerningstype

2021 (baseline)

Chikane

37

Hærværk

9

Narkotika

9

Trusler

5

Kilde: Københavns Politi. Det bemærkes, at tallene er dynamiske.

Kriminalitetstallene for 2021 i tabel 6 og 7 udgør baseline for partnerskabsperioden 2022-2025.

Status på aktiviteter i tryghedspartnerskaberne

I bilag 1, 2 og 3 gives status på aktiviteterne i de tre tryghedspartnerskaber i perioden januar til ultimo april. Aktiviteterne er fastlagt i tryghedsplaner for hvert partnerskab.

Det er for nuværende forventningen, at alle aktiviteter kan gennemføres inden årets udgang uden et mindreforbrug. I alle tre partnerskabet opfyldes målet om, at minimum 75 % af tryghedsplanens aktiviteter skal indeholde to eller flere samarbejdspartnere.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Økonomiudvalget vil modtage en ny afrapportering for de tre tryghedspartnerskaber i december 2022.

 

Søren Hartmann Hede / Nanna Westerby Jensen 

 

Oversigt over politisk behandling

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. juni 2022

 

Sagen blev udsat med henblik på behandling på et kommende møde i Økonomiudvalget.

Beslutning

Dagsordenspunkt 10: Afrapportering på Sikker Bys tryghedspartnerskaber (2022-0154726)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2022

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.

Til top