Klimatilpasningsprojekt på Vestre Kirkegård, Vesterbro/Kgs. Enghave

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Problemstilling

I skybrudsprojektpakke i 2019 (Borgerrepræsentationen (BR) 22. august 2019) blev der afsat 30 mio. kr. til at medfinansiere klimatilpasning af Vestre Kirkegård. Projektet skal håndtere både hverdagsregn og skybrudsvand, der falder på kirkegården og forhindre, at de omkringliggende områder oversvømmes. Skybrudsprojektet finansieres af takstmidler og påvirker ikke Teknik- og Miljøudvalgets anlægsmåltal.

Det er nødvendigt at øge bevillingen. Årsagen er dels, at der er behov for, at en del af vandet skal håndteres i faskiner (midlertidigt vanddepot under jorden, hvor vandet forsinkes, inden det ledes videre ned gennem jorden) i stedet for i forventet billigere løsning over jorden. Dels at omkostningerne til arkæologiske undersøgelser ikke er indarbejdet i det oprindelige budget, idet forvaltningen på det tidspunkt ikke havde tilstrækkelig viden hertil, jf. løsningsafsnit.

Teknik- og Miljøudvalget skal tages stilling til projektforslag for Vestre Kirkegård, og Borgerrepræsentationen til forhøjelse af bevillingen.

Løsning

Vestre Kirkegård på 54 hektar er den største kirkegård i Danmark og er beliggende i Kgs. Enghave. Den afgrænses mod vest af Sjælør Boulevard, mod nord af Vigerslev Allé, mod øst af Bavnehøj-kvarteret og mod syd af Sydbanestien, jf. bilag 2.

Klimatilpasningsprojektet på Vestre Kirkegård skal tilbageholde, nedsive og forsinke det vand, der falder på kirkegården. Projektforslagets løsninger tager udgangspunkt i Vestre Kirkegård Udviklingsplan (2015-2065) og indebærer, at der sker en bearbejdning af det eksisterende terræn på kirkegården, hvor der tages hensyn til kirkegårdens egenart og primære funktion som begravelsesplads. Projektet berører ikke hele kirkegården, men kun de steder, hvor der er behov for enten at styre vandets vej, forsinke eller tilbageholde vandet.

Der er et stort fald i terrænet fra kirkegårdens nordlige del til den sydlige del. Hovedgrebet er derfor at styre vandet fra kirkegårdens nordlige del til den sydlige del, hvor vandet tilbageholdes og nedsives i græsklædte lavninger. I projektet tilbageholdes der ca. 9.000 m3 vand, som håndteres i 14 forskellige nedslagspunkter på kirkegården (bilag 2).

For at lede vandet kontrolleret fra den nordlige del til den sydlige del af kirkegården etableres mindre ændringer i terrænet som fx hævede kantsten og ændring af faldet ved indgangene mod Vestre Kirkegårds Allé og Bavnehøj Allé (bilag 4).

I det sydøstligste hjørne af kirkegården etableres to bassiner og en faskine (bilag 4E). Begge bassiner er bløde organisk formede græslavninger, der tilføjer en landskabelig og rekreativ værdi til kirkegården. Faskinen etableres under den eksisterende materialeplads (bilag 4E). Den eksisterende indgang ud mod Ernst Kapersvej bevares.

På pladsen ved Østre Kapel omdannes terrænet, så det vand, der kommer fra nord ledes uden om kapellet (bilag 4F.) Omdannelsen af pladsen koordineres med et projekt i Kultur- og Fritidsforvaltningen om omdannelse af Østre Kapel til Kulturhus og Områdefornyelsen Bavnehøjs ønsker om, at pladsen bliver et lokalt mødested. Det er nødvendigt at fælde et stort træ ved den østlige indgang til kapellet for at tilgodese behovene om håndtering af skybrudsvand, tilgængelighed for alle til kapellet, samt gode opholdsmuligheder ved kapellet.

Den væsentligste terrænændring sker i den sydlige del, hvor der etableres syv bassiner som græslavninger med flade skråninger (bilag 4G og 4H). Det sydligste bassin udgør et nyt vådområde, der vil bidrage til større biodiversitet.

For at holde vandet inde på kirkegården ved skybrud etableres diger langs den østlige afgrænsning mod Tranehavevej (bilag 4C-4E) og mod den sydlige grænse (bilag F). Der etableres en grøft syd vest for Østre Kapel (bilag 4F+G), så vandet ledes mod det sydligste område af kirkegården.

Gravsted og reguleringsplan

Størstedelen af området, der bliver påvirket af projektet, er omlagt til rekreativt område i kirkegårdens udviklingsplan og benyttes ikke længere til nye gravsteder. I et af de sydlige bassiner er der dog i dag et gravsted i brug (bilag 3H). Som en konsekvens af projektet er det nødvendigt at flytte eller afvikle dette gravsted, hvilket vil ske med inddragelse af gravstedsejer på baggrund af, at denne indstilling fungerer som en såkaldt reguleringsplan. En reguleringsplan inden for den kirkelige lovgivning begrænser en ejers brugsret, og et gravsted kan derigennem inddrages helt eller delvist til andet formål.

Det er derudover nødvendigt at inddrage en mindre del af det grønlandske afsnit på 35 m² (af i alt 3.300 m2) uden gravsteder for at kunne etablere de nødvendige terrænreguleringer (bilag 4F). Konsekvensen er, at der efterfølgende ikke kan etableres gravsteder på dette areal, hvilket forvaltningen er i dialog med det grønlandske selvstyre om, som er gravstedsejer.

Arkæologiske undersøgelser

Der er i forbindelse med projektets løsning gennemført en arkæologisk forundersøgelse af Københavns Museum i samarbejde med Nationalmuseet for at få et kendskab til, hvor de tidligere gravsteder er placeret. Bassinerne i den sydlige del af kirkegården er udformet, så det i videst muligt omfang undgås at berøre de tidligere begravelser. Med løsningen berøres 74 tidligere gravsteder, som det forventes, at der skal laves yderligere analyser af i forbindelse med anlægsarbejdet. De samlede omkostninger til arkæologi forventes at være på ca. 5,2 mio. kr., som dækkes af medfinansieringen. De endelige udgifter til de arkæologiske undersøgelser bliver først fastlagt efter, at budgettet er godkendt i Slots- og Kulturstyrelsen forventeligt i 2. kvartal 2022.

Konsekvenser for træer

Der er 202 træer i projektområdet i dag. Der bliver fældet 87 træer, som er delt op i 3 kategorier:

Der fældes kun træer, hvor det er nødvendigt for at skabe plads til klimatilpasning, bl.a. ved terrænregulering, og der er i videst muligt omfang taget hensyn til at bevare så mange træer som muligt. Der plantes 203 nye træer. Arter og størrelse på de fældede samt nye træer er beskrevet i bilag 5. Projektområdet ender med at have 318 træer. Projektet er dermed med til at udskifte og forny gamle træer og beplantninger med øget biodiversitet til følge.

Årsag til fordyrelse

Faskineløsningen er en væsentlig årsag til, at projektet bliver dyrere end først budgetteret. Vidensniveauet om projektets mulige løsning i masterplanen (som gav det oprindelige budget) var ikke på et sådant niveau, at man kunne se, at en faskineløsning kunne blive nødvendig. Kirkegårdens samlede areal er stort, og derfor forventede man oprindeligt, at det inden for dette område burde være muligt at håndtere alt vand på overfladen. Forvaltningen har vidst, at der skulle laves arkæologiske undersøgelser på kirkegården, men omfanget af undersøgelserne har forvaltningen ikke haft erfaring til at kunne budgettere retvisende. Arkæologerne kan først lave et budget over udgifter til de arkæologiske undersøgelser, når projektets løsninger tager form i projekteringsfasen.

Høring

Projektforslaget var i høring hos lokaludvalget i januar 2022 og hos Københavns Stift fra marts 2021 – november 2021. Kgs. Enghave Lokaludvalg er positive over for projektet, idet de vurderer, at projektet både opfylder kravene til skybrudssikring af området omkring Vestre Kirkegård og samtidig bevarer respekten for kirkegården. Københavns Stift er ligeledes positive over for projektet, idet Stiftet har givet en principgodkendelse af projektforslaget. Forvaltningens svar til Stiftets bemærkninger fremgår af bilag 6.

Forvaltningen vurderer, at projektforslaget lever op til ønskerne fra lokaludvalg og Københavns Stift, og samlet set har bemærkningerne ikke givet anledning til ændringer i projektforslaget.

Politisk handlerum

Da projektet er finansieret af HOFORs takstmidler via medfinansieringsordningen, har forvaltningen ikke mulighed for at indarbejde byrumstiltag på overfladen som eksempelvis byrumsinventar eller øget beplantning. Finansiering af byrumstiltag kræver, at der afsættes midler hertil i kommende budgetforhandlinger. Forvaltningen bemærker, at ændringer vil resultere i forsinkelse af projektet og muligvis omprojektering af den samlede løsning.

Økonomi

Borgerrepræsentationen gav den 22. august 2019 en samlet rådighedsbevilling på 60,0 mio. kr. (2019 p/l) til en skybrudsprojektpakke, hvoraf der blev frigivet 30,0 mio. kr. (2019 p/l) til skybrudsprojektet Vestre Kirkegård.

Med denne indstilling skal der tages stilling til forhøjelse og frigivelse af anlægsbevilling på 17,6 mio. kr. (2022 p/l) på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Klima anlæg. HOFOR refunderer Københavns Kommunes anlægsudgift. Tilbagebetaling af anlægsudgiften sker over 25 år og starter, når projektet er afsluttet. Fra projektstart til projektafslutning mellemfinansierer Københavns Kommune anlægsudgiften via byggekredit (BR 24. marts 2022). HOFOR får dækket udgiften via spildevandstaksterne.

I projekter finansieret alene af medfinansieringsmidler (takstmidler) er der afsat 1 % af den samlede bevilling til drift.

De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af tabel 1, mens frigivelsen fremgår af tabel 2.

TMU = Teknik- og Miljøudvalget
ØU = Økonomiudvalget

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, fortsætter projektering af udbudsprojektet. Københavns Stift skal godkende den endelige detailløsning af projektet, før det kan udføres. Godkendes projektforslaget, vil forvaltningen påbegynde den proces, det kræver at afvikle og eventuelt flytte gravstedet samt inddrage arealet på grønlandsk afdeling.