Udgifter relateret til COVID-19 i 2021
Forvaltningerne har i forbindelse med regnskabsprognosen pr. 30. september 2021 opgjort de faktiske og forventede merudgifter til COVID-19 i 2021.
Forvaltningernes opgørelser tager udgangspunkt i sundhedsmyndighedernes retningslinjer og regler med henblik på opretholdelse af driften. Forventningerne er forbundet med betydelig usikkerhed og afhænger f.eks. af hvordan smitten og anbefalingerne til smittebegrænsende tiltag udvikler sig.
På service, anlæg og overførsler mv. forventes der samlet set merudgifter for 604,9 mio. kr. Der blev afsat 411,2 mio. kr. ultimo august til dækning af faktiske udgifter i 1. halvår 2021.
Med denne sag udmøntes der 25,6 mio. kr. på service og anlæg med henblik på budgetoverholdelse i den enkelte forvaltning, som finansieres af puljen til uforudsete udgifter. De resterende merudgifter på 167,9 mio. kr. kan udvalgene afholde inden for den eksisterende ramme, som følge af andre mindreforbrug, hvorfor der ikke er behov for at tildele bevilling hertil. Der reserveres tilsvarende 167,9 mio. kr. i kassen som følge heraf, således at udvalgenes overførselsadgang ikke påvirkes af COVID-19.
Vedrørende 2022 har Folketinget den 10. november besluttet, at COVID-19 igen kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Finansministeren har på den baggrund meddelt KL, at regeringen i 2022 vil være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere COVID-19 indsatsen i kommunerne.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at det godkendes, at Teknik- og Miljøudvalgets samt Økonomiudvalgets forventede merforbrug på service på 22,9 mio. kr. samt Socialudvalgets og Kultur- og Fritidsudvalgets forventede merforbrug på anlæg på samlet 2,7 mio. kr. dækkes af puljen til uforudsete udgifter,
- at det godkendes, at der udmøntes anlægsbevillinger til Socialudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget på samlet 2,7 mio. kr., jf. bilag 2,
- at det godkendes, at der i den reelle kasse reserveres 167,9 mio. kr., svarende til det udækkede merforbrug relateret til COVID-19 på service i 2021, således at udvalgenes overførselsadgang ikke påvirkes af COVID-19.
Problemstilling
COVID-19 medfører en række merudgifter for Københavns Kommune. Merudgifterne er direkte relateret til nye kommunale opgaver som følge af nedlukning og genåbning af samfundet. Udgifterne er en konsekvens af sundhedsmyndighedernes anbefalinger og opretholdelse af driften.
Regeringen og KL har for 2021 indgået aftale om, at ekstraordinære kommunale udgifter til COVID-19 relaterede tiltag ikke fortrænger øvrige udgifter til borgernær velfærd. Sigtepunktet for kommunens serviceramme for regnskabssanktion er således ekskl. merudgifter som følge af COVID-19. Københavns Kommunes andel af kompensation aftalt i kommuneaftalen er 97,1 mio. kr.
Regeringen kategoriserer igen COVID-19 som samfundskritisk sygdom. I tilknytning hertil har Finansministeren udtalt, at det er afgørende, at kommunerne fortsætter med at løfte deres opgaver under hensyntagen til COVID-19 og fastholder et højt rengørings- og hygiejneniveau i velfærdsinstitutionerne. Finansministeriet har i denne forbindelse meddelt KL, at regeringen i 2022 vil være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere COVID-19 indsatsen i kommunerne.
Løsning
Håndtering af udgifter på service, anlæg og overførsler mv. i 2021
På service, anlæg og overførsler mv. er der samlet set et finansieringsbehov i 2021 på 604,9 mio. kr. Dette er delvist dækket af tidligere udmøntning på 411,2 mio. kr. for 1. halvår. Der udestår dermed finansiering for 193,7 mio. kr. vedrørende 2. halvår.
Merudgifterne kan primært henføres til service, hvor der forventes merudgifter for netto 597,6 mio. kr. for hele året. De væsentligst udgifter i andet halvår vedrører behov for ekstra rengøring, test samt tabte indtægter vedr. lokaleudlejning, jf. tabel 1. Udgifterne er uddybet i bilag 1.
Tabel 1. Udgifter på service relateret til COVID-19 fordelt på områder og bruttoficeret (mio. kr.)
Område |
Faktisk forbrug 1. halvår |
Forventet forbrug 2. halvår |
I alt |
Merudgifter |
|||
Boliger, lokaler mv. |
14,1 |
7,3 |
21,3 |
Hovedstadens Beredskab |
0,0 |
6,7 |
6,7 |
Isolationsboliger |
16,9 |
12,5 |
29,4 |
Kompensation af private og selvejende tilbud og leverandører |
9,6 |
4,3 |
13,9 |
Lokaleudlejning mv. (tabte indtægter) |
67,7 |
27,6 |
95,3 |
Merarbejde, vikarer mv. |
86,9 |
-2,0 |
84,9 |
Parkeringsområdet (tabte indtægter) |
53,8 |
4,7 |
58,5 |
Rengøring |
93,4 |
98,8 |
192,2 |
Smitteopsporing |
0,8 |
1,2 |
1,9 |
Stigende ledighed (aktivering mv.) |
4,7 |
1,6 |
6,3 |
Test |
64,6 |
39,7 |
104,3 |
Vaccinationer |
3,7 |
0,2 |
3,9 |
Værnemidler |
11,3 |
8,8 |
20,1 |
Øvrige merudgifter |
44,4 |
34,3 |
78,7 |
Merudgifter i alt |
471,7 |
245,7 |
717,4 |
Mindreudgifter |
|
|
|
Personale og løn |
-13,1 |
-23,5 |
-36,7 |
Refusioner - decentralt |
-6,9 |
6,9 |
0,0 |
Øvrige mindreudgifter |
-44,9 |
-38,3 |
-83,1 |
Mindreudgifter i alt |
-64,9 |
-54,9 |
-119,8 |
Service i alt |
406,8 |
190,8 |
597,6 |
I oktoberprognosen forventer forvaltningerne samlet set et mindreforbrug på service på 48,5 mio. kr. i forhold til det budgetterede, inklusive udgifter relateret til COVID-19.
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen forventer et merforbrug for samlet 22,9 mio. kr., mens de øvrige forvaltninger forventer mindreforbrug for i alt 71,4 mio. kr. Merforbruget kan henføres til COVID-19, da alle forvaltninger forventer et mindreforbrug på service, når der ses bort fra udgifter som følge af COVID-19.
På anlæg forventer to forvaltninger 2,7 mio. kr. i merforbrug, vedr. COVID-19. På overførsler mv. forventes intet netto merforbrug i oktoberprognosen. Hermed forventes der på tværs af de tre styringsområder 25,6 mio. kr. i merforbrug.
For at sikre budgetoverholdelse udestår der dermed bevillingsmæssig dækning af merforbrug i fire forvaltninger for samlet 25,6 mio. kr., jf. tabel 2.
De fire forvaltninger får en tillægsbevilling svarende til det samlede forventede merforbrug.
Tabel 2. Håndtering af merudgifter relateret til COVID-19 i 2. halvår (mio. kr.)
Udvalg |
Forventet forbrug vedr. COVID-19 2. halvår |
Mindre-forbrug i den ordinære drift jf. oktober-prognosen |
Afvigelse i oktober-prognosen inkl. COVID-19* |
Behov for tillægs-bevilling |
Service |
|
|
|
|
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget |
3,7 |
3,7 |
0,0 |
0,0 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
95,9 |
108,9 |
13,0 |
0,0 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
25,3 |
31,7 |
6,4 |
0,0 |
Socialudvalget |
26,6 |
60,0 |
33,4 |
0,0 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
-0,5 |
0,4 |
0,8 |
0,0 |
Teknik- og Miljøudvalget |
**11,5 |
5,9 |
-5,6 |
-5,6 |
Økonomiudvalget |
29,1 |
11,8 |
-17,4 |
-17,4 |
Revisionsudvalget |
-0,9 |
0,3 |
1,2 |
0,0 |
Puljen til uforudsete udgifter |
0,0 |
16,7 |
16,7 |
|
Service i alt |
190,8 |
239,3 |
48,5 |
-22,9 |
Anlæg i alt(kun COVID-19 relateret) |
2,7 |
|
-2,7 |
-2,7 |
Overførsler mv. i alt (Socialudvalget) |
0,3 |
3,6 |
3,4 |
|
I alt |
193,7 |
|
|
-25,6 |
*Merforbrug er angivet med negativt fortegn.
**Heraf udgør 4,7 mio. kr. mindreindtægter for betalingsparkering, som forventes at medføre en tilsvarende lavere modregning i 2022.
De 25,6 mio. kr. finansieres af puljen til uforudsete udgifter på hhv. service og anlæg, som herefter udgør 19,0 mio. kr. For at sikre, at udvalgenes overførselsadgang fra 2021 til 2022 kan holdes upåvirket af merudgifter relateret til COVID-19, reserveres der derudover 167,9 mio. kr. i reel kasse, svarende til de forventede COVID-19 relaterede merudgifter på service, som forvaltningerne kan afholde inden for de eksisterende rammer, og derfor ikke bevillingsmæssigt håndteres.
COVID-19 i 2022
Det kan forventes, at der i 2022 fortsat på nogle områder vil være merudgifter i forbindelse med COVID-19, som ligger ud over det vedtagne budget og skal håndteres gennem tillægsbevillinger.
Finansministeriet har meddelt KL, at regeringen i 2022 vil være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere COVID-19 indsatsen i kommunerne. Omfanget af kompensation vil blive drøftet i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023. På den baggrund vil Økonomiforvaltningen også i 2022 særskilt følge op på forvaltningernes merudgifter pga. COVID-19.
Økonomiforvaltningen vil frem mod overførselssagen 2021-22 vurdere behovet for evt. at reservere midler til håndtering af merudgifterne i 2022.
Økonomi
Jf. løsningsafsnittet udmøntes der på service og anlæg 25,6 mio. kr. i 2021.
De bevillingsmæssige ændringer i sagen fremgår af bilag 2.
Videre proces
Ved regnskabsafslutningen for 2021 opgøres det faktiske forbrug relateret til COVID-19 for hele året.
KL og Regeringen vil i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023 foretage en samlet efterregulering af kommunernes nettomerudgifter til håndtering af COVID-19 i 2020 og 2021. Omfanget af kompensation for udgifter afholdt i 2022 vil ligeledes blive drøftet i den forbindelse. Økonomiforvaltningen vil i forlængelse heraf i august 2022 udarbejde en særskilt indstilling om håndtering af forvaltningernes merudgifter som følge af COVID-19.
Økonomiforvaltningen vil frem mod overførselssagen 2021-22 vurdere behovet for evt. at reservere midler til håndtering af merudgifterne i 2022.
Søren Hartmann Hede /Mads Grønvall
Beslutning
Dagsordenpunkt 6: Udgifter relateret til COVID-19 i 2021 (2021-0310630)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. november 2021
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.