Mødedato: 23.11.2021, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Anlægsregnskaber fra Byggeri København

Se alle bilag

Byggeri København forelægger regnskaber for 92 planlægnings- og anlægsprojekter til godkendelse med anlægsbevillinger på i alt 4,3 mia. kr. Der er udarbejdet ny forretningsgang, der indebærer ekstraordinært mange anlægsregnskaber i år. Byggeri København aflægger 188 anlægsregnskaber i 2021. Byggeri København har med denne sag aflagt i alt 160 anlægsregnskaber, vil aflægge yderligere 10 regnskaber og regnskab for 18 mindre projekter vil blive aflagt med regnskabet for 2021.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at vedlagte anlægsregnskaber, jf. bilag 2-5, godkendes,
  2. at der tilbageføres 3,8 mio. kr. til kassen, jf. tabel 2 bevillingsmæssige konsekvenser,
  3. at det tages til efterretning, at budgetkorrektion fra 2018 mellem Byggeri København og Københavns Ejendomme og Indkøb af tekniske årsager kun er håndteret i Kvantum og ikke er blevet behandlet af Borgerrepræsentationen, jf. anlægsregnskab for ”Alléen Kastanje/Klarahus 1-6 SP”.

Problemstilling

Byggeri København (ByK) skal efter afslutning af planlægnings- og anlægsprojekter aflægge regnskab for bevillinger og forbrug. Ved afslutning af projekter gælder:

  • Mer- og mindreforbrug på planlægningsprojekter bliver afregnet med efterfølgende anlægsprojekt, hvis et sådan er besluttet, jf. bilag 2.
  • Mer- og mindreforbrug på anlægsprojekter bliver afregnet med ByKs overskud/underskudsmodel (OU-model), jf. bilag 3.
  • Mer- og mindreforbrug på anlægsprojekter med restarbejder eller tvister, bliver afregnet med et fortsættende nyoprettet projekt, jf. bilag 4.

Nærværende indstilling omfatter 92 projekter med nettobevillinger på i alt 4,3 mia. kr. fordelt på fire kategorier, jf. tabel 1. Ved afslutningen af planlægningsprojekterne er afregnet 36 t. kr. med efterfølgende anlægsprojekter og 3,8 mio.kr. overført til kassen. Ved afslutning af anlægsprojekter er 15,1 mio. kr. tilført ByKs OU-model mens 42,6 mio. kr. er videreført til nye fortsættende anlægsprojekter til håndtering af udeståender.

Med denne sag bliver mindreforbrug til planlægning af vandkulturhus på Papirøen tilbageført til kassen, da projektet er videreført uden for ByK, jf. bilag 5.

Tabel 1. Projekter til regnskabsaflæggelse (i 1.000 kr.)

Kategori

Antal

Netto-

bevilling

Netto-regnskab

Netto-resultat

Afvigelse i procent

Planlægningsprojekter afregnet med efterfølgende anlægsprojekter

8

33.636

33.672

-36

0

Anlægsprojekter afregnet med ByKs Overskuds-/underskudsmodel

60

2.343.183

2.328.105

15.078

1

Anlægsprojekter afregnet med fortsættende anlægsprojekter

23

1.879.366

1.836.788

42.577

2

Planlægningsprojekt afregnet med kassen

1

7.769

3.968

3.801

49

Samlet

92

4.263.954

4.202.534

61.420

1

På baggrund af en generel revisionsbemærkning til Københavns Kommune i 2020 er der kommet nye retningslinjer for regnskabsaflæggelse af projekter. For ByKs anlægsprojekter indebærer retningslinjerne, at der bliver aflagt anlægsregnskab for projekter i det regnskabsår, som følger 1 år og 3 måneder efter entreprenøren har afleveret projektet til ByK. For planlægningsprojekter gælder det, at projektet bliver regnskabsaflagt når planlægningen er gennemført og bestiller har taget stilling til efterfølgende anlægsprojekt.

Retningslinjerne har medført nye procedurer i håndtering af anlægsporteføljen i ByK. Ved projekter, som efter 1 år og 3 måneder fortsat har udeståender ved for eksempel tvist eller anden konflikt med leverandører, er eventuel restbevilling overført til et fortsættende projekt, hvor udeståender på projektet vil blive håndteret. Det nye projekt vil blive regnskabsaflagt med henvisning til det oprindelige projekt. Her vil eventuel afvigelse mellem forbrug og bevilling på projektet som helhed ligeledes blive forklaret. Retningslinjerne tilsiger, at projekterne skal være afregnet ved bevillingsmæssig ændring før eller samtidig med regnskabsaflæggelsen.

Forretningsgangen for anlægsprojekter betyder, at der skal aflægges ekstraordinært mange anlægsregnskaber i år. ByK aflægger i alt 188 anlægsregnskaber i 2021, hvoraf 160 er aflagt med denne og tidligere indstilling, yderligere 10 anlægsregnskaber vil blive forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse, mens 18 anlægsregnskaber for projekter med en bevilling på under 2 mio. kr. vil blive aflagt som del af årsregnskabet for 2021.

Løsning

Med Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens godkendelse af anlægsregnskaberne, afsluttes nærværende 92 anlægs- og planlægningsprojekter i ByK, herunder 1 projekt der afregnes med kassen.

ByK bemærker, at der for projektet ”Alléen Kastanje/Klarahus 1-6 SP”, jf. bilag 3, er identificeret en fejl vedrørende en bevillingsmæssig ændring mellem ByK og Københavns Ejendomme og Indkøb foretaget i 2018. Korrektionen er af tekniske årsager kun indarbejdet som bevillingsmæssig ændring i Kvantum, men har ikke fremgået af materiale behandlet af Borgerrepræsentationen. Korrektionen vedrører midler fra Bygherrereserven, der er udmøntet til håndtering af merforbrug som følge af ekstra krav fra rådgiver og entreprenør grundet fugtproblemer, skimmelangreb, nyt dræn og forlænget byggetid på de to plejehjem Klarahus og Kastanjehusene.

Økonomi

Indstillingen indebærer, at i alt 3,8 mio. kr. tilbageføres til kassen, jf. tabel 2.

Tabel 2. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling (nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) / Udgift (U)

Beløb i 2030 (1000 kr., p/l 2022)

Varig? Ja/nej

3

Økonomiudvalget 

3160 - Byggeri Kbh, anlæg

 

0.32.31.3.999

U

-3.801

 

Nej

3

Økonomiudvalget 

Kassen

 

 

U

3.801

 

Nej

Videre proces

Borgerrepræsentationen forelægges løbende nye regnskaber.

 

Søren Hartmann Hede           /Søren Tegen Pedersen

Beslutning

Dagsordenpunkt 3: Anlægsregnskaber fra Byggeri København (2021-0322581)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. november 2021

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top